Tidlig Indsats

8. maj, 2025

DEAs årsdagsanalyse 2025: Folkeskolen som social smeltedigel

Tidlig Indsats 

· 8. maj, 2025

DEAs årsdagsanalyse 2025: Folkeskolen som social smeltedigel

Konklusion 

Der har været en svag stigning i opdelingen af elever i folkeskolen baseret på forældrenes uddannelsesniveau. Analysen viser også, at kandidatuddannede forældre prioriterer det faglige niveau højt, hvorfor den stigende opdeling kan skyldes, at de fravælger socialt blandede folkeskoler. En opdelt folkeskole går særligt udover de fagligt svageste, eftersom det netop er disse børn, der ville få gavn af at gå sammen med flere fagligt stærke klassekammerater.  

Motivation 

Siden folkeskolereformen fra 2013 har folkeskolen haft tre overordnede mål, der fortsat er gældende: Folkeskolen skal være et sted, der kan bryde den sociale arv, den skal sikre et fagligt niveau og derudover skal tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Derudover har både regering og kommuner en politisk ambition om, at elevfordelingen i folkeskolerne skal afspejle fordelingen i samfundet. I denne analyse redegør vi for hvordan folkeskolen er blevet mere opdelt, mulige årsager til opdelingen, og hvilke konsekvenser det har for børnene.  

Metode 

Analysen er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik samt en spørgeskemaundersøgelse udført af Epinion på vegne af Tænketanken DEA. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter 1.523 respondenter, som er forældre med børn i alderen 4-15 år, og som er repræsentative mht. køn, alder, geografi og uddannelsesniveau. 

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26