Forskning og Innovation

7 minutters læsning

25. jun, 2020

Forskningsfinansiering under coronakrisen

Forskning og Innovation 

7 minutters læsning · 25. jun, 2020

Forskningsfinansiering under coronakrisen

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Jeppe Wohlert

jw@dea.nu

2191 3587

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Motivation


De seneste måneders situation – med en global pandemi – har afstedkommet en ekstraordinær reaktion fra forskningsfinansierende aktører og forskningsmiljøer i Danmark, hvis lige ikke er set i nyere tid. Ideerne fra forskningen i forhold til at håndtere COVID-19-pandemien er ikke alene faldet prompte, men har afspejlet sig i forskningsindsatser med fokus på at indsamle data og forfølge forskningsspørgsmål med umiddelbar relevans for kriseberedskabet i Danmark.

De forskningsfinansierende aktører har taget utraditionelle metoder i brug for at kunne uddele midlerne til coronarelaterede forskningsprojekter hurtigt. Det har bl.a. resulteret i nye måder at identificere potentielle støtteværdige projekter, nye evalueringsformer uden brug af traditionel fagfællebedømmelse og nye krav til projekterne. Forskningsfinansieringen har, i en dansk kontekst, bevæget sig ind på et relativt ukendt territorium.

I lyset af at de betydelige forskningsbevillinger er uddelt til et relativt snævert forskningsemne over ganske få måneder, er det vigtigt allerede nu at tage hul på en diskussion af, hvad vi kan forvente os af den hastigt igangsatte indsats på både den korte og den længere bane. Samtidig giver de unikke erfaringer fra COVID-19-pandemien anledning til overvejelser om, hvordan forskningen og forskningsfinansieringen bedst kan forberede os på fremtidige krisesituationer, vi af gode grunde ikke kender hverken omfanget eller arten af.

DEA har tidligere undersøgt forskellige aspekter af forskningsfinansieringens betydning for forskningen, herunder for koncentration og spredning af bevillinger samt risikovilje. Dette debatoplæg er endnu et forsøg på at sætte fokus på de store linjer og langsigtede konsekvenser af den måde, som vi finansierer forskning på i Danmark.

Debatoplægget er første afrapportering fra et større projekt om strategisk forskning. Således vender DEA tilbage senere på året med en analyse af, hvordan man både kan sætte retning for forskningens bidrag til samfundsudfordringer, som fx klimakrisen, og skabe diversitet i forskningsmiljøerne gennem en mere langsigtet forskningspolitik.

Hovedbudskaber


Hurtige penge til coronaforskning kræver debat og opfølgning
De danske forskningsfinansierende aktører har fra marts til juni 2020 bevilget godt 370 mio. kr. til coronarelateret forskning. Den ekstraordinære reaktion fra fonde og forskere kræver en mere langsigtet opfølgning, hvis vi skal lære af krisen og undgå de risici, som er forbundet med at uddele så betydelige midler til et relativt snævert forskningsemne over ganske få måneder.

Debatoplægget har kortlagt finansieringen af coronarelateret forskning. Den viser blandt andet, at Uddannelses- og Forskningsministeriet samt de danske fonde har uddelt 371,5 mio. kr., hovedsageligt indenfor det sundhedsvidenskabelige område, og at professorer er bevillingsmodtagere for ca. tre fjerdedele af de bevilgede midler.

Midler uddelt til COVID-19-relateret forskning (mio. kr.)

Forskning kan mobiliseres hurtigt – men kun takket være en langsigtet, bred investering i forskning og samarbejde mellem forskere og det omgivende samfund
Debatindlæg i medier har peget på, at den hast, hvormed vi har set forskning blive igangsat, kunne inspirere til lignende indsatser på andre områder. I den forbindelse skal man dog huske, at den akutte corona-forskningsindsats hviler på de foregående års vedvarende investeringer i forskning, som har opbygget stærke forskningsmiljøer med en faglig og emnemæssig bredde, som det danske kriseberedskab de seneste måneder har kunnet mobilisere. Fx baserer akut forskning i vacciner sig på mangeårige forskningsindsatser for at udvikle nye vaccineplatforme som fx mRNA-baserede vacciner.

Vil forskningsindsatsen under COVID-19-pandemien skabe værdifulde resultater?
Det er endnu for tidligt at konkludere på den endelige værdi skabt af de aktuelle forskningsprojekter, som er blevet igangsat de sidste måneder. I stedet rejser DEA spørgsmålet, om hastigheden af uddelingerne og den igangsatte forskning også kan have en bagside. For det første er der en risiko for, at kvaliteten af de støttede forskningsprojekter ikke er lige så høj som under normale uddelinger, hvor ansøgere har længere tid til at formulere deres forskningsprojekter, og hvor ansøgningerne fagfællebedømmes. For det andet er det en oplagt risiko, at forventningen om hurtige resultater forstærker uhensigtsmæssige aspekter af en videnskab, der i forvejen kritiseres for til tider at være for hurtig med bl.a. tvivlsom forskningspraksis og -resultater til følge.

Hvordan undgår vi en uhensigtsmæssig koncentration af bevillinger i kølvandet på coronaindsatsen?
Bevillingerne til coronarelateret forskning er hovedsageligt tilfaldet professorer inden for et emnemæssigt snævert felt af hovedsageligt sundhedsforskere. Og der er grund til at tro, at flere midler, og mere opmærksomhed, vil blive rettet mod området fremover. DEA vurderer på den baggrund, at der på sigt er risiko for en uhensigtsmæssig koncentration af forskningsmidler, hvilket kan lede til mindre diversitet og risikovilje i forskningen.

Giver kriseberedskabet anledning til nye måder at styrke forskningens værdi for samfundet på?
De sidste måneders mobilisering af både forskningsmidler og forskere bærer præg af en vilje til at bruge forsknings- og innovationspolitikken som et middel til at adressere samfundets store udfordringer, som den missionsdrevne forsknings- og innovationspolitik er født af. Men ikke alle kriser har den akutte karakter, som corona har.

Det gælder fx klimakrisen, som regeringen og folketingets partier sidste år satte højt på den politiske dagsorden med klimaloven, og som kræver mere langsigtede mål og midler. Diskussionen af, hvordan man både kan sætte retning for forskningens bidrag til samfundsudfordringer som klimakrisen og skabe diversitet i forskningsmiljøerne gennem en mere langsigtet forskningspolitik, vender DEA tilbage til senere på året.

Implikationer

DEA ønsker at starte en debat om, hvad vi kan forvente os af den akutte forskningsfinansiering under coronakrisen.

Pandemien ramte Danmark voldsomt, og det bliver sikkert ikke sidste gang, vi oplever kriser af det omfang. Klimaforandringer, øget befolkningstæthed og globalisering skaber betingelser, der øger risikoen for katastrofer af forskellig karakter. Beredskabsstyrelsen arbejder i dag med scenarier for en række potentielle kriseområder, herunder klimakriser, pandemisk influenza, orkaner (og deraf følgende stormflod), forurening af drikkevand, olieudslip, cyberangreb og terrorangreb. Særligt klimaforandringer betyder, at naturkatastrofer rammer nye steder og på nye måder.

På baggrund af de foreløbige erfaringer med forskningsfinansiering under coronakrisen peger DEA på fire anbefalinger til at supplere den akutte indsats med et mere langsigtet svar på, hvordan vi styrker forskningens respons på eventuelle kommende kriser og udfordringer for samfundet.

For det første bør de forskningsfinansierende aktører i de kommende år interessere sig for, hvilke resultater de akutte bevillinger fører til. Fx ved at gennemføre impact-studier og evalueringer af de hurtige bevillinger til forskning – gerne i en koordineret bestræbelse, hvorved vi kan tage ved lære af den samlede akutte indsats.

For det andet bør risikoen for en koncentration af forskningsmidler – der vil efterlade forskningsberedskabet svagere på områder, hvor vi ikke har fantasi til at forudsige behovet – give anledning til en mere vedvarende opmærksomhed blandt forskningsfinansierende aktører på at fremme diversiteten og risikovilligheden i forskningen  

For det tredje bør erfaringerne fra de sidste måneders forskningsfinansiering på længere sigt give anledning til overvejelser blandt de danske forskningsfinansierende aktører om, hvorvidt man kan koble forskningsfinansiering under nye, ekstraordinære situationer op på mere internationale forskningssamarbejder.

Endelig for det fjerde bør myndighederne og de forskningsfinansierende aktører overveje, om man ved fremtidige kriser i højere grad kan koordinere finansiering af forgængelige og umistelige data samt udarbejde analyser af de mest presserende forskningsbehov.

Metode


Debatoplægget er baseret på interview med forskningsfinansierende aktører, en kortlægning af midler uddelt til coronarelateret forskning samt deskresearch. DEA har eksempelvis ikke inddraget forskningsmiljøerne i den kvalitative del af undersøgelsen. Det ville muligvis have givet flere perspektiver på uddelingerne til coronarelateret forskning, men har grundet begrænsede ressourcer ikke været muligt. Forskellige forskere og øvrige aktører er dog inddraget indirekte, blandt andet i form af udsagn og pointer fra diverse debatindlæg og artikler.

Der er gennemført interview med repræsentanter for en række forskningsfinansierende aktører, hovedsageligt dem, der har uddelt midler til coronarelateret forskning. Interviewene fokuserede på aktørernes motivation for uddelingerne, deres uddelingspraksis samt deres forventninger til fremtiden.

Kortlægningen af bevillinger til coronarelateret forskning er gennemført på baggrund af offentligt tilgængelige bevillingslister samt tilsendt materiale fra fondene. Således er der ikke tale om registerdata, men delvist ufuldstændige data, der er indhentet fra en række kilder. Usikkerheder, forbehold, mv. er løbende rapporteret i kapitel ‎2, hvor kortlægningen præsenteres. Der er tale om tilsagn om bevillinger, ikke udbetalinger.

Der er gennemført deskresearch med henblik på at identificere 1) den eksisterende akademiske litteratur på området, 2) internationale eksempler på andre måder at finansiere og koordinere finansieringen af coronarelateret forskning på og 3) debatartikler om emnet, både nationalt og internationalt.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Jeppe Wohlert

jw@dea.nu

2191 3587

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Sort på hvidt