Uddannelser

8 minutters læsning

27. okt, 2019

Afstand kan påvirke unges uddannelses­valg

Uddannelser 

8 minutters læsning · 27. okt, 2019

Afstand kan påvirke unges uddannelses­valg

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Ole Larsen

ol@dea.nu

9154 1668

Motivation

I de seneste år er statslige arbejdspladser blevet flyttet fra hovedstadsområdet til provinsen ad flere omgange ud fra et politisk ønske om at sikre en bredere geografisk dækning, hvad angår offentlige arbejdspladser. Uddannelsesinstitutioner har ikke været omfattet direkte, men den nye regering vil bl.a. se på, om uddannelsesinstitutioner, særligt institutioner med velfærdsuddannelser, skal være geografisk mere spredt fremadrettet. 

På ungdomsuddannelsesområdet er der et særligt fokus på de faldende ungdomsårgange frem mod 2030, hvor der vil være ca. 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år. De faldende årgange er særligt koncentreret i Vestjylland, Nordjylland og Sønderjylland samt Sydsjælland og Falster, altså områder relativt langt fra de største danske byer.  

Med ungdomsårgange, der er mere end 20 pct. mindre, vil der opstå et pres på uddannelsesinstitutionerne i disse områder i forhold til optaget af elever og institutionernes tilhørende økonomi. En række uddannelsesinstitutioner kan derfor blive så pressede af de mindre årgange, at det fører til lukninger. I yderområderne, hvor presset med faldende ungdomsårgange altså er størst, vil dette alt andet lige føre til, at en række unge vil få længere til deres uddannelsesmuligheder. 

Isoleret set vil længere afstande og deraf følgende længere rejsetid alt andet lige påvirke de studerende negativt. Men spørgsmålet er, hvor meget afstand til uddannelsesinstitutioner betyder i det samlede billede, når det kommer til unges uddannelsesvalg og gennemførelse.

Dette notat dykker ned i sammenhængene mellem unges valg og gennemførelse af første ungdomsuddannelse efter grundskolen. Først undersøges, hvordan afstanden til unges valgte ungdomsuddannelser har udviklet sig over tid, og hvilke faktorer der spiller ind i forhold til, om unge vælger at tage deres ungdomsuddannelse på den institution, der ligger tættest på.

I anden del af notatet undersøges sammenhængen mellem afstand til ungdomsuddannelser og gennemførelse af den første ungdomsuddannelse påbegyndt efter grundskolen.

Hovedbudskaber

Afstand betyder noget for unges uddannelsesvalg

Afstanden til de unges første ungdomsuddannelse har været nogenlunde konstant for unge på det almene gymnasium (stx) , mens den har været faldende i det seneste år for unge på erhvervsuddannelserne (EUD). Der er typisk 13-15 km mellem en EUD-studerendes grundskole og EUD-uddannelsesinstitutionen, mens unge på stx typisk har en afstand på ca. 5 km.

Ikke overraskende har unge bosiddende i bykommuner som oftest den korteste afstand mellem grundskolen og deres første ungdomsuddannelse. I bykommuner er medianafstanden mellem grundskole og ungdomsuddannelse ca. 5 km for unge, mens den tilsvarende afstand for unge fra yderkommuner er på knap 10 km.

Men også andre faktorer end geografi spiller ind i forhold til unges uddannelsesvalg og afstand. Unge, hvor mindst en forælder har en lang videregående uddannelse (LVU), har kortest afstand mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Tendensen på tværs af ungdomsuddannelser er, at jo højere uddannelse forældrene har, jo kortere har de unge typisk til deres ungdomsuddannelse. Den kortere afstand for unge med højtuddannede forældre er drevet af, at mange af disse unge bor relativt tæt på de større byer og derved alt andet lige har kortere til deres mulige uddannelser.

Samtidig adskiller unges valg af ungdomsuddannelse sig også, alt efter hvilken ungdomsuddannelse der er tættest på dem. For de unge, der bor tættest på en EUD-institution, vælger omkring hver tredje en erhvervsuddannelse, mens 45 pct. vælger stx. For de unge, der bor tættest på en stx-institution, vælger 63 pct. en stx som deres første ungdomsuddannelse, mens kun 15 pct. vælger en erhvervsuddannelse.

For begge grupper af unge er andelen, der vælger en erhvervsuddannelse som deres første ungdomsuddannelse, faldet med 10 procentpoint i løbet af de sidste ti år. Det betyder, at forskellen i denne andel på tværs af de to grupper også har været konstant med 16-18 procentpoint. Unge, der har en EUD-institution som nærmeste ungdomsuddannelse, har samlet set omkring 6 procentpoint større sandsynlighed for at vælge en erhvervsuddannelse end andre unge, når der er korrigeret for øvrige forskelle i personkarakteristik.

Andel, der vælger enten EUD eller STX som første ungdomsuddannelse, alt efter om der er kortest afstand fra grundskole til EUD eller STX, 2008-16

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Unge med længere til deres uddannelsesmuligheder falder ikke oftere fra

Overordnet set fuldfører langt flere unge, der starter på stx som deres første ungdomsuddannelse, senere hen uddannelsen sammenlignet med unge, der starter på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. 86 pct. af de unge på højest 18 år, der startede på stx som deres første ungdomsuddannelse i 2008-11, fuldførte også uddannelsen. Den tilsvarende andel for erhvervsuddannelserne var på 34 pct.

Andelen, der fuldfører stx, ligger stort set konstant på godt 85 pct. uanset afstanden mellem de unges grundskole og deres ungdomsuddannelsesinstitution. Dog er andelen en anelse lavere for unge med længst mellem grundskole og ungdomsuddannelsesinstitution. Andelen af unge på erhvervsuddannelserne, der fuldfører, er til gengæld større blandt unge med relativt langt til deres erhvervsuddannelse. Fx fuldførte 31 pct. af de unge med under 3 km mellem deres EUD-institution og deres grundskole, mens det samme var gældende for 37 pct. af de unge med mere end 20 km til deres ungdomsuddannelse.

Den simple sammenhæng mellem afstanden til de to nærmeste uddannelsesinstitutioner og unges sandsynlighed for at fuldføre deres første påbegyndte ungdomsuddannelse er altså, at unge, der har længere til deres uddannelsesinstitutioner, har en lidt større sandsynlighed for at fuldføre deres uddannelse. Sandsynligheden for at fuldføre en erhvervsuddannelse stiger med 3 procentpoint for hver 10 km længere, der i snit er til de unges to nærmeste uddannelsesinstitutioner. Så 36 pct. af unge med 10 km til de to nærmeste uddannelsesinstitutioner fuldfører en erhvervsuddannelse, mens andelen for unge med 20 km er på 39 pct. For unge på stx ændrer den samme andel sig med 2 procentpoint.

Når vi også tager højde for forskelle i personspecifikke faktorer, der også kan påvirke frafaldssandsynligheden for de unge, bliver sammenhængen mellem afstanden til de nærmeste uddannelsesinstitutioner og gennemførelse af begge typer ungdomsuddannelser insignifikant. Dette indikerer, at når der er taget højde for bl.a. forældrebaggrund, er der ikke en stærk sammenhæng mellem afstanden til de nærmeste uddannelsesinstitutioner og de unges frafaldssandsynlighed.

Implikationer

Som udgangspunkt er længere afstande til fx uddannelse eller arbejde en negativ ting for langt de fleste. De fleste foretrækker kort sagt at bruge mindre tid på at transportere sig fra fx hjemmet til deres uddannelsessted. Vores analyse viser dog, at længere afstande i sig selv ikke nødvendigvis spiller den store rolle, når det kommer til risikoen for at falde fra en ungdomsuddannelse. Med andre ord: hvis en ung først har valgt starte på en ungdomsuddannelse, spiller afstanden ikke den store rolle for, om den unge rent faktisk gennemfører uddannelsen eller ej.

Omvendt viser analysen også, at afstanden til uddannelsesstederne til gengæld spiller en rolle, når det kommer til, hvilken ungdomsuddannelse de unge vælger at starte på. Hvis du har kortest til en erhvervsuddannelse, er du mere tilbøjelig til at starte dér. Og set i det perspektiv er det væsentligt at være opmærksom på, hvordan ungdomsuddannelser er placeret rundt om i landet. Ikke mindst med udsigt til den ungetørke, som vil presse en lang række ungdomsuddannelsesinstitutioner de næste ti år. Når vi skal se på fremtidens ungdomsuddannelseslandskab, er det derfor vigtigt at se på ungdomsuddannelserne som ét samlet område, da længere afstand til en type uddannelse risikerer at få flere til at søge mod alternativer, der ligger tættere på.

Metode

Analysen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra det komprimerede elevregister (KOTRE) ved Danmarks Statistik, der indeholder information om alle påbegyndte og afsluttede uddannelser. Populationen, som denne analyse er baseret på, udgør knap 485.000 personer. Den indeholder unge, der har afsluttet grundskolen i perioden 2008-16, herunder også 10. og 11. klassetrin, og derefter er startet på en ungdomsuddannelse, inden de er fyldt 19 år.

Derudover er andre registre fra Danmarks Statistik koblet på for at få informationer om de unges alder og køn, forældres indkomst og højest fuldførte uddannelse og afgangskarakterer i 9. klasse.

Afstanden til en given uddannelsesinstitution for en studerende er omdrejningspunktet for denne analyse. Afstanden er i dette notat defineret som afstanden mellem en persons grundskole og uddannelsesinstitutioner, der udbyder ungdomsuddannelser. Denne tilgang er valgt, da personers faktiske adresse ikke er oplyst i data ud fra et fortrolighedsprincip. Det er dermed ikke muligt at identificere afstanden mellem bopæl og uddannelsesinstitution. Til gengæld er alle uddannelsesinstitutioners lokationer kendt, og det er dermed muligt at måle afstandene mellem uddannelsesinstitutionerne. Afstande mellem uddannelsesinstitutionerne er fundet via Google Maps, hvor den korteste afstand i meter er valgt.

Dette valg betyder konkret, at alle personer, der er fra samme grundskole, og har valgt samme ungdomsuddannelse, vil indgå i analysen med samme afstand til deres nye uddannelse. Dermed er det ikke muligt at tage højde for, at disse unge er vant til at rejse kortere eller længere i deres grundskoleforløb, hvor fx en måske har haft 5 km til grundskolen, mens en anden kun har haft 1 km. Derfor vil den anvendte metode også mere pege mod, hvad det betyder for unge, at uddannelsesinstitutioner ligger relativt tæt på eller langt fra hinanden.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Ole Larsen

ol@dea.nu

9154 1668

Sort på hvidt