Uddannelser

5 minutters læsning

26. maj, 2020

Offentlige udgifter til videregående efteruddannelse halveret

Uddannelser 

5 minutters læsning · 26. maj, 2020

Offentlige udgifter til videregående efteruddannelse halveret

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

+45 60 58 90 90

Motivation

Tænketanken DEA sætter med dette notat fokus på livslang læring ved at belyse tendenserne for offentlig medfinansiering til efteruddannelse. Notatet undersøger udviklingen i de samlede offentlige udgifter til videregående uddannelse fra 2009-2019, og ser på hvordan udgifterne er blevet fordelt mellem ordinær videregående uddannelse og videregående efteruddannelse.

Beskrivelse af fordelingen af udgifter mellem disse to forskellige typer uddannelser er et vigtigt bidrag til en samlet debat om, hvorvidt samfundets fælles midler understøtter ambitionen om livslang læring ved at danskerne tager uddannelse gennem hele livet. Og ikke kun mens de er unge. Notatet beskriver tendenserne i udgiftsudviklingen og skal ses som ét af flere indspil til debatten om, hvordan samfundet bedst understøtter både ordinær uddannelse og livslang læring

Livslang læring handler om, at den enkelte har mulighed for at tilegne sig nye eller opdaterede kompetencer i takt med, at arbejdsmarkedet udvikler sig, og kravene til viden og kompetencer derved også ændrer sig. Uddannelse og efteruddannelse understøtter derfor en veluddannet arbejdsstyrke, hvilket er en forudsætning for det danske samfunds værdiskabelse og vækst.

De videregående uddannelsesinstitutioner spiller en væsentlig rolle i et livslangt læringsperspektiv for en anseelig del af arbejdsstyrken. I de kommende år forventes de videregående uddannelser at uddanne over halvdelen af en ungdomsårgang. Når den del af arbejdsstyrken, der har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, får behov for at tilegne sig ny viden og kompetencer, står de videregående uddannelser for efteruddannelse på akademi-, diplom- og masterniveau, hvilket svarede til ca. 16.000 årsstuderende i 2018.

Efterspørgslen på læring og uddannelse, der foregår efter endt ordinær uddannelse, forventes at stige yderligere på fremtidens arbejdsmarked. Ikke mindst i lyset af, at nye teknologiske gennembrud inden for eksempelvis digitalisering og automatisering allerede i dag, men også i fremtiden påvirker samfundet og udfordrer de ordinære uddannelsers længevarende arbejdsmarkedsrelevans.

Det stigende fokus på værdien af læring gennem hele livet, som svaret på ambitionen om en mere omstillingsparat arbejdsstyrke, bliver ikke mindre relevant med den forventeligt stigende levealder i Danmark i de kommende årtier, hvor forventningen til, hvor mange år vi skal være en del af arbejdsmarkedet, øges tilsvarende. De videregående efteruddannelser kommer derfor med stor sandsynlighed til at spille en væsentlig rolle i et livslangt læringsperspektiv i fremtiden, og der investeres allerede i dag mange offentlige midler i området.

På den baggrund er det derfor relevant at undersøge, hvilken værdi de videregående efteruddannelser bidrager med, og hvorvidt samfundets fælles midler anvendes på en måde, som understøtter ambitionen om livslang læring. Notatet afdækker ikke, hvorvidt udviklingen i udgifterne er hensigtsmæssig eller ej, men beskriver udelukkende faktiske tendenser.

Hovedbudskaber

Udgifterne til de videregående efteruddannelser er faldet med 56 pct. fra 2009 til 2018
De offentlige udgifter til videregående uddannelser (ordinære uddannelser såvel som voksen- og efteruddannelse) er fra 2009 til 2018 steget med ca. 40 pct., fra knap 22 mia. til godt 30 mia. De øgede udgifter er hovedsageligt drevet af øgede udgifter til uddannelsesstøtte, altså SU. Udgifterne til uddannelsesstøtte er steget med 5,3 mia., mens udgifter til uddannelsestilskud er steget med 3,3 mia.

Stigningen i de samlede offentlige udgifter dækker over to modsatrettede tendenser. Udgifterne til de ordinære videregående uddannelser er steget med 44 pct. fra 2009 til 2018 fra knap 21 mia. kr. til godt 30. mia. Samtidig er udgifterne til de videregående efteruddannelser faldet med 56 pct. fra knap 900 mio. kr. i 2009 til knap 400 mio. kr. i 2018.

Fald skyldes laveres sats for uddannelsesstøtte samt politisk stramning
Faldet i de samlede udgifter til videregående efteruddannelse skyldes primært et fald i udgifterne til uddannelsesstøtte, der er faldet med 0,35 mia. svarende til 89 pct. Det er primært en lavere sats for uddannelsesstøtten, SVU, samt en politisk stramning af antal støtteberettigede, der har reduceret denne udgiftspost markant. Udgifterne til uddannelsestilskud til videregående efteruddannelse er også faldet. Faldet fra 2009 til 2018 er på 0,14 mia. svarende til 29 pct., hvilket er drevet af lavere tilskudstakster, idet aktiviteten har været rimelig konstant.

Øgede udgifter til ordinære uddannelser skyldes stigning i udgifter til SU
De øgede udgifter til ordinær videregående uddannelse dækker primært over en stigning i udgifter til SU, der steg med 54 pct., svarende til 5,7 mia. kr. Stigningen er drevet af et øget antal årsstuderende på de ordinære uddannelser. Samtidig er uddannelsestilskuddet steget med 33 pct. i samme periode, svarende til 3,4 mia., hvilket ligeledes forklares af øget aktivitet og ikke af ændringer i tilskudstaksterne.

Andelen af udgifter til videregående efteruddannelse faldet til 1,3 pct.
Udviklingen i de offentlige udgifter til hhv. de ordinære videregående uddannelser og de videregående efteruddannelser betyder, at de videregående efteruddannelsers andel af de samlede offentlige udgifter til det videregående område er faldet fra 2009 til 2018. Således udgjorde udgifterne til videregående efteruddannelse 4 pct. af de samlede offentlige udgifter til det videregående område i 2009, mens andelen var på 1,3 pct. i 2018.

Efter- og videreuddannelsernes andel af de samlede udgifter til videregående uddannelser, 2009-2020

Kilde: Finanslov 2013-2019 og finanslovsforslag 2020.
Anm.: I årene 2009-2018 fremgår de faktiske udgifter, mens 2019-2020 er bevillinger.


Implikationer


Notatet om udgifterne til de videregående uddannelser er den første i en række analyser fra DEA om videregående efter- og videreuddannelse. Formålet med dette første notat er at kortlægge tendenserne i de offentlige udgifter over de seneste 10 år, hvor der er kommet et større fokus på livslang læring.

Det kan virke paradoksalt, at staten har brugt en faldende andel af de offentlige videregående uddannelsesmidler på efter- og videreuddannelse på et tidspunkt, hvor dimittenderne kan se frem til et langt arbejdsliv på et uforudsigeligt arbejdsmarked.

Der er derfor grund til en debat om, hvilke forhold der har drevet udviklingen. Og om fordelingen af midler til henholdsvis ordinær videregående uddannelse og videregående efteruddannelse er hensigtsmæssig i et større uddannelsespolitisk perspektiv. Og ikke mindst, om der blandt aktører på det uddannelsespolitiske felt, er grund til at indrette balancen mellem ordinær og livslang uddannelse anderledes fremover.

Hvorvidt fordelingen af midlerne mellem de ordinære uddannelser og efteruddannelserne er ideel forholder notatet sig ikke til.

Metode


Dette notat belyser udviklingen i offentlige udgifter til uddannelse på det videregående niveau. Herunder hører både det ordinære område og efteruddannelse.

De samlede offentlige udgifter til hhv. ordinære videregående uddannelser og videregående efteruddannelser afhænger dels af, hvor mange studerende der er og dels af politisk fastsatte rammer for støttesatser, tilskudstakster samt omfanget af støtteberettigede.

Oplysninger om de forskellige udgiftsposter fremgår af finanslovene fra 2009 til 2019 samt finanslovsforslaget for 2020. For at tage højde for den generelle pris- og lønudvikling i samfundet og derved gøre udgifterne sammenlignelige over tid er der anvendt et pris- og lønindeks på baggrund af det statslige lønindeks og forbrugerpriser fra Økonomistyrelsen. Alle udgifter er rapporteret i 2020-priser.

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

+45 60 58 90 90