DEBAT

4 minutters læsning

16. nov, 2022

Stirrer vi os blinde på rekruttering i grundskolen, overser vi andre oplagte målgrupper

DEBAT

4 minutters læsning

16. nov, 2022

Stirrer vi os blinde på rekruttering i grundskolen, overser vi andre oplagte målgrupper

Kontakt for mere information

Indsatser, der skal øge tilslutningen til de danske erhvervsuddannelser, fokuserer for smalt. Der er behov for at hæve blikket mod nye målgrupper og understøtte de eksisterende elever og lærlinge i at gennemføre deres uddannelse, skriver Stina Vrang Elias, adm. dir. i Tænketanken DEA, og Henrik Lehmann, direktør i Tietgenfonden.

Af Stina Vrang Elias, adm. dir. i Tænketanken DEA, og Henrik Lehmann, direktør i Tietgenfonden

Der kan ikke længere herske tvivl om, at der er hårdt brug for flere elever og lærlinge på landets erhvervsuddannelser. Manglen på faglærte er akut. Vi har brug for at knække koden til, hvordan vi både får flere til at søge ind på uddannelserne, og hvordan vi sikrer, at de gennemfører.

Det er heldigvis et område, der både har fået mere politisk bevågenhed i de senere år – ligesom området får mere ekstern økonomisk støtte.

I løbet af de seneste fem år er der således blevet søsat mere end 200 eksternt finansierede indsatser målrettet øget rekruttering og gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Sammenlagt beløber indsatserne sig op til over en halv milliard kroner.

Det er et langt sejt træk at vende den stagnerende søgning til erhvervsskolerne. Vi kan ikke konkludere, at indsatserne er forgæves, men vi er nødt til at spørge os selv, om vi skal brede fokus ud?

Kig mod de modne elevgrupper

I en helt ny rapport kortlægger Tænketanken DEA, med støtte fra Tietgenfonden, erfaringerne fra de mange projekter målrettet erhvervsskolerne. Den viser, at tre fjerdele af de seneste års indsatser handler om rekruttering især blandt grundskolens ældste klassetrin.

Det er ikke så underligt, da denne målsætning har stået centralt i de sidste mange års uddannelsespolitiske indsatser. Men når vi ikke ser ændrede søgemønstre, er det måske på tide at erkende, at elever fra 9. og 10. klasse ikke behøver at være det eneste mål i arbejdet for at få flere faglærte.

Vi bør i stedet udvide vores perspektiv – og få dem, som er lidt ældre ind i billedet. De unge, som har en studentereksamen, men er i tvivl om, hvad de skal bruge den til. De ledige. De voksne – som ønsker et sporskifte eller måske er blevet klar til at få papir på deres kompetencer.

Det er en langt vanskeligere opgave at arbejde med en kompleks og sammensat målgruppe end unge i 9. og 10. klasse. Derfor har vi måske i særlig grad brug for, at der sættes projekter og eksperimenter i gang, som kan øge vores viden om, hvad der virker og ikke virker.

Det er for eksempel ikke nogen simpel opgave at komme i kontakt med de mange unge, som hvert år tager en studentereksamen uden et klart mål om at tage en videregående uddannelse.

Men vi har brug for, at de unge ikke veksler deres studentereksamen til et liv som ufaglært, men i stedet får øjnene op for de mange muligheder, som erhvervsuddannelserne byder på. Også nogle af de mindre kendte uddannelser. Men det er givet helt andre virkemidler, som skal i brug, hvis vi skal have de ledige og de voksne "sporskiftere" i tale.

Det kræver mangeartede indsatser at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt – og oplagt – valg for flere end bare grundskolens ældste elever.

Flyt fokus fra rekruttering

Når nu det ikke er lykkedes at vende tilslutningen til erhvervsskolerne til det positive, kan det måske virke paradoksalt, at vi også vil anbefale kommende initiativtagere på området til ikke kun at kaste sig over rekrutteringsudfordringen. Ikke desto mindre mener vi, at det er en overvejelse værd.

De seneste fem års indsatser har i høj grad handlet om rekruttering. Og i langt mindre grad om, hvordan vi understøtter de eksisterende elever og lærlinge i at gennemføre deres uddannelse.

Hvad sker der, hvis vi i stedet fokuserer på, hvordan vi kan sikre, at de elever, der rent faktisk vælger at tage en erhvervsuddannelse, også bliver mødt med undervisning, fysiske rammer og materialer af høj kvalitet? Med stærke faglige og sociale miljøer? Med en klar sammenhæng mellem skole og læreplads- eller praktikforløb?

Vi ved, det er faktorer, der har betydning for, om de gennemfører. Og ikke bare gennemfører, men også trives og er glade for uddannelserne. I sidste ende er elever og lærlinge de allerstærkeste ambassadører for deres uddannelser.

Det er rigtig godt, at der disse år er kommet mere fokus på erhvervsuddannelserne, og at flere og flere aktører har fattet interesse for at løse de udfordringer, der er på området.

Men det er ikke ubetrådt land at begive sig ind på erhvervsskoleområde. Der findes allerede brugbare erfaringer, der kan vise vejen frem. Så lad os bruge dem konstruktivt til at sikre, at alle trækker i samme retning og bygger på hinandens erfaringer, når vi skal uddanne fremtidens faglærte.

Indlægget er først bragt i Altinget.

Kontakt for mere information