Hent og bliv klogere
Konklusion
Mere end hvert fjerde barn i børnehaveklassen giver udtryk for, at de ikke trives ved mindst ét af ud af udvalgte seks spørgsmål. Andelen har ligget nogenlunde konstant de seneste fem år. Andelen af børn, der udtrykker mistrivsel i børnehaveklassen, varierer en del fra kommune til kommune med de højeste andele af børn, der udtrykker mistrivsel, koncentreret omkring Fyn og Sydsjælland. Der er samtidig en klar tendens, at børn, der giver udtryk for mistrivsel, også får et lavere testresultat i dansk og matematik i henholdsvis 2. og 3. klasse.
Motivation
Siden 2014 er børn på de tidligste klassetrin hvert år blevet spurgt til deres trivsel og det er dermed muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem trivsel ved skolestart og de første faglige resultater. En sådan sammenhæng betyder, at der er nærliggende at have et stærkt fokus på trivsel i fx børnehaveklassen, også i forhold til den senere faglige udvikling for børnene på de tidligste klassetrin.
Metode
Analysen er primært baseret på besvarelser af de nationale trivselsmålinger og de samme børns efterfølgende testresultater i de nationale tests i henholdsvis dansk i 2. klasse og matematik i 3. klasse. Den primære population er derfor børn med skolestart i årene 2014-2016. Vi har derved information om ca. 142.000 børn, der har udfyldt den nationale trivselsmåling i børnehaveklassen og har taget den nationale test i dansk i 2. kl. Derudover har vi ca. 42.000 børn, der også har et registreret resultat for den nationale test i matematik i 3. kl.
Kontakt for mere information