I disse dage begynder 69.526 nye studerende på en videregående uddannelse.

På nogle uddannelser vil der være næsten lige så mange kvinder som mænd, mens der for en del af de studerende vil være en klar overvægt af enten kvindelige eller mandlige medstuderende. 

For på trods af en mindre bevægelse i årets optag står det igen klart, at kvinder og mænd klumper sig sammen på forskellige uddannelser.

På mere end 40 procent af vores uddannelser er der en klar overvægt af det ene eller andet køn. På pædagoguddannelsen er tre ud af fire optagne kvinder, mens mænd udgør godt og vel syv ud af ti optagne på it-uddannelserne.

Der er således lang vej til, at vi får brudt med det kønsstereotype arbejdsmarked.

Kønsskævt uddannelsesvalg
I et lidt større perspektiv går kvinders valg nemlig fortsat i retning af uddannelser inden for uddannelses-, sundheds- og velfærdsområdet, der retter sig mod det offentlige arbejdsmarked, mens der er en overvægt af mænd på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (Stem-uddannelserne), der retter sig mere mod det private arbejdsmarked.

Et så kønsskævt uddannelsesvalg er problematisk, da hverken kvinder eller mænds køn må stå i vejen for, hvilke uddannelser de vælger. Tværtimod.

For vi har som samfund både brug for kvindelige ingeniører, it-specialister og robotingeniører og for mandlige sygeplejersker, pædagoger og psykologer.

Og hvorfor så egentlig det? Fordi drenge og piger for eksempel skal kunne spejle sig i både mænd og kvinder, når de er i børnehave, og fremtidens teknologiske løsninger også skal udvikles af – og til – kvinder.

Derfor er det afgørende, at vi som samfund bliver bedre til at fortælle, at velfærdsuddannelser også er et oplagt valg for mænd, og at de tekniske og naturvidenskabelige områder er en god karrierevej for kvinder.

Handler ikke om at nå mål
Det handler ikke om at nå et mål om en 50/50-kønsfordeling på alle uddannelsesområder.

Det handler derimod om, at vores køn ikke må stå i vejen for vores uddannelses- og karrierevalg. Men kønnet står i vejen, når uddannelserne betragtes som mande- eller kvindefag.

Der ligger en samfundsmæssig opgave i at nedbryde de kønsstereotype uddannelsesvalg i forhold til både mænd og kvinder.

Det er helt nødvendigt at få nedbrudt de sejlivede opfattelser af, hvad kvinder og mænd kan og skal, så uddannelsesvalget træffes på baggrund af interesser og fremtidige ønsker til arbejdsliv og karriere og ikke på forhånd er defineret ud fra forventninger til et givet køn.  

Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder medvirker til at bryde med et kønsstereotypt arbejdsmarked, hvor kvinder arbejder i den offentlige sektor, og mænd arbejder i den private sektor. 

Kønsstereotype valg reproduceres
Mønstret er ikke nyt, og dermed reproduceres de kønsstereotype uddannelsesvalg i generation efter generation.

Ved optaget til de videregående uddannelser i 2009 udgjorde kvinder 88 procent på det sundhedsfaglige område, cirka 87 procent på det samfundsfaglige område og cirka 72 procent på det pædagogiske område, hvorimod mænd udgjorde den store overvægt på det tekniske område med cirka 81 procent og på det it-faglige område med cirka 70 procent.

Det er samtidig et uddannelsesmønster, der går igen i en række andre europæiske lande. En opgørelse fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (Eige) viser grundlæggende den samme tendens:

At kvinder vælger fag inden for uddannelse, sundhed og velfærd, mens mænd vælger Stem- og erhvervsfaglige uddannelser.

Kvinder på STEM-uddannelser stiger
Sker der slet ikke nogle ændringer af dette mønster?

Årets optag på de videregående uddannelser afspejler fortsat de grundlæggende kønsstereotype tendenser. Der er dog samtidig tegn på, at noget er under forandring – i hvert fald på nogle uddannelsesområder.

I år er der samlet set blevet optaget 13 procent – i alt 630 – flere kvinder på Stem-uddannelserne i forhold til året før. Til sammenligning er der optaget syv procent flere mænd.

Andelen af kvinder på Stem-uddannelserne er steget fra 30 procent i 2016 til 33 procent i 2020. Selvom det selvfølgelig er glædeligt, at andelen af kvinder på Stem-uddannelserne er steget, er vi ikke i mål.

Trods meget fokus på udfordringen optages der fortsat dobbelt så mange mænd som kvinder på Stem-uddannelserne. Så vi skal lære af de gode eksempler og fortsat arbejde på nye måder for at tiltrække flere kvinder.

På velfærdsuddannelserne står udviklingen på nationalt plan helt i stampe. På sygeplejerskeuddannelsen udgør mænd ligesom de senere år fortsat kun syv procent af de optagne. På pædagoguddannelsen ligger mændenes andel af de optagne i år på 26 procent – hvilket faktisk er et fald siden 2016.

Der er et meget stort behov for, at velfærdsuddannelserne bliver et mere attraktivt uddannelsesvalg for mænd.

Debatindlægget er skrevet af Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA og Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri.