Er der forskellige forventninger til drenge og piger i uddannelsessystemet?
Trods mange års fremskridt i ligestillingen er der stadig store uligheder mellem mænd og kvinder - og uddannelsessystemet er bestemt ikke en undtagelse. Drengene søger mod byggeri og STEM, mens pigerne søger mod sundhed og omsorg (Epinion, 2022).
Helt ned i vuggestuer og børnehaver kan der være forskel på, hvilke lege der bliver sat igang hos drengene og hos pigerne – og hvem der får hjælp til hvad (Viden på tværs, 2023). Samtidig halter drengene efter pigerne hvad angår karakterer i grundskolen. Og forskellen er stigende (DEA, 2021).
På ungdomsuddannelserne opdeler kønnene sig yderligere, så piger oftere søger mod STX, og drengene mod erhvervsuddannelserne (DEA, 2014; EVA, 2019) - undtagen de drenge, der falder helt ud af systemet. Mønsteret bliver kun forstærket, når vi bevæger os op til de videregående uddannelser, hvor langt flere kvinder end mænd ender med et eksamensbevis.
I Danmark har vi også et særdeles kønsopdelt arbejdsmarked. Det gælder både på tværs af brancher og stillingshierarkier (Equalis, 2024). Kønsopdelingen kommer til udtryk i uddannelsesvalg, karrierevalg og karriereudvikling.
Det kønsopdelte arbejdsmarked har dybe rødder i uddannelsessystemet, og det stiller vi skarpt på til DEAs Partnerdag 2024. Her skal vi se nærmere på, hvilke forventninger drenge og piger møder i uddannelsessystemet, og hvad det betyder for deres vej gennem det.
Hvordan vi kan blive mere bevidste om forskellene og arbejde med dem, skal kloge og kyndige indspark fra forskere, debattører, beslutningstagere og praktikere – og så selvfølgelig dem, det handler om, nemlig elever og studerende – gøre os klogere på.
Simon Stefanski, vært på DR’s podcast Genstart er moderator.
Program
Kl. 10.00 - Velkomst
Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA byder velkommen
- Keynote: Drengehjerner og pigehjerner – fup eller fakta?
Ro J. Robotham, Ph.d., Tenure Track Adjunkt, Cand.psych.Aut. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet - Kønnede forventninger
Samtale med elever og studerende - Videns tour de force #1: Forventninger til drenge og piger i skolen og på ungdomsuddannelserne?
Emma Wæge, konsulent og Jon Østergaard Eilenberg, programleder i Tænketanken DEA - Praktiske drenge og læseglade piger?
Samtale mellem Rikke Johansen, lærer på Blågård Skole, Brian Markussen, UU-vejler i UU-vejleder i UU Nordvestjylland og Mette Elting, rektor på NEXT Sukkertoppen Gymnasium
Kl. 11.30 - Pause
Vi serverer en sandwich
- Videns tour de force #2: Forventninger til drenge og piger på de videregående uddannelser?
Laura Skousgaard Jørgensen, konsulent og Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom og underdirektør i Tænketanken DEA - Tekniske mænd og sproglige kvinder?
Samtale mellem Gine Maltha Kampmann, adm. direktør, Equalis, Rasmus Frimodt, rektor, Zealand og Annegrete Juul, dekan på Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole - Nina Rask om Uddannelsesdanmark
Nina Rask er satiriker, skuespiller og podcastvært - Wrap up: Kønnede klicheer?
Simon Stefanski i samtale med Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA
Kl. 13.00 - Tak for i dag
Tænketanken DEAs Partnerdag afholdes onsdag den 27. november kl. 10-13 i Fiolstræde 44, 1171 København K
Tilmeld dig via formularen
Kontakt for mere information