Alle undervisere har under krisen fået erfaring med digital læring. Det kan ikke erstatte det fysiske møde, men det kan give mere tid og overskud til nærvær, feedback og læring i socialt fællesskab.
I vores fælles erfaring vil stå tilbage, at i Danmark kan og vil alle stå sammen, når det virkelig gælder. Politikere, organisationer, almindelige danskere. Når det er nødvendigt, så mobiliserer vi alle kræfter og skaber forandringer på kort tid.
Der vil igen opstå politiske kampe på kryds og tværs. Men bevidstheden om, at vi er et grundlæggende samarbejdende land, er en blivende forandring.
Mit håb er, at vi ikke lukker os omkring os selv og nationalstaten, men derimod bliver bedre til at samarbejde. Vi skal lære af de forskellige strategier og tilgange til at bekæmpe en pandemi. Og i de internationale organer arbejde for, at vi hurtigere kan finde fælles løsninger, hvis den næste pandemi rammer os.
Fra min egen verden skulle den danske uddannelsesverden fra 0. klasse over erhvervsuddannelser til universiteter fra den ene dag til den anden omlægge undervisning til et digitalt og virtuelt univers.
Det kræver specialiseret viden og forberedelse at lave god digital undervisning. Men det er en blivende forandring, at alle undervisere i en eller anden form har fået erfaring med det digitale. Også de mest skeptiske. Det betyder, at alle nu har langt bedre forudsætninger for at medtænke det digitale element i deres undervisning.
Det digitale kan ikke erstatte det sociale møde. Krisen har netop illustreret, hvor vigtigt samværet er. Det er svært ikke at være sammen. Kunne se, høre og røre ved hinanden. Det er et meget mere definerende element ved at være menneske, end vi måske var bevidste om. Kerstin Ekman beskriver det så fint i sit mesterværk ”Hændelser ved vand” fra 1993:
”Han trykkede lidt på ham og lyttede til hans hjerte. Der var jo ikke noget i vejen, det vidste han. Hjertet pumpede. Lungerne løftede og sænkede brystet. Men han syntes, at nogen burde røre ved ham”.
Den fysiske kontakt og fællesskabet er afgørende for os mennesker. Og det gælder også i undervisningen. Man kan se og høre meget på Zoom eller Teams, men man kan ikke mærke mennesket på den anden side.
Brugen af digital læring kan forhåbentlig skabe mere tid til de aktiviteter som alle sukker efter; nemlig tid og overskud til nærvær, feedback og læring i et socialt fællesskab.
Verden på den anden side bliver næppe fundamentalt anderledes. Men vi har muligheden for at minde hinanden om, at vi har evnen til at finde nye løsninger i et stærkt fællesskab. Lad det blive en markør for, hvad vi lærte – ikke bare i Danmark, men sammen med resten af den verden, som vi på godt og ondt hænger uløseligt sammen med.
Kontakt for mere information