24. sep.

Kl. 11:00-13:30

På vej mod en ambitiøs børneplan: Hvordan får Danmark verdens bedste dagtilbud?

Kom til mini-topmøde om den kommende børneplan. Deltag i debatten med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og områdets interessenter.

24. sep.

Kl. 11:00-13:30

På vej mod en ambitiøs børneplan: Hvordan får Danmark verdens bedste dagtilbud?

Kontakt for mere information

Ole Larsen

ol@dea.nu

9154 1668

Kom til mini-topmøde om den kommende børneplan. Deltag i debatten med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og områdets interessenter.

Regeringen er på vej med en ambitiøs national børneplan, der skal gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Danske Professionshøjskoler, Tænketanken DEA og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) inviterer til fælles mini-topmøde, hvor vi sætter spot på hvilke elementer, der er brug for i den kommende børneplan. Deltag i debatten med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og områdets interessenter.

Vores børn er det dyrebareste, vi har. Både for forældre og for samfundet. Gode vuggestuer, dagplejer og børnehaver spiller en helt afgørende rolle for vores børns trivsel, læring og udvikling – både mens de er i dagtilbuddet, men også for deres videre liv. Danmarks største uddannelse, pædagoguddannelsen med 17.000 studerende på landsplan, står helt centralt i forhold til de politiske ambitioner for børneområdet. 

Deltag i minitopmødet og bliv klogere på politiske visioner for fremtidens børneliv og den kommende nationale børneplan, kvalitet, normeringer, uddannelse, ledelse, viden og forskning.

 

Program

Jacob Rosenkrands vil være moderator og føre os sikkert gennem formiddagens program.

11.00: Velkommen
v. Stefan Hermann, rektor, Københavns Professionshøjskole, og formand, Danske Professionshøjskoler 

11.05: Pejlemærker for verdens bedste dagtilbud med verdens bedste pædagogiske personale
v. Mikkel Haarder, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

11.20: Tre veje frem hvis vi vil have verdens bedste dagtilbud
v. Stina Vrang Elias, adm. direktør, Tænketanken DEA

11.35: Dygtige pædagoger former Danmarks fremtid
v. Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister. Efterfølgende mulighed for spørgsmål.

12.00: Paneldebat om fremtidens dagtilbud og pædagoguddannelse

Paneldeltagere (opdateres løbende):

  • Camilla Wang, rektor, Professionshøjskolen Absalon, og næstformand, Danske Professionshøjskoler
  • Jens Ive, næstformand, KLs børne- og kulturudvalg, og borgmester, Rudersdal
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Mogens Bech Madsen, sektorformand, FOA
  • Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne
 
13.00: Tak for i dag v. Danske Professionshøjskoler, DEA og EVA
 
13.10: Mulighed for en frokostsandwich

Kontakt for mere information

Ole Larsen

ol@dea.nu

9154 1668

Verden er ikke så sort/hvid