Uddannelser

10 minutters læsning

13. aug, 2021

Ressourcestærke unge modtager mest SU

Uddannelser 

10 minutters læsning · 13. aug, 2021

Ressourcestærke unge modtager mest SU

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92

Motivation 

SU-systemet har til formål at give alle unge uanset baggrund mulighed for at tage en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse ved at sikre et forsørgelsesgrundlag for de studerende. Altså koblet med at uddannelserne er gratis at tilgå for den studerende.

Selve SU-systemet er blevet reformeret mange gange siden indførelsen i 1970, og den seneste reform blev vedtaget i 2013. Her blev der bl.a. nedjusteret ved satserne til hjemmeboende studerende samt ved den løbende regulering af satserne. De samlede årlige udgifter til SU er stort set fordoblet siden 2000.  I 2000 blev der udbetalt ca. 10,5 mia. kr. (2020-priser) i SU, mens dette beløb ligger på ca. 21 mia. kr. i dag.

Groft sagt kan SU-systemet påvirke uddannelsesmobiliteten via to kanaler, nemlig tilbøjeligheden til at påbegynde et givent studie og tilbøjeligheden til at gennemføre det.

Hvis vi ser på sammenhængen mellem stipendier og uddannelsesoptag, viser internationale erfaringer, at økonomisk støtte til studerende også får flere til at søge ind på en uddannelse. Det har også gjort sig gældende i Danmark, dog har effekten været mindre end i fx USA og England.

På samme måde viser erfaringerne også, at uddannelsesstøtte kan være med at til reducere frafald blandt studerende, også i en dansk kontekst. Man skal dog være opmærksom på, at de danske studier omkring betydningen af uddannelsesstøtte for både optag og frafald baserer sig på en SU-reform i 1988, hvor satserne blev kraftigt opjusteret.

I Danmark fylder studielån som før nævnt relativt lidt i SU-systemet, men internationale erfaringer peger også her på, at muligheden for kunne optage studielån kan påvirke både optag og frafald i en positiv retning.

Formålet med denne analyse er at se nærmere på, hvem der modtager SU i Danmark gennem hele deres ungdom alt efter de unges socioøkonomiske baggrund. Det er som tidligere blevet analyseret, men givet at optaget på de videregående uddannelser er steget markant siden, kigger analysen nærmere på, om det har medført fx en mindre skæv fordeling, når vi ser på SU-modtageres socioøkonomiske baggrund.

Samtidig ser analysen mere specifikt også på brugen af SU for unge, der har fuldført en lang videregående uddannelse (LVU).  

    Hovedbudskaber

    Unge fra ressourcestærke hjem bruger stadig mest i SU gennem en hel ungdom.

    Unge, der er opvokset med forældre med relativt høje indkomster, er også de unge, der modtager mest i SU fra det år, hvor de fylder 18 og frem til deres 30. leveår. Unge født i 1978 og opvokset i topindkomstgruppen (altså havde forældre med indkomster blandt de 10 pct. højeste) fik frem til deres 30. år udbetalt 2,2 gange så meget i SU sammenlignet med unge opvokset i lavindkomstgruppen (forældre med de 10 pct. laveste indkomster).

    Unge fra topindkomstgruppen fik altså udbetalt ca. 16 pct. af al SU udbetalt til denne årgang, mens unge fra lavindkomstgruppen modtog ca. 7 pct. af det samlede beløb. Det højere forbrug fra topindkomstgruppen er drevet af, at flere tager en SU-berettiget uddannelse, og flere tager også en længerevarende uddannelse.

    For årgang 1988 er det stadig unge opvokset i topindkomstgruppen, der modtager mest i SU, men deres samlede andel er faldet til knap 14 pct. Tilsvarende har unge fra 1988 opvokset i lavindkomstgruppen modtaget en større andel af det samlede beløb – ca. 9 pct. -. Det betyder, at unge fra topindkomst-gruppen i dag i snit får udbetalt 1,5 gange det beløb, som unge fra lavindkomstgruppen modtager i SU. Så set over 10 år er den samlede SU udbetalt til en given ungdomsårgang frem til deres 30. år altså blevet mere ligeligt fordelt, hvis vi opdeler årgangene efter deres forældres indkomstniveau.

    Og samtidig modtager unge fra den seneste årgang stort set det samme i SU i snit, hvis vi ser på unge fra lav- og mellemindkomstgrupperne (1.-6. decil).

    Den mere ligelige fordeling af SU, når vi opdeler unge efter deres forældres indkomstniveau, er i høj grad drevet af, at langt flere unge fra lavindkomstgrupperne gør brug af SU i dag end tidligere. Fx var det lige knap to ud af tre unge fra lavindkomstgruppen (unge med forældre med de 10 pct. laveste indkomster igen) født i 1978, der havde modtaget SU på et tidspunkt frem mod deres 30. år, mens den samme andel udgør lige over 80 pct. for årgang 1988.

    Brug af SU er allermest koncentreret om unge fra ressourcestærke hjem på de lange videregående uddannelser

    Det er tydeligt, at brugen af SU er noget mere skæv fordelt mod de unge opvokset i topindkomstgruppen (altså havde forældre med indkomster blandt de 10 pct. højeste), når vi udelukkende ser på unge tilknyttet kandidatuddannelserne. For årgang 1973 modtog unge mere end hver fjerde SU-krone udbetalt til disse unge. For årgang 1983 er der tale om lidt over hver femte. Samtidig modtager unge med forældre fra den nederste halvdel af indkomstfordelingen under en tredjedel af den SU, der bliver udbetalt til de unge, der får de længste uddannelser.

    Dette peger altså på, at SU til bl.a. kandidatstuderende i høj grad går til studerende fra relativt ressourcestærke hjem, der også senere selv opnår relativt høje indkomster sammenlignet med de øvrige fra deres årgang.

    Men hvis vi vender det om og ser på det gennemsnitlige beløb unge modtager i SU blandt dem, der har fuldført en LVU, er det unge fra lavindkomstgruppen, der har modtaget det største beløb. Unge fra lavindkomstgruppen har modtaget 381.000 kr. i alt, mens unge fra topindkomstgruppen har modtaget 348.000 kr., altså ca. 33.000 kr. mindre alt i alt.

    Unge fra lavindkomstgruppen på de lange videregående uddannelser har den højest SU-gæld

    Det er unge opvokset i lavindkomstgruppen, der i snit har optaget mest gæld i form af SU-lån, når de er fyldt 30 år. Hvis vi igen kun ser på personer med en universitetsbachelor eller LVU, skylder de unge opvokset i lavindkomstgruppen i snit 44.000 kr. i SU-lån som 30-årig, mens unge opvokset i topindkomstgruppen i snit har en gæld på små 20.000 kr.

    Alt i alt har unge opvokset i lavindkomstgruppen i snit modtaget 487.000 kr. i form af SU og SU-lån frem til deres 30. år. Og SU-lånet svarer til 9 pct. af de samlede midler modtaget. For unge fra topindkomstgruppen udgør denne andel kun ca. 5 pct. af de i alt 417.000 kr., som de har modtaget i SU og SU-lån.

    Unge fra lavindkomstgruppen, der er tilknyttet universiteterne og/eller kandidatuddannelserne, modtager altså mest i SU i snit gennem deres ungdom, samtidig med at de også stifter med mest SU-gæld i samme periode. 

    Implikationer

    Udgifterne til uddannelsesstøtte i Danmark er høje sammenlignet med resten af verden. Og på den måde udgør SU en central parameter i det danske uddannelsessystem med det hovedformål at sikre social mobilitet. Den universelle model, hvor alle unge har ret til at modtage SU, betyder, at der bliver udbetalt uddannelsesstøtte til en gruppe af unge fra relativt ressourcestærke hjem, der for de flestes tilfælde ville have læst den pågældende uddannelse alligevel, hvis danske unges søgemønster ville følge adfærd fra lande med en større låneandel i studiestøtten. Faktisk bliver størstedelen af SU udbetalt til netop disse unge, da de også er overrepræsenteret på de videregående uddannelser og særligt på kandidatuddannelserne.

    Optaget på de videregående uddannelser i de seneste 10-15 år er steget markant. Det har betydet, at det samlede forbrug af SU er blevet en smule mere ligeligt fordelt, hvis vi opdeler de unge efter deres forældres indkomstniveau. Men det gælder stadig, at unge fra relativt ressourcestærke hjem bruger muligheder for at modtage SU i langt højere grad end andre unge. Særligt når vi kigger på fx unge tilknyttet kandidatuddannelserne.

    Så på den ene side sikrer den danske universelle SU-model, at alle de unge, der ønsker at påbegynde en SU-berettiget uddannelse, kan modtage SU. Og vi ved, at muligheden for at modtage uddannelsesstøtte har en positiv effekt for den sociale mobilitet. Omvendt kan vi også se, at givet at alle unge kan modtage SU, bruger vi relativt mange penge på at udbetale uddannelsesstøtte til ressourcestærke unge.

    Samtidig kan vi også se, at unge fra relativt ressourcesvage hjem også er dem, der er mest tilbøjelige til at optage SU-lån i løbet af deres ungdom. Og særligt hvis vi kigger på unge tilknyttet LVU. På den ene side viser dette, at disse unge er villige til at stifte gæld for at gennemføre deres ønskede uddannelse. Og en uddannelse med en høj forventet efterfølgende indkomst, hvis vi ser på LVU. Omvendt viser det også, at hvis uddannelsesstøtten i Danmark var mere baseret på lån frem for stipendier, ville det formentlig være unge fra ressourcesvage hjem, der vil have den højeste gæld efter endt uddannelse. Og det springende spørgsmål der er, i hvor høj grad det vil påvirke de unges uddannelsesadfærd. Det kan ikke belyses med denne undersøgelse.

    Metode

    Datagrundlaget for analysen er alle personer, der er født i henholdsvis 1973, 1978, 1983 og 1988 og boede i Danmark, da de var 18 år. Derudover inkluderer analysen disse personers forældre. Omdrejningspunktet er forbruget af SU og SU-lån for disse årgange fra deres 18.-30. år. De unge er desuden opdelt efter deres forældres indkomst, da de unge selv var omkring 18 år.

    Få det sort på hvidt

    Hent og bliv klogere

    Kontakt for mere information

    Kristian Thor Jakobsen

    ktj@dea.nu

    +45 30 22 67 92

    Sort på hvidt