DEBAT

4 minutters læsning

30. nov, 2020

DEA: Diversitet på uddannelserne er andet og mere end køn

DEBAT

4 minutters læsning

30. nov, 2020

DEA: Diversitet på uddannelserne er andet og mere end køn

Kontakt for mere information

Stina Vrang Elias

sve@dea.nu

+45 23 29 06 71

Debatindlæg bragt på Altinget den 30. november 2020. Skrevet af Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA

Kønsdiversitet på de videregående uddannelser er vigtig af flere grunde.

For det første er der noget indlysende rigtigt i, at alle mennesker, mænd som kvinder, skal vælge mere frit af deres køn, end tilfældet er i dag.

Det skal være helt naturligt for en lille dreng og senere mand at kunne se sig selv i et omsorgsfag, ligesom piger og kvinder selvfølgelig skal præge den digitale udvikling.

For det andet gør det noget ved uddannelser, hvis der er et majoritetskøn. Der er vinkler og perspektiver, som ikke kommer frem i undervisningssituationen og dialogen mellem de studerende og mellem studerende og undervisere.

Det forringer dermed kvaliteten af selve uddannelsen. Her har vi noget at arbejde med, eftersom 42 procent af de videregående uddannelser har et majoritetskøn.

Men det er også en barriere for et godt og blomstrende studiemiljø og trivslen, samtidigt med at det også påvirker frafald. Således er det dokumenteret, at kønsubalance har negative konsekvenser for frafald for minoritetskønnet.

Bred debatten mere ud

For mig er det dog centralt, at debatten bredes ud til at handle om diversitet i bredest mulige forstand og ikke blot køn. De erfaringer, som vi drager i kraft af vores køn, præger vores perspektiver, men det gør vores sociale baggrund, etnicitet, geografiske ophav og religion også.

I en kommende analyse undersøger vi, hvordan erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne arbejder med at understøtte social mobilitet.

Her kan vi blandt andet se, at de studerendes sociale baggrund har betydning for, hvorvidt de fuldfører en videregående uddannelse – det gælder også, når de har samme faglige forudsætninger. Det er især på universiteterne, at denne problemstilling er tydelig.

Et ensidigt blik på køn som den eneste differentierende faktor bliver derfor fattig.

Ambitionen må være, at flest mulige perspektiver fra vores samfund bringes ind på vores uddannelser og videre ud på arbejdsmarkedet.

Vi skal derfor arbejde for, at vores videregående uddannelser formår at rekruttere fra den bredest mulige talentpulje og samtidig understøtter alle studerende i at gennemføre.

Diversitet er hensigtsmæssigt for vores samfund

Diversitet i vores uddannelser bliver også til værdi på det efterfølgende arbejdsmarked.

I uddannelser, som fører til job med borgerkontakt for eksempel læger, sygeplejersker, advokater, socialrådgivere, lærere og pædagoger, er det en selvstændig værdi, at uddannelserne afspejler samfundet, fordi systemet får et genkendeligt ansigt, uanset hvem du er.

Det er faktisk vigtigt, at du kan gå til en mandlig psykolog - og det er godt, hvis faget repræsenterer mennesker fra forskellige socioøkonomiske baggrunde.

Der er just gennemført en evaluering af det danske optagelsessystem. Der er ingen tvivl om, at selvom optag på basis af karakterer fra adgangsgivende eksamen er effektivt og relativt billigt, så har den metode negative bieffekter.

Når pigerne – gennemsnitligt – præsterer langt bedre end drengene på ungdomsuddannelserne, risikerer vi, at en række uddannelser bliver mere eller mindre lukket land for drengene. Og det har konsekvenser for både uddannelser og arbejdsmarked.

Så hvis vi ser det som en værdi, at vi skal have mere diversitet (i bred forstand), skal vi også arbejde med vores optagelsessystem.

Mulige veje frem for større diversitet

I Norge har man indført kønspoint, hvor minoritetskønnet prioriteres på kønsskæve uddannelser. Den tilgang vil vi sandsynligvis finde stærkt provokerende i Danmark, da det begrænser det meritokratiske princip – ligesom instrumentet alene adresserer køn. Heldigvis er der andet, man kan starte med.

Som formand for RUVU (Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser) noterede jeg mig ved seneste ansøgningsrunde, at flere institutioner ønsker at udvikle sin uddannelsesportefølje, så den har bredere appel.

Det hænger godt sammen med Akkrediteringsinstitutionens analyse, som viser, at flere institutioner har et ønske om at kunne optage fra den bredest mulige talentpulje.

Hvis vi skal gøre noget ved diversiteten på uddannelserne, så kan det ske gennem tiltag, der ansvarliggør institutionerne for at arbejde for en bredere diversitet, herunder kønsbalance, på vores uddannelser.

Det har vi set tilbage i 2015, hvor de daværende udviklingskontrakter var et redskab til at skærpe et særligt fokus på social mobilitet som ét ud af fem pligtige mål. På trods af at målet næsten blev afskaffet før blækket var tørt, viser en af vores undersøgelser, at kontrakterne gjorde en forskel på flere institutioner.

I 2018 erstattede man udviklingskontrakterne med strategiske rammekontrakter. Hvis der fra politisk hold er et ønske om at arbejde for diversitet, kan rammekontrakterne være et fornuftigt værktøj til at fremme det.

Det er et godt sted at starte, før vi begynder at diskutere tiltag, der kan bryde med vores meritokratiske værdier.

Kontakt for mere information

Stina Vrang Elias

sve@dea.nu

+45 23 29 06 71