Uddannelser

6. jun, 2023

Løn og beskæftigelse for dimittender fra kandidatuddannelserne

Uddannelser 

· 6. jun, 2023

Løn og beskæftigelse for dimittender fra kandidatuddannelserne

Konklusion

Analysen viser først og fremmest, at der er relativ konsistente forskelle på, hvordan dimittender klarer sig ift. løn og beskæftigelse efter afsluttet kandidatuddannelse. Og at resultaterne forbliver de samme, uanset hvornår vi ser på dimittendernes status efter afsluttet uddannelse. Hvis vi alene ser på de største hovedområder, viser analysen, at dimittender fra de humanistiske uddannelser har en lavere beskæftigelsesgrad og løn, særligt sammenlignet med fx samfundsvidenskabelige dimittender og dimittender fra teknisk videnskab. Også selv om vi tager højde for forskelle i baggrundskarakteristika blandt dimittenderne. 

Motivation

Ledigheden og lønnen for dimittender fra de videregående uddannelser har været et omdrejningspunkt i de seneste i hvert fald ti år. Særligt den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel fra 2014, der sætter loft over optaget for uddannelser med markant og systematisk overledighed, er et klart eksempel på dette fokus. Og når det kommer til forskellene i dimittendernes løn og beskæftigelse, er det ofte blevet diskuteret om fx opgørelsestidspunktet har en afgørende betydning eller ej. 

Metode 

Analysen fokuserer på alle dimittender, der afslutter en kandidatuddannelse i 2011-2015. Disse årgange er valgt for at kunne følge dem fem år efter afsluttet uddannelse i forhold til deres løn og beskæftigelse. Analysen inkluderer derfor uddannelser, der er omfattet af den ledighedsbaserede dimensionering, men hvor dimensioneringen ikke er slået fuldt igennem. 

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92