Hent og bliv klogere
Konklusion
Knap ni ud af ti af de medvirkende danske, forskningsaktive virksomheder har et eller flere behov for samarbejde med universiteter, især inden for viden, teknologier og metoder, samt kapacitet og omdømme. Dog er der forskel på virksomheders behov for samarbejde og deres syn på tilgængelige offentlige finansieringskilder - især når det kommer til adgang til nye teknologier, viden og metoder, som giver fordele på lang sigt. Desuden svarer mellem 7% og 19% af virksomhederne, at de har behov for finansiering indenfor en række områder, men ikke ved, om der er relevante offentlige finansieringskilder tilgængelige.
Motivation
Gode vilkår for samarbejde mellem virksomheder og universiteter er centrale for at imødegå store samfundsudfordringer som fx klimakrisen. Fra tidligere DEA-analyser ved vi, at virksomheder er interesserede i en bred vifte af universitetssamarbejder, der strækker sig ud over det markedsnære. Med analysen søger vi at få indblik i forskningsaktive virksomheders behov for at indgå i samarbejde, samt deres vurdering af, om der tilgængelige gode og relevante offentlige finansieringskilder.
Metode
I samarbejde med Dansk Industri har DEA udarbejdet en række spørgsmål til Dansk Industris tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse, "Vidensporet". Ud af et udsendelsesgrundlag på 900 virksomheder har 122 forskningsaktive virksomheder besvaret undersøgelsen.
Kontakt for mere information