8. mar.

Kl. 10:00-14:00

Konference: Kvalitet i erhvervsuddannelserne

Danmark mangler allerede nu faglærte inden for flere brancher, og flere analyser peger på, at efterspørgslen efter faglærte bliver større i fremtiden.

8. mar.

Kl. 10:00-14:00

Konference: Kvalitet i erhvervsuddannelserne

Kontakt for mere information

Danmark mangler allerede nu faglærte inden for flere brancher, og flere analyser peger på, at efterspørgslen efter faglærte bliver større i fremtiden.

Til trods for adskillige reformer og massive indsatser for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, er det kun ca. 20 pct., der begynder på en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. De unges tilslutning til erhvervsuddannelserne har ligget på nogenlunde samme niveau de seneste 10 år. Dermed er vi stadig langt fra at opfylde de politiske målsætninger om, at mindst 30 pct skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2025. 

I stedet for kun at vende blikke mod de unge, deres forældre, UU-vejledningen og grundskolen, er det på tide også at kigge på erhvervsuddannelserne selv. Hvis udfordringen med manglen på faglærte skal løses, er det vigtigste trods alt, at vi har erhvervsuddannelser, der både formår at tiltrække og fastholde flere og dygtige unge, og kan tilbyde dem en erhvervsuddannelse af høj kvalitet.  

Men hvad er det egentlig, der skaber kvalitet i erhvervsuddannelserne? Det spørgsmål har DEA arbejdet på at besvare det sidste halvandet år med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Formålet har været at komme væk fra de gængse måder at tale kvalitet om i form af karakterer, søgning, frafald og beskæftigelse. I stedet for har vi kigget på parametre som fx fagidentitet og sammenhæng mellem skole og praktik. 

Kom med til konferencen, hvor DEA præsenterer resultaterne af arbejdet med kvalitet i erhvervsuddannelserne. Vi inviterer desuden centrale aktører til at debattere resultaterne, og så sætter vi billeder og ord på, hvad der egentlig menes med kvalitet i erhvervsuddannelserne.  

Dagens program

10:00 – 10.30
Registrering, kaffe og croissant

10:30 – 10:40
Velkomst ved Stina Vrang Elias, adm. direktør, Tænketanken DEA

10:40 – 10:55
Hvorfor tale om kvalitet i erhvervsuddannelserne? Ved Poul Nyrup Rasmussen, formand, EuroSkills

10:55 – 11:15
Oplæg om DEAs kvalitetsmodel ved Anne Fløe, seniorkonsulent, Tænketanken DEA

11:15 – 12:00
Paneldebat ved Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal, Lea Bergstedt, kvalitetschef, Roskilde Tekniske Skole, Jesper Nielsen, direktør, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelseschef, Dansk Erhverv 

12:15 – 13:15
Workshops med frokost

Workshop 1. Kvalitetsarbejde i faglige udvalg
Michael Kjær Pedersen, sekretariatschef i Uddannelsesnævnet

Workshop 2. Sammenhæng mellem skole og praktik
Susanne Bæk Jakobsen, Teamleder, UCRS og Lea Bergsted, Kvalitetschef, Roskilde Tekniske Skole

Workshop 3. Trivsel som kvalitetsparameter
Ved 
Charlotte Hansen, Souschef, Dalum Landbrugsskole og Niels Kjeldtoft, Mentor, UCRS

13:15 – 14:00
Kaffe og netværk 

Konferencen afholdes i festsalen på Nationalmuseet.  

Vi har lukket for tilmeldingen. Skriv til Anne Fløe på af@dea.nu, hvis du ønsker at deltage. 

Kontakt for mere information

Verden er ikke så sort/hvid