Studerende med svage studieforudsætninger har en større risiko for frafald på de videregående uddannelser. Når uddannelser optager flere studerende med de svage studieforudsætninger, øger det dog ikke blot sandsynligheden for frafald blandt denne gruppe studerende, men også blandt de studerende med de stærkeste studieforudsætninger.   

Det viser en ny analyse fra Tænketanken DEA, der undersøger udviklingen i studentersammensætningen på de videregående uddannelser de seneste 20 år.    

Flere studerende med svage studieforudsætninger 

Mens optaget er steget på alle uddannelsestyper, er andelen af studerende med de laveste karakterer fra grundskolen gået fra at være omkring 10 pct. i 2009 til at være 20 pct. i 2019 på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Begge uddannelsestyper har også en væsentligt højere andel studerende med lave gymnasiekarakterer end universitetsbacheloruddannelserne.   

Flere studerende med svage studieforudsætninger vil generelt medføre fastholdelsesudfordringer. Uddannelser med en større andel af studerende med lave gymnasiekarakterer har nemlig i gennemsnit større frafald. Men selvom udviklingen er mest markant på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne indenfor den videregående uddannelsessektor, så er det et problem, der kræver hele uddannelsessektorens opmærksomhed, mener adm. dir. i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias: 

“Langt de fleste studerende med svage studieforudsætninger befinder sig på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, som løfter en stor opgave. Men universiteterne skal også arbejde med denne problematik. Vi har behov for et samlet vidensløft for hele den videregående uddannelsessektor.”  

Behov for fælles vidensbase 

Ifølge flere uddannelsesledere, som er blevet interviewet til analysen, kan årsagen til frafaldet af studerende med de stærkeste studieforudsætninger skyldes, at den store andel af studerende med mindre gode studieforudsætninger udfordrer det faglige læringsmiljø. Det kan virke demotiverende for de fagligt stærkere studerende.  

”Det er en stor opgave for de uddannelser, som har mange studerende med svage studieforudsætninger. De har vanskeligt ved at skabe et læringsmiljø, der tager højde for behovene blandt den samlede gruppe studerende. Det peger på, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan vi kan understøtte de forskellige studerende ift. læring og fastholdelse. Ligesom det kan være svært for de uddannelser, som har en meget stor andel af studerende med svage studieforudsætninger at økonomien til at række,” siger Stina Vrang Elias. 

Hun efterspørger, på baggrund af analysens resultater, mere systematisk viden om, hvad der virker for de to grupper af studerende.  

”På uddannelserne har de erfaringer med en række pædagogiske og didaktiske værktøjer til at møde de studerendes udfordringer. De er dog især rettet mod studerende, der har svært ved at mestre det faglige niveau, men der skal også være fokus på dem, der gerne vil udfordres endnu mere. Der er behov for at skabe en fælles vidensbase, så erfaringer med virksomme tiltag kan komme alle til gode,” siger Stina Vrang Elias.

Læs mere om analysen her.