Konklusion 

En elev, der i de små klasser klarer sig godt ift. sine klassekammerater, klarer sig bedre uddannelsesmæssigt og ift. faglig selvtillid end en elev med samme testresultat, der har klassekammerater, der fagligt klarer sig bedre. Hvem barnet går i klasse med betyder derfor noget for, hvordan barnet klarer sig, og det er ikke entydigt godt for barnets faglige præstationer at gå i klasse med mange børn, der fagligt klarer sig bedre. 

Motivation  

Der har de seneste år været fokus på, hvad det betyder, hvem der går i klasse med hvem i uddannelsessystemet. Samtidig har en række tiltag forsøgt at ændre på sammensætningen af elever i folkeskoler og på de gymnasiale uddannelser. Dette ud fra et ønske om at elever ikke skal gå i klasser og på skoler, hvor majoriteten af eleverne har en meget ens baggrund. 

Tidligere undersøgelser af klassekammeratseffekter - bl.a. om svage børn får gavn af at gå i klasse med stærke elever – er kommet frem til lidt forskellige resultater, og vi peger her på en af de mulige årsager. Det er værd at være opmærksom på, når der laves beslutninger, der har til formål at definere, hvilke børn der skal gå på hvilke skoler.   

Metode  

Analysen er baseret på testresultater fra alle danske folkeskoleelever – ca. 140.000 børn - der er startet i skole mellem 2007 og 2009, og som har gennemgået den nationale test i dansk og/eller matematik i henholdsvis 2. og 3. klasse. Resultaterne fra disse test bruges til at bestemme elevernes faglige rangering ift. elever på samme skole og årgang. Alt efter hvilke klassekammerater en elev måtte have, kan et givent testresultat i nogle klasser placere en elev i den øvre halvdel af klassen. Andre klasser kan bestå af flere fagligt stærke elever, hvilket vil gøre, at en elev, der i andre klasser ville rangere i den øvre halvdel, rangerer lavere rent fagligt i disse klasser.