Hent og bliv klogere
Konklusion
Der er en betydelig negativ effekt af at være nyuddannet i en krisetid på den årlige lønindtægt for unge med en videregående uddannelse. De samfundsfaglige dimittender er hårdest ramt, men den negative effekt forsvinder i løbet af de første fem år for alle uddannelsesniveauer. Det betyder, at det er mindre omkostningsfuldt at dimittere i en krisetid i Danmark end fx USA og Canada.
Motivation
I år træder omkring 40.000 dimittender fra videregående uddannelser ud på et arbejdsmarked, der er præget af den krise, coronaepidemien har forårsaget. Studier fra USA og Canada viser, at dimittender fra en krisetid halter efter på løn og beskæftigelse i op mod ti år efter dimission. Men hvad betyder krisen på længere sigt for danske dimittender?
Metode
Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, hvor alle dimittender fra en videregående uddannelse fra 2000 til 2013 under 41 år er inkluderet. I alt indgår 455.000 personer. Dimittenderne følges i fem år efter dimission. Analysen viser effekterne på løn og beskæftigelse af, at dimittere under dotcomkrisen i 2002 eller finanskrisen i 2009 til 2013.
Kontakt for mere information