Tænketanken DEA producerer viden, debat og netværk om tidlige indsatser for 0-6-årige, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser samt forskning og innovation.
Det gør vi, fordi vi tror på, at viden og erfaring er afgørende i arbejdet med at styrke værdiskabelsen og væksten i Danmark – i både offentlige og private organisationer.
Derfor arbejder vi hver dag med at omsætte data og analyse til information, som giver både overblik og indblik. Ambitionen er at give beslutningstagere og praktikere adgang til viden, debat og netværk, som kan føre til endnu mere oplyste beslutninger for Danmark.
DEA er en non-profit og politisk uafhængig tænketank, som blev lanceret den 5. maj 2010. Bag DEA står foreningen DSEB (tidl. FUHU), der de sidste 130 år har arbejdet for at styrke adgangen til bedre uddannelse og forskning for danske virksomheder.
Bag DEA står desuden en støt voksende partnerkreds bestående af uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagforeninger og organisationer, som har meldt sig ind i DEA for at være med til at påvirke samfundsdebatten.
Se en oversigt over DEAs partnere her
Tænketanken DEAs Finansiering
Hovedparten af Tænketanken DEAs finansiering kommer fra den almennyttige forening DSEB i form af et basisbidrag samt midler til projektspecifikke aktiviteter.
Dertil kommer bidrag fra DEAs partnere, som støtter DEAs gennem et årligt medlemsbidrag.
DEA søger jævnligt om finansiering af specifikke projekter eksternt, hos eksempelvis fonde, for at kunne forfølge mere ambitiøse indsatser, end det ellers ville være muligt via DEAs øvrige finansieringskilder. Det vil altid fremgå af DEA rapporter, hvis de er medfinansieret af andre end DSEB og DEAs partnere. DEA er altid ansvarlig for de eksternt finansierede projekters metodevalg, resultater og kvalitet.
Spørgsmål til DEAs finansiering kan rejses til underdirektør, Tobias Høygaard Lindeberg, thl@dea.nu