Hent og bliv klogere
Konklusioner
Ledere i daginstitutioner vurderer overordnet, at samarbejdet mellem pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter går godt. Samtidig er det pædagogerne, der primært udfører visse opgaver, fx ”vanskelige” forældresamtaler, læreplaner og vejledning af kolleger. Andre opgaver, fx omsorg og daglig forældrekontakt, deles. I dette samarbejde har de pædagogiske assistenter ofte en uafklaret rolle.
Motivation
Udfordringerne med at besætte pædagogstillinger i daginstitutionerne kan give vanskeligheder med at få udført alle opgaver tilfredsstillende. Situationen gør det relevant at rette opmærksomheden mod, hvordan pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere samarbejder og fordeler opgaver imellem sig. Med ubesatte pædagogstillinger kommer dagtilbudslederne til at skulle træffe vanskelige beslutninger om, hvordan pædagoger skal fordele deres tid mellem forskellige opgaver for at få den bedst mulige opgavevaretagelse.
Metode
Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til halvdelen af landets daginstitutionsledere med en svarprocent på 29. Her spurgte vi ind til deres syn på kompetencer, opgavefordeling og kommunale rammer. Desuden har vi foretaget en række interviews med dagtilbudschefer, pædagogiske ledere og pædagogisk personale. Endelig har vi set på kommunale retningslinjer for samarbejde og arbejdsdeling.
Kontakt for mere information