Uddannelser

11 minutters læsning

12. jul, 2020

Unge med ufaglærte og faglærte forældre fravælger erhvervsuddannelserne

Uddannelser 

11 minutters læsning · 12. jul, 2020

Unge med ufaglærte og faglærte forældre fravælger erhvervsuddannelserne

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Ole Larsen

ol@dea.nu

9154 1668

Motivation


Dansk erhvervsliv har brug for faglært arbejdskraft. Derfor har de unges fravalg af en erhvervsuddannelse efter grundskolen i en årrække haft stor politisk bevågenhed, hvilket bl.a. resulterede i aftalen ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” fra 2014, der indeholdt en række klare mål for valget af og frafaldet på erhvervsuddannelserne i 2020 og 2025. Det første resultatmål handler om andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse:

Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025.”

Det andet resultatmål for reformen handler om andelen af elever, der også fuldfører en erhvervsuddannelse:

Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.”

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse som første prioritet efter 9. eller 10. klasse, steget en smule fra 18,8 pct. i 2013 til 19,9 pct. i 2020, altså stadig langt fra målsætningen fra reformen om 25 pct. Tilsvarende ligger andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, stabilt på omkring 55 pct. Samlet set peger det altså i retning af, at der er et stykke vej til, at resultatmålene for 2020 og særligt 2025 bliver indfriet.

Men hvad har været med til at drive tendenserne i forhold til optag og frafald på en erhvervsuddannelse blandt de helt unge overordnet set? Og er der steder i Danmark, hvor andelen af unge, der starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse, faktisk lever op til målsætningerne? I denne analyse ser vi nærmere på optaget og frafaldet blandt helt unge, dem der starter på erhvervsuddannelserne kort efter 9. eller 10. klasse, og kortlægger, hvordan fx forældrenes uddannelsesbaggrund og bopælskommune spiller ind.

Hovedbudskaber

Især unge med faglærte og ufaglærte forældre fravælger erhvervsuddannelserne
Siden 2000 har omkring 90 pct. af alle unge påbegyndt en ungdomsuddannelse senest to år efter endt grundskole. Samtidig er der dog sket et markant skifte i, hvilken ungdomsuddannelse, de helt unge starter på. I 2000 startede 55 pct. af de unge på en gymnasial uddannelse senest to år efter endt grundskole, mens omkring hver tredje ung startede på en erhvervsuddannelse. Siden da er andelen af unge, der starter på en gymnasial uddannelse, steget til ca. 70 pct., mens andelen af unge på erhvervsuddannelserne er faldet tilsvarende og ligger på under 20 pct.

Der har også altid været relativt flere unge med ufaglærte eller faglærte forældre, der starter på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, sammenlignet med unge, hvor mindst én forælder har en videregående uddannelse. I 2000 startede fx over 40 pct. af unge med faglærte forældre på en erhvervsuddannelse efter endt grundskole, mens det kun var omkring knap 20 pct. blandt unge, hvor mindst én forælder havde en videregående uddannelse.

Siden 2000 er andelen af helt unge, der starter på en erhvervsuddannelse, faldet, uanset forældrenes uddannelsesbaggrund. Dog er andelen faldet klart mest for unge med ufaglærte eller faglærte forældre. Andelen af unge med faglærte er faldet fra de førnævnte godt 40 pct. til ca. 28 pct. i dag, altså et fald på ca. 30 pct. For unge med ufaglærte forældre er andelen faldet med knap 50 pct.

Figur: Andel, der starter på eud som første ungdomsuddannelse efter grundskolen fordelt efter forældres højeste uddannelsesniveau, 2000-2017

Note: Der er desuden betinget på, at uddannelsen er påbegyndt senest to år efter 9. klasse
Kilde: egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Den faldende andel af unge med ufaglærte eller faglærte forældre, der starter på eud efter grundskolen, har altså i høj grad været med til at trække den samlede andel af unge, der starter på en erhvervsuddannelse ned. Men forældrenes uddannelsesbaggrund har ændret sig markant siden 2000, hvilket også har været en medvirkende årsag til den lavere andel af unge, der starter på en erhvervsuddannelse.

I 2000 udgjorde unge, hvor mindst en forælder havde en videregående uddannelse, lige knap 40 pct. af alle unge, der færdiggjorde grundskolen, svarende til ca. 19.500 unge. I 2017 var den tilsvarende andel af unge fra grundskolen steget til godt 50 pct., svarende til ca. 34.500 unge. Og givet at denne gruppe af unge altid har udgjort den laveste andel, der starter på en erhvervsuddannelse, vil dette også trække i retning af færre unge, der søger mod erhvervsuddannelserne efter grundskolen. Men samlet set er det klart mest de unges ændrede søgemønstre for bl.a. unge med faglærte forældre, der har drevet det faldende optag mest.

Kun otte kommuner lever op til reformmål om optag og frafald
I de seneste år har kun otte kommuner haft et optag og frafald på erhvervsuddannelserne blandt de helt unge, som lever op til målene i den seneste reform fra 2014. Målene, som stadig gælder, lyder, at mindst 20 pct., er påbegyndt en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, og mindst 60 pct. af dem er stadig i gang eller færdig fem år efter. Her indgår ingen kommuner fra hovedstadsområdet og kun Kalundborg Kommune fra Sjælland.

Andelen af de helt unge, der starter på en erhvervsuddannelse, varierer en del fra kommune til kommune. Andelen er lavest i de største bykommuner København og Aarhus samt i en række nordsjællandske kommuner. Disse lave andele er delvist drevet af, at der bor relativt mange forældre med videregående uddannelser i disse kommuner.

På Fyn samt Syd- og Vestsjælland og i Nordvestjylland ligger andelen af unge, der starter på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, i den høje ende med andele på mellem 20 og 30 pct.

Frafaldet blandt unge på erhvervsuddannelserne er særligt stort på Lolland-Falster og i Københavnsområdet, mens en række vest- og midtjyske kommuner har et relativt lavt frafald. Lemvig Kommune har det laveste frafald med 30 pct., når vi ser bort fra ø-kommunerne. I den anden ende af skalaen ligger bl.a. Brøndby, Albertslund og Københavns Kommune med et frafald på ca. 60 pct. Unge fra fx Københavns Kommune er altså karakteriseret ved, at der både er relativt få unge, der vælger at starte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og at der samtidig er relativt mange af dem, der starter, som falder fra undervejs.

For at illustrere hvilke kommuner der klarer sig relativt godt eller skidt i forhold til både optag og frafald på erhvervsuddannelserne blandt de helt unge, opstiller vi et simpelt mål for den kommunale ”eud-succesrate”:

”Kommunal eud-succesrate”= optag (andel af unge, der starter på eud senest to år efter 9. klasse) x succes (andel af unge påbegyndt en erhvervsuddannelse efter grundskole, der er i gang eller færdig med en erhvervsuddannelse fem år efter 9. klasse)

Den samlede succesrate vil således være højest for de kommuner, hvor optaget på erhvervsuddannelserne er relativt højt sammenkoblet med, at relativt mange unge også gennemfører. Målt på disse to parametre klarer Langeland Kommune sig bedst. 33 pct af de unge fra Langeland Kommune starter på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og omkring to ud af tre er færdige eller stadig i gang fem år efter 9. klasse.

Kun otte kommuner opfylder resultatmålene fra reformen i forhold til optag og frafald. Her er det forudsat, at resultatmålet for frafald, der går på det samlede frafald for alle, der starter, også gælder de helt unge alene. Og målet for andel af unge, der søger en erhvervsuddannelse, er oversat til andel af unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Der indgår ingen kommuner fra hovedstadsområdet og kun Kalundborg Kommune fra Sjælland.

Kommunale forskelle i andel af unge, der påbegynder og ikke efterfølgende falder fra eud

Note: Der er kun set på, om de unge har fuldført eller er i gang med hvilken som helst eud. De kan derfor fx godt have fuldført en anden eud end den, som de startede efter 9. klasse. Optag er baseret på 9. kl. årgange fra 2015-2017, mens frafald er baseret på 9. kl. årgange fra 2012-2014.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er stort set uændret siden 2000
Lige knap hver tredje ung, der starter på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, har fuldført senest fem år efter, de afsluttede 9. klasse. Andelen har været stigende fra omkring 25 pct. i starten af 00erne. Dette har dog ikke ført til et fald i andelen af unge, der er startet på en erhvervsuddannelse, men som fem år efter 9. klasse er faldet helt fra, altså hverken er i gang eller færdig med en erhvervsuddannelse. Denne andel har ligget konstant på ca. 45 pct. siden 2000.

Den lavere andel af unge, der starter på en erhvervsuddannelse, har altså ikke medført, at risikoen for efterfølgende at afbryde uddannelsen har ændret sig. Dette trækker alt andet lige kun i retning af, at færre og færre unge fuldfører en erhvervsuddannelse sammenlignet med bare for 10-15 år siden.

Unge, hvis forældre har en faglært baggrund som højeste uddannelsesniveau, har det laveste frafald med godt 40 pct. Denne gruppe af unge har altså både den højeste andel, der rent faktisk starter på en erhvervsuddannelse, samtidig med, at de også har den laveste risiko for efterfølgende at afbryde uddannelsen.

Omvendt er mere end 55 pct. af de unge med ufaglærte forældre faldet fra en erhvervsuddannelse fem år efter, mens unge, hvor mindst én forælder har en videregående uddannelse, har et samlet frafald på ca. 45 pct. For gruppen af unge, hvor mindst en forælder har en videregående uddannelse, er der selvfølgelig stadig en mulighed for, at den anden forælder er faglært.

Hvis vi alene ser på frafaldet blandt unge, hvor en forælder har en videregående uddannelse, mens den anden har en faglært baggrund, er frafaldet for denne gruppe unge nede på niveauet for unge fra faglærte hjem med ca. 40 pct. Omvendt ligger frafaldet for unge, hvor mindst én forælder har en videregående uddannelse, og den anden forælder ikke er faglært, på omkring 50 pct. Altså næsten svarende til niveauet for unge fra ufaglærte hjem. Dette indikerer, at risikoen for frafald for de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, hænger tæt sammen med, om en af deres forældre har en erhvervsuddannelse eller ej.

Implikationer


Aftalen ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” fra 2014 opsatte en række klare og ambitiøse mål, som havde til formål at sikre flere unge med en erhvervsuddannelse. Aftalen blev omsat til en reform, som trådte i kraft i 2015, og satte blandt andet mål for øget søgning og mindsket frafald på erhvervsuddannelserne i både 2020 og 2025.

Siden 2014-reformen er der gennemført flere relevante tiltag, fx trepartsaftale om fordelsuddannelser i 2016, aftalerne om styrket praksisfaglighed i 2018 samt Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden, fra 2018. Herudover er der gennemført DM i Skills og en række øvrige aktiviteter, som har bidraget til at sætte et positivt lys på erhvervsuddannelserne. Der er altså gjort meget. Men det er relevant nu i 2020 at gøre status og drøfte, om der er brug for nye tiltag og mål for de helt unges valg og gennemførsel af en erhvervsuddannelse.

DEA mener, at den manglende målopfyldelse bør være anledning til, at ministerier, kommuner, regioner, erhvervsuddannelser, fagforeninger og arbejdsgivere m.fl. træder sammen om løse og sætte mål for følgende tre udfordringer på området.

Fleksibilitet i uddannelserne
Der er behov for at undersøge, om der kan skabes mere fleksibilitet for de unge. Erhvervsuddannelserne opleves for mange af de helt unge som et svært valg – måske fordi det forudsætter at man starter på arbejdsmarkedet som 15- og 16-årige. Det åbenlyse ungdomsuddannelsesvalg er blevet gymnasiet, som opleves at føre til flere muligheder senere i livet, og fremstår med en stærkere ungdomskultur med tre års stabil skolegang i et ungemiljø.

Derfor bør aktører tænke i løsninger som fx bedre muligheder for merit, når der skiftes mellem forskellige typer af ungdomsuddannelse, herunder hjælpe- og støttekurser. Men det skal naturligvis give faglig mening.

Mulighed for forskellige ungdomsuddannelser i landdistrikterne
Det er vigtigt at sikre gode rammer, der understøtter samarbejde mellem institutionerne, så der er uddannelsesudbud tæt på de unge. I 2030 vil der være markant færre unge, særligt i landdistrikterne, og flere ungdomsuddannelser vil være truet af lukning – særligt mindre uddannelser og de tyndtbefolkede områder er sårbare overfor demografiske udsving. Aktørerne bør derfor finde løsninger for samarbejdsmodeller, som kan sikre unge i hele Danmark adgang til ungdomsuddannelser af høj kvalitet.

18+strategi
For tredje, så er der i jagten på faglært arbejdskraft brug for at tænke i nye strategier overfor de lidt ældre unge, 18+ målgruppen. Ser man på tilgangen til erhvervsuddannelserne i 2018/ 2019 udgjorde denne gruppe af 18-24-årige 42 pct. af tilgangen til erhvervsuddannelserne. I 2015 var tallet 46 pct. Erhvervsuddannelserne er således ved at tabe terræn i sin væsentligste rekrutteringskilde. Det er oplagt at skabe bedre rammer for de lidt ældre unge, som bl.a. er kendetegnet ved at have større motivation og et lavere frafald,  i erhvervsuddannelserne,. Det kunne blandt andet være tiltag, der skaber et mere voksenpædagogisk studiemiljø, et større mix af fysisk fremmøde og digital undervisning eller bedre samarbejde med kommunerne om vejledning af målgruppen.

Metode


Analysen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra det komprimerede elevregister (KOTRE) ved Danmarks Statistik, der indeholder information om alle påbegyndte og afsluttede uddannelser. Populationen udgør godt 1,1 mio. personer. Den indeholder unge, der har afsluttet 9. klasse i grundskolen i perioden 2000-17. Forældrenes uddannelsesstatus er opgjort på tidspunktet, hvor de unge afslutter 9. klasse.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Ole Larsen

ol@dea.nu

9154 1668

Sort på hvidt