Igen i år viste søgetallene til de videregående uddannelser, at nogle studier er meget populære – og derfor har mange flere ansøgere end studiepladser. Det resulterer i, at mange unge afvises på den uddannelse, som de ønsker sig allermest. Hvis vi skal have flere succesoplevelser i forbindelse med studievalget, skal vi vise, hvor mange andre spændende uddannelser, der er på uddannelsespaletten. I det arbejde må vi søge viden og tage ved lære af de gode erfaringer inden for STEM-området.

De unges valg af videregående uddannelse tiltrak sig også i år stor opmærksomhed – og igen i år søgte mange unge mod klassiske, professionsrettede universitetsuddannelser, hvor der traditionelt er mange, der bliver afvist: studier, hvor man efter endt uddannelse kan kalde sig tandlæge, psykolog, jurist eller læge. Der var dog også overraskelser i uddannelseskapløbet, og fx finansøkonom er en af de tre uddannelser, der har oplevet størst procentvis stigning i søgningen, blandt de 25 mest søgte uddannelser.

Kompleks valgproces

Også i år kunne man iagttage en debat om, hvorfor mon studier som medicin, statskundskab, arkitektur og jura er så populære. Det er der ikke noget nyt i, for disse uddannelser har i årtier været meget søgte – og situationen er den samme i andre lande. Svaret er ikke så enkelt, som man kunne ønske sig – flere undersøgelser af studievalg viser, at der er mange faktorer på spil, når unge vælger uddannelse: egne interesser, kammeraternes og omgangskredsens uddannelsesvalg, hvilke uddannelser og job, som forældre og andre voksne omkring de unge taler om og kender til. Hertil kommer placering af uddannelsesinstitutionen samt løn og beskæftigelse efter uddannelsen.

Undersøgelser har tidligere vist, at danske unge som udgangspunkt ikke vælger uddannelse efter høj løn og jobsikkerhed – de vælger i stedet med hjertet. Ligesom de unge og deres forældre vægtede et spændende job og faglig interesse over geografisk nærhed og prestige.

Men det er et problem for både de unge og samfundet, når de unge søger smalt. For de unge kan det give en oplevelse af ikke at lykkes, når de afvises på deres prioriterede uddannelser. Vi ved, at de unge helst skal søge uddannelse af lyst og ikke af nød, fordi meget tyder på, at motivationen er større, hvis man optages på en uddannelse, som man har prioriteret højt. Hvilket betyder, at man lettere står de udfordrende perioder, som man møder undervejs i sin uddannelse, igennem.

Hvis vi skal undgå, at de unge afvises på deres første og måske anden prioritet, skal vi arbejde på at få dem til at søge bredere og se mulighederne i de mange ledige studiepladser. Der er masser af plads og muligheder på andre spændende uddannelser, der også giver gode rammer for et blomstrende studieliv og et efterfølgende interessant arbejdsliv. Hvis vi skal påvirke de unges søgemønstre, må vi søge mere viden om, hvad der former deres karriereønsker og -valg, og hvordan de forskellige faktorer, vi allerede har kendskab til, påvirker hinanden.

Imens vi gør det, kan vi med fordel se mod en succeshistorie, nemlig den øgede søgning til Science, Technology, Engineering og Mathematics, også kendt som STEM-uddannelserne.

Lang, sej og koordineret indsats lønner sig

I de sidste mange år har der pågået et stort arbejde med at få flere unge til at interessere sig for og søge STEM-uddannelserne. Mange forskellige aktører, fra interesseorganisationer over private fonde til politikere, har vedtaget reformer, afsat penge, gennemført kampagner og brugt enhver given lejlighed til at tale STEM-uddannelserne op. Der er mange eksempler på indsatser fra den nationale naturvidenskabsstrategi i folkeskolen til Teknologipagten, der skal udbrede STEM-kompetencer på alle niveauer. Bl.a. har der været et særligt fokus på at få flere piger til at søge ind på STEM-uddannelserne, og indsatsen har båret frugt, så udviklingen er vendt, omend vi ikke er i mål. I dag orienterer flere unge sig mod STEM-uddannelserne, ligesom andelen af kvindelige ansøgere har været støt stigende.

Fokus i indsatsen har ikke alene været, at der er mangel på STEM-kompetencer, men også at løfte kompetenceniveauet i hele fødekæden og synliggøre, at eksempelvis naturfag er interessant, spændende og sjovt – og at man med en af disse uddannelser kan være med til at forandre verden. Ikke mindst i forhold til den store klimakrise, vi står midt i.

Gør det ukendte velkendt og anerkendt

Hvis vi skal lykkes med at få de unge til at søge bredere, så må vi tale om uddannelse og jobs på en ny måde.

I debatten om uddannelsesvalg kan det let komme til at lyde, som om vi skal tvinge de unge i bestemte retninger, alt efter hvad arbejdsmarkedet har brug for. Når der er mange uddannelser at vælge mellem og et samfund, som både har brug for pædagoger, sygeplejersker, faglærte og STEM-uddannede, så bliver der trukket i mange forskellige retninger. Måske er det med til at fastholde et søgemønster, hvor velkendte, prestigefyldte uddannelser tiltrækker mange ansøgere.

Samtidig er der uddannelser af afgørende betydning for vores samfund, som de unge ikke har blik for. Et godt eksempel er lærer- og pædagoguddannelserne, der er hårdt ramt af faldende interesse. Det er bekymrende af flere årsager.

For det første er det i dagtilbud og folkeskole, at fundamentet for fremtidens generationer lægges. Vi har brug for dedikerede professionelle, som vil arbejde med noget af det dyrebareste, som vi har, nemlig børnene. For det andet er det svært at hente lærer- og pædagogkræfter fra andre lande – her er både sprog og pædagogisk tilgang en barriere. Det er på den baggrund centralt, at vi øger søgningen til disse uddannelser – og med inspiration og viden fra STEM-indsatsen må det også være muligt at ændre uddannelsernes fortælling og positionering og dermed de unges søgemønstre.

Tal til hjertet

På mange måder er det jo et fantastisk gode, at vi har et velfærdssamfund, der understøtter, at unge vælger uddannelse efter interesse. Men det er problematisk, hvis den interesse er baseret på et kendskab til få uddannelser, eller hvis interessen og drømmene bliver fastlåst på bestemte uddannelser, som det er helt urealistisk for mange unge at komme ind på.

Det skaber for mange unødvendige afvisninger og nederlag for de unge. Og vi har brug for nysgerrige, motiverede studerende på alle uddannelser – både de store og de mere ukendte uddannelser og på de institutioner, som ligger langt fra de store byer. Og det er nok her, vi skal starte. Vi skal tale til hjertet – for det er med hjertet, at de unge vælger uddannelse.

Der er en opgave for uddannelserne at kommunikere, hvad en uddannelse er og kan, og hvilken forskel den giver mulighed for at skabe. Der er en opgave for undervisere, studievejledere, forældre og andre omkring de unge med hensyn til at tydeliggøre, at selvom det er godt at have hjertet med i sit studievalg, er det sjældent godt at tænke studievalg inden for rammerne af »den eneste ene«. Der er mange steder at læse samme uddannelse, der er mange veje til at studere og dygtiggøre sig inden for et område.

Vejen fra valgprocessen, søgningen og optagelsen over selve studiet til den unges debut på arbejdsmarkedet er på ingen måde lineær – den er ofte krøllet, ændrer sig undervejs og ender et helt andet sted, end man egentligt havde forestillet sig 28. juli.

Kronikken er skrevet af Stina Vrang Elias er adm. direktør i Tænketanken DEA. Bragt i Berlingske Tidende den 24. juli 2020.