Uddannelser

8 minutters læsning

1. maj, 2021

Hvordan går det med de unge, der ikke opfylder karakterkravet til EUD?

Uddannelser 

8 minutters læsning · 1. maj, 2021

Hvordan går det med de unge, der ikke opfylder karakterkravet til EUD?

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Motivation

I 2014 blev der indgået en bred politisk aftale om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, der havde til hovedformål at få flere unge til at starte på erhvervsuddannelserne (eud) samt at reducere frafaldet på uddannelserne. Aftalen indeholdt ti indsatsområder.

Disse indsatsområder inkluderede bl.a. en mere enkel struktur, hvor de tidligere 12 fællesindgange blev samlet i fire hovedområder. Samtidig blev den første tid for de helt unge også ændret med mere fokus på holdfællesskaber, hvor de unge i højere grad skulle følges med andre unge.

Et andet centralt indsatsområde var, at der fra 2015 skulle gælde et formelt adgangskrav til eud baseret på karaktererne opnået ved grundskolens afgangsprøver. Adgangskravet blev indført på baggrund af primært to argumenter: Unge, der ikke kunne leve op til adgangskravet, havde væsentligt dårligere forudsætninger for at fuldføre en eud.  Og at disse elever gjorde det svært at skabe et godt undervisningsmiljø for de øvrige elever. 

En ting er dog, om det er lykkedes at få gjort eud mere attraktivt for de unge. En anden ting er, at adgangskravene fra reformen i 2014 alt andet lige har gjort det sværere for de fagligt allersvageste unge at få adgang til ungdomsuddannelsessystemet. Et studie har netop vist, at andelen af drenge med lave karaktersnit fra grundskolen, der efterfølgende er gået i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet efter karakterkravet, mens sandsynligheden for at de har begået kriminalitet på kortere sigt er steget (Larsen et al., 2020).

Denne analyse ser nærmere på, hvordan det er gået både drenge og piger, der ikke opfylder adgangskravene til eud, i årene efter adgangskravene blev indført. Her inddrager vi også dem, der ikke har taget nødvendige eksamener. Vi ser først på, hvor mange unge, der egentlig ikke opfylder adgangskravene til eud og hvorfor. Dernæst ser vi på, hvordan det er gået denne gruppe af unge i årene efter reformen i forhold til at gå i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolens afslutning.

Hovedbudskaber

Flere unge med de allerlaveste karakterer er ikke kommet i gang med en ungdomsuddannelse

Siden 2010 har omkring 10 pct. af en grundskoleårgang ikke opfyldt karakterkravene til eud. Størstedelen opfylder ikke kravene, fordi de mangler at tage én eller flere eksamener ved 9. kl. afgangsprøver. For de elever, der kun mangler én enkelt eller to eksamener for at bestå 9. kl., ligger deres karaktersnit for de eksamener, som de har taget, væsentligt over to. Langt de fleste elever, der kun mangler én eller to eksamener ved 9. kl. afgangseksamen, vil altså med stor sandsynlighed også opfylde kravet med mindst to i snit i dansk og matematik, hvis de havde taget alle prøver. Størstedelen af de elever, der ikke får taget alle prøver til 9. kl. afgangsprøverne, mangler typisk kun at tage én eller to eksamener.

Hvis vi ser på perioden, før karakterkravet til eud bliver indført, kan vi se, at knap 25 pct. af de unge, der ikke havde taget alle eksamener frem til og med årgang 2013, ikke var kommet i gang med en uddannelse senest to år efter 9. kl., jf. Figur 4. Det samme gjaldt kun for ca. 8 pct. af de unge, hvis karaktersnit fra 9. kl. lå mellem 2 og 4.

9. kl. årgangene frem til og med 2012 er slet ikke blev påvirket af de indførte karakterkrav til eud i 2015, da vi netop kun kigger to år frem, mens årgang 2013 kun er blevet påvirket delvist. Men fra årgang 2014 og frem er de unge, der ikke opfylder karakterkravet til eud, blevet direkte påvirket af det indførte karakterkrav.

Og udviklingen er tydelig for årgang 2014 og frem. Blandt unge, der færdiggør 9. kl. med et karaktersnit lige over karakterkravet, ændrer andelen af unge, der ikke efterfølgende går i gang med en ungdomsuddannelse sig stort set ikke. Omvendt stiger andelen for de to grupper af unge, der ikke klarer karakterkravet enten pga. manglende eksamener eller for lavt karaktersnit. Andelen, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse, hopper fx fra 15 pct. til omkring 25 pct. for unge, der har fået under to i snit i dansk/matematik, efter at karakterkravet er trådt i kraft.

Karakterkravet på eud har altså tilsyneladende betydet, at færre af de fagligt allersvageste unge fra grundskolen er kommet i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen.

Flere unge med de laveste karakterer vælger gymnasiet efter karakterkrav til eud

Mange af de unge, der ikke opfylder karakterkravet til eud og efterfølgende ikke er startet på ungdomsuddannelse, ville formentlig have startet på eud, hvis det ikke havde været for karakterkravet.

I perioden op til karakterkravet startede 70-75 pct. af de unge, der fik under 2 i snit i dansk/matematik i 9. kl. på eud. Denne andel er faldet til knap 50 pct. for den seneste grundskoleårgang svarende til et fald på ca. 33 pct. Andelen af unge, der starter på eud umiddelbart efter grundskolen, er også faldet markant for gruppen af unge, der mangler at tage en eller flere eksamener for at bestå 9. kl. afgangsprøve.

Og karakterkravet har formentlig spillet en stor direkte rolle her, da vi kan se, at andelen, der starter på eud, blandt unge, der ligger lige over karakterkravet, slet ikke er faldet tilsvarende.

Den faldende andel af unge, der starter på eud, kan dog blive opvejet af, at færre af de unge, der starter, senere hen falder fra igen. Altså kan det være, at de unge, der ikke længere starter på eud, også i høj grad, er de elever, der alligevel ville være faldet fra før karakterkravet.

Andelen af unge, der stadig er i gang med eud to år efter deres start, ser dog ikke ud til at have ændret sig mærkbart i en positiv retning. Siden karakterkravet og resten af eud-reformen trådte i kraft, er knap 45 pct. af eleverne, der ikke umiddelbart klarede karakterkravet, men som startede på eud efter grundskolen, stadig i gang med eud to år efter start.

For årgangene før karakterkravet lå samme andel på 45-55 pct. Derfor tyder det ikke umiddelbart på, at faldet i andelen af unge, der starter på eud, bliver opvejet af, at flere af dem, der starter, stadig er i gang to år efter.

Og mens andelen af unge, der starter på eud, blandt dem, der ikke opfylder karakterkravet, er faldet markant, er andelen, der starter på en gymnasial uddannelse, fra samme gruppe rent faktisk steget en smule, efter at karakterkravet til eud blev indført. Fx startede 12-14 pct. af unge med et karaktersnit under 2 i dansk og/eller matematik på en gymnasial uddannelse for årgangene op til reformen, mens samme andel ligger på 30 pct. for grundskoleårgangen fra 2017. Samme stigende tendens gælder også for de unge, der ikke har fået taget alle eksamener ved 9. kl. afgangsprøve.

Implikationer

En stigende andel af unge, der ikke går i gang med ungdomsuddannelse senest to år efter 9. kl., er bekymrende, da langt de fleste af disse unge typisk heller ikke færdiggør eller er i gang med en ungdomsuddannelse, når de fylder 22 år.

Mere end syv ud af ti unge fra 9. kl. årgangene 2010-2013 var nemlig hverken i gang eller færdig med en ungdomsuddannelse, da de fyldte 21 år, når vi ser på dem, der lå under karakterkravet og heller ikke var gået i gang med en uddannelse umiddelbart efter grundskolen. Sammenlignet med de unge, der ligger lige over karakterkravet til eud, ser det altså ud til, at det er langt mere alvorligt for unge, der ikke opfylder karakterkravet, ikke at komme hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse rent uddannelsesmæssigt.

Så hvis denne tendens også gælder for 9. kl. årgange omfattet af karakterkravet til eud, kan det føre til en højere andel helt uden en ungdomsuddannelse for disse årgange, da vi netop har set, at flere af de fagligt allersvageste unge slet ikke er kommet i gang med en uddannelse efter grundskolen.

Det er derfor vigtigt, at bl.a. den relativt nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) er i stand til at gribe disse unge og få løftet dem, så de fx kan starte på eud efter at have opnået de nødvendige eksamensresultater.

Metode

Datagrundlaget for analysen er alle personer, der afslutter 9. kl. i 2010-2019. Derudover inkluderer analysen disse personers forældre. Omdrejningspunktet er uddannelsesniveauet for disse årgange i årene efter 9. kl. i forhold til, om de er gået i gang med en ungdomsuddannelse og i så fald hvilken.

Få det sort på hvidt

Hent og bliv klogere

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Sort på hvidt