Uddannelser

7 minutters læsning

22. mar, 2021

Kvalitet på de videregående uddannelser i et internationalt perspektiv

Uddannelser 

7 minutters læsning · 22. mar, 2021

Kvalitet på de videregående uddannelser i et internationalt perspektiv

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

5163 2570

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Motivation

Der er bred enighed om, at Danmark skal konkurrere på kompetencer og viden fremfor løn. Det betyder, at uddannelse og forskning har en central plads i samfundet. Det gælder uddannelse i almindelighed – og det gælder de videregående uddannelser al den stund, at 62 procent af den årgang, der blev færdig med folkeskolen i 2018, forventes at få en videregående uddannelse.

Med andre ord vil en meget væsentlig del af den fremtidige arbejdsstyrke have en videregående uddannelse som baggrund for deres virke på arbejdsmarkedet. Det medfører, at muligheden for at imødekomme borgernes forventninger til højere kvalitet i offentlig service (med stabile eller vigende budgetter) og bevarelsen af et konkurrencedygtigt erhvervsliv blandt andet afhænger af kvaliteten af de videregående uddannelser. 

Der har de seneste årtier været analytisk fokus på de udfordringer, der knytter sig til match mellem arbejdsmarkedets efterspørgsel og unges studievalg, på gennemførelsestider og på om uddannelserne lever op til mindstekrav fastsat i regi af akkrediteringssystemet.

Men i modsætning til ikke mindst grundskoleområdet har der været meget begrænset fokus på kvalitet i et internationalt perspektiv. Det skyldes ikke mindst de væsentlige metodiske udfordringer, som også dette notat vil pege på. De metodiske udfordringer ændrer dog ikke på vigtigheden af spørgsmålet. 

Tænketanken DEA ønsker at bidrage til debatter om de videregående uddannelser, som i mindre grad betoner, hvor meget uddannelse Danmark har råd til, og i højere grad drejer sig om, hvilket investeringsniveau der vil være formålstjenesteligt.

Blandt andet i lyset af de opgaver uddannelsessystemet skal løse, herunder sikre et internationalt konkurrencedygtigt arbejdsmarked og høj kvalitet i de offentlige ydelser. Det er ikke forventningen, at dette notat afslutter debatten om den internationale kvalitet af videregående uddannelse. Tværtimod er det forhåbningen, at det vil være en invitation til andre bud på, hvordan kvaliteten af danske videregående uddannelser kan forstås og vurderes i et internationalt perspektiv.

Hovedbudskaber

Rapporten identificerer få indikatorer, der har en acceptabel datakvalitet, og som samtidig har høj relevans for kvaliteten af de videregående uddannelser. På den baggrund er der ikke grundlag for at drage håndfaste konklusioner om kvaliteten af de danske videregående uddannelser ift. udenlandske institutioner. Derfor er det dog stadig relevant at forholde sig til det billede, de tilgængelige data tegner som indspil i en samlet vurdering af behovet for opmærksomhed omkring de videregående uddannelser kvalitet.  

Rapporten har dog identificeret 12 indikatorer, hvor Danmark sammenlignes med de EU-lande samt Schweiz og Norge, hvor der er data. I otte ud af de 12 indikatorer ligger Danmark i den bedste halvdel af de lande, der er data for.

I tre af de medtagne indikatorer er Danmark i den bedste fjerdedel. Det drejer sig om 1) gennemførelse i pct. på bachelorniveau fordelt på normeret studietid, samt normeret studietid + 3 år, hvor Danmark ligger nr. 1 ud af 9 lande. 2) Et af to mål for arbejdsgiveres vurdering af universitetsdimittenders arbejdsmarkedsfærdigheder, hvor Danmark ligger nr. 5 ud af 24. Og 3) ift. studieintensitet, hvor de danske studerende opnår en placering som nr. 5 ud af 23, når undervisningstimer og personlig studietid ses under et.

Danmark har den laveste placering i sammenligningerne på relativ løngevinst ved videregående uddannelse, hvor Danmark ligger 20 ud af 23. Dernæst kommer Danmarks placering ift. årlige udgifter per studerende for videregående uddannelser (18 ud af 24).

De data, der foreligger, giver – den tvivlsomme datakvalitet ufortalt – således ikke grund til at tro, at Danmark har en førende position i forhold til videregående uddannelse blandt sammenlignelige lande. På trods af der anvendes færre midler per studerende i Danmark end i lande, vi typisk sammenligner os med, så fremlægges i dette notat indikationer på, at resultaterne er bedre end bevillingsniveauet ville tilsige. Hvis Danmark sammenlignes med det bedst placerede sammenlignelige land, Schweiz, ligger Schweiz højere placeret på fem ud af syv indikatorer, hvor der er data for begge lande.

Sammenligner man med Danmarks position i fx European Innovation Scoreboard, hvor Danmark indtager en høj placering drevet ikke mindst af stærke resultater inden for forskning og udvikling, er der altså ingen grund til at tro, at Danmark vil indtage en lige så høj placering ift. videregående uddannelse isoleret fra forskning og udvikling.

Implikationer

Det bør give anledning til grundige overvejelser, at udgangspunktet for at vurdere de videregående uddannelsers internationale kvalitet er så svagt, som nærværende rapport dokumenterer. Det betyder, at der er markant usikkerhed om en nøglefaktor for Danmarks konkurrenceevne. Det forhold, at Danmark bruger relativt få ressourcer per studerende, behøver ikke at være et problem, hvis der er grund til at tro, at de danske videregående uddannelser er markant mere effektive ift. de studerendes læringsudbytte end sammenlignelige lande. Desværre er de data, der kunne give indblik i dette, som undersøgelsen viser, ikke af god kvalitet – og resultaterne langt fra entydigt positive.

Problemet med manglende viden om kvaliteten af videregående uddannelser er ikke særlig dansk, og det er vanskeligt at løse grundlæggende på nationalt niveau. Men det er muligt at tage tiltag, der styrker Danmarks position.

  • Uddannelseskvalitet er en kompleks og mangefacetteret størrelse. Derfor er det ønskeligt, at en bred kreds af aktører involverer sig i dialogen om kvalitet og bidrager til udviklingen for at afsøge flere perspektiver på kvaliteten af de danske videregående uddannelser.
  • Dansk deltagelse i internationale undersøgelser bør prioriteres, fx at Danmark også fremadrettet vil bidrage med oplysninger til OECD’s Education at a Glance og andre undersøgelser, som giver indsigt i forhold på området og et overordnet blik på Danmarks relative position i en international sammenhæng.
  • Det bør overvejes om kvaliteten af uddannelse og undervisning prioriteres højt nok på politisk og institutionsstrategisk niveau ift. danske videregående uddannelser. Understøttes videndrevet, systematisk og didaktisk funderet udvikling af uddannelse, undervisning og læringsaktiviteter tilstrækkeligt i det videregående uddannelsessystem samlet set? Er det danske forskningsmiljø på området tilstrækkelig stort, og kommer den viden, der produceres, til at gøre en forskel? Denne type spørgsmål kan ikke besvares på baggrund af denne rapport, men det gør ikke drøftelsen af dem mindre vigtige.
  • For at styrke arbejdet med kvaliteten af uddannelse og undervisning kan det på baggrund af undersøgelsen overvejes, om der er behov for at styrke den datamæssige infrastruktur på det videregående uddannelsesområde i Danmark, der kan indgå i undersøgelser om og forskning i spørgsmål relateret til kvaliteten af uddannelserne. Det vil ikke bidrage til international sammenlignelighed, men vil styrke udgangspunktet for at arbejde med udviklingen af uddannelse og undervisning på et videnbaseret grundlag. Det kan for eksempel dreje sig om at lette muligheden for adgang til relevante data på området, for eksempel ved at studerendes karakterer, oplysninger fra den koordinerede tilmelding om prioriteringen af uddannelser, benyttede eksamenstyper, og undervisere blev gjort tilgængelige i Danmarks Statistik til brug for analyser.

Metode

Undersøgelsen belyser kvaliteten af videregående uddannelser i Danmark i et internationalt perspektiv ud fra eksisterende indikatorer, der adresserer delelementer af kvaliteten af videregående uddannelse. Det kan ikke understreges tydeligt nok, at uddannelseskvalitet er en kompleks og mangefacetteret størrelse, hvorfor nærværende analyse med udgangspunkt i eksisterende data udelukkende afdækker en del af det samlede billede.

Der er lagt vægt på, at indikatorerne skal vedrøre videregående uddannelse, selv om der oplagte sammenhænge mellem kvaliteten af skolesystemet, der fører frem til de videregående uddannelser i forhold til, hvilke studiekompetencer de studerende har, og forskningssystemet i forhold til hvilken vidensbase de videregående uddannelser bygger på. Når fokus i dette notat er på de videregående uddannelser, skyldes det, at kvaliteten af såvel forskningssystemet som skolesystemet er markant bedre internationalt belyst end de videregående uddannelser.

Igennem undersøgelsen fremhæves en række europæiske lande: Sverige, Norge, Finland, Nederlandene, Østrig og Schweiz. Landende er valgt, fordi de på en række punkter er sammenlignelige med Danmark, da de alle er mindre, ikke-engelsktalende europæiske lande. De har desuden uddannelser, der er gratis for de studerende (Sverige, Norge, Finland og Østrig) eller understøttet betydeligt fra regeringen (Nederlandene og Schweiz).   

Der er udvalgt indikatorer, der belyser de videregående uddannelser som sådan og dermed ikke for eksempel undersøgelser, der belyser særlige uddannelsesområder. Det er også prioriteret, at indikatorerne skal fokusere på uddannelse. Der medtages indikatorer på tre områder: 1) Ressourceniveauet i videregående uddannelse; 2) Kvaliteten af den gennemførte uddannelse (proceskvalitet); 3)Resultaterne af videregående uddannelse, herunder relevans for arbejdsmarkedet. 

    Få det sort på hvidt

    Kontakt for mere information

    Tobias Høygaard Lindeberg

    thl@dea.nu

    5163 2570

    Mads Fjord Jørgensen

    mfj@dea.nu

    3177 2257

    Sort på hvidt