Konklusion

Notatet viser, at deltagere, der tager en hel videregående voksen- og efteruddannelse, opnår signifikant større løneffekter end deltagere, der tager kortere kursusforløb. Ligeledes er der positive løneffekter ved at efteruddanne sig for yngre deltagere, deltagere med en erhvervsuddannelse eller en kort og mellemlang videregående uddannelse samt deltagere på efteruddannelser indenfor retningerne erhvervsøkonomi, administration og jura.

Motivation

Eksisterende litteratur finder ikke entydig evidens for overordnede løneffekter af videregående voksen- og efteruddannelse, eller at det generelt er samfundsøkonomisk rentabelt. Med den stigende efterspørgsel på læring og uddannelse efter endt ordinær uddannelse, ønsker Tænketanken DEA at skabe større viden om de økonomiske effekter af videregående voksen- og efteruddannelse. 

Metode

Analysen ser på løneffekterne frem til 2018 for deltagere mellem 18-70 år, der tager deres første efteruddannelseskursus på videregående niveau i 2014. Vi anvender propensity score matching (PSM). Med matching konstruerer vi en ny afgrænset kontrolgruppe, hvor personernes observerbare karakteristika ligner deltagergruppens mest muligt.