Forskning og Innovation

7 minutters læsning

17. dec, 2019

Universiteternes økonomiske råderum

Forskning og Innovation 

7 minutters læsning · 17. dec, 2019

Universiteternes økonomiske råderum

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Maria Theresa Norn

mtn@dea.nu

2112 6864

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Motivation


Der har aldrig været flere penge i den danske universitetssektor, end der er i dag. Alene i perioden 2007-18 steg universiteternes samlede indtægter fra 22,3 mia. kr. til 29,2 mia. kr. (i faste 2018-priser).

Flere penge burde i princippet betyde flere muligheder. Alligevel giver universitetsledere jævnligt udtryk for, at basismidlerne er blevet mindre “frie” pga. en voksende portefølje af opgaver, som skal finansieres via universiteternes interne midler, og at en uforholdsmæssig stor del af universiteternes interne midler desuden “bindes” til medfinansiering og afledte omkostninger forbundet med eksterne forskningsbevillinger. Debatten om de eksterne forskningsbevillingers påvirkning af universiteterne er langtfra ny i Danmark, men har fået ekstra ilt med de seneste års vækst i de eksterne bevillinger fra især private fonde, men også fra EU’s forskningsprogrammer.

Kort fortalt oplever nogle universitetsledere, at det er svært at skabe et økonomisk råderum til at finansiere øvrige prioriteringer og aktiviteter på universiteterne. Det er dog uklart, om denne oplevelse er udbredt i universitetssektoren eller isoleret til enkelte fakulteter og institutter. Der har heller ikke været foretaget nogen systematisk analyse af årsagerne til denne oplevelse. Formålet med denne undersøgelse har derfor været at undersøge, hvordan et bredt udsnit af danske universitetsledere oplever universiteternes nuværende økonomiske vilkår og råderum.

Et økonomisk råderum er nødvendigt, for at universiteterne kan udfylde deres opgave i samfundet.  Eksempelvis kan råderummet anvendes til at allokere ressourcer til aktiviteter, som ikke i tilstrækkeligt omfang eller på hensigtsmæssig vis tilgodeses af ekstern finansiering. Det kan være støtte til fremspirende talenter, forskningsideer eller forskningsområder, som har svært ved at tiltrække eksterne forskningsbevillinger; dette er vigtigt for at sikre vækstlaget, diversiteten og muligheden for at frembringe nybrud i dansk forskning. Råderum kan desuden anvendes til en række andre formål, herunder fx at styrke undervisningsaktiviteter, formidling og nyttiggørelse af forskning, og ikke mindst at understøtte hjemtaget af eksterne midler.

Hovedbudskaber


Stigende ekstern finansiering øger presset på universiteternes økonomiske råderum
DEAs undersøgelse er baseret på interviews med 24 danske universitetsledere og en rundspørge blandt otte forskningsfinansierende fonde.

Undersøgelsen viser, at universiteternes basismidler i stigende grad anvendes til at understøtte hjemtaget af eksterne forskningsmidler og til at dække medfinansiering og afledte omkostninger forbundet med eksterne projekter. Denne udvikling har været i tråd med ønsker fra såvel politiske beslutningstagere såvel som universiteterne selv, men har øget presset på det økonomiske råderum, som er vigtigt for, at universiteterne kan løfte deres samlede portefølje af opgaver. 

Alle adspurgte ledere giver udtryk for en stigende opmærksomhed på behovet for at sikre en bæredygtig økonomi og et tilstrækkeligt råderum til, i tillæg til at sikre og understøtte eksternt finansierede forskningsaktiviteter, at kunne løfte en bredere palet af andre prioriteringer på institutionerne.

Det øgede pres på råderum er kommet gradvist og skyldes flere faktorer
Oplevelsen af et mere udfordret økonomisk råderum er kommet gradvist, som den samlede effekt af fem faktorer. For det første har der været et ønske fra både politiske beslutningstagere og universiteterne selv om at øge universiteternes eksterne midler i takt med et stigende udbud af eksterne forskningsmidler fra især de private danske fonde og EU.

For det andet er de betydelige investeringer i forskning og uddannelse under Globaliseringsstrategien i 2007-2012 blevet afløst af stagnerende basistilskud og fra 2016 omprioriteringsbidraget, der dog nu er annulleret.

For det tredje har der været et stigende antal universitetsstuderende og faldende taxametertilskud per studerende, hvilket flere steder i sektoren skaber udfordringer i form af underfinansierede uddannelser..

For det fjerde har nogle universiteter oplevet stigende huslejeomkostninger, og universiteterne møder generelt voksende forskningsudgifter indenfor fx en række infrastrukturkrævende forskningsområder, og har desuden ansat en større forskerstab til at understøtte den øgede volumen af forskning og undervisning.

For det femte skal universiteterne løfte en voksende portefølje af opgaver, herunder styrke nyttiggørelsen af forskningsresultater og samspillet med det omgivende samfund. 

En fælles udfordring, som kræver en fælles indsats
Summen af de ovennævnte udviklinger bidrager til at forklare, hvorfor der er kommet et gravist større fokus på universiteternes økonomiske råderum i den offentlige debat, som særligt har haft fokus på enkelte institutters og fakulteters udfordringer med at dække afledte omkostninger forbundet med deres eksterne forskningsbevillinger.

DEA’s undersøgelse understreger dog, dels at udfordringerne med at skabe et hensigtsmæssigt økonomisk råderum er udbredt i universitetssektoren, dels at de skyldes en række forskellige faktorer, som er relateret til både ændringer i politiske rammer og tiltag og i finansieringen af forskning, men også universitetsledernes egne prioriteringer.

Universitetslederne har således selv et stort ansvar for at skabe et økonomisk råderum, som fx ved at nedbringe eller udskyde omkostninger eller ved at øge indtægter til, at deres institutioner kan skabe et større råderum. Det er også universitetslederne, som vælger, hvordan råderummet skal anvendes. Nogle universitetsledere påpeger i undersøgelsen, at universitetssektoren har været sen til eller haft svært ved at reagere effektivt på de ændrede økonomiske vilkår, blandt andet fordi deres konsekvenser kun gradvist er blevet tydeligere som følge af den ovennævnte udvikling.

Der ses dog i disse år en række positive tiltag på universiteterne for at styrke budgettering og prioritering af eksternt finansierede projekter og for at forbedre deres økonomistyring. Samtidig har flere toneangivende private fonde åbnet op for at dække en bredere vifte af specificerede og i nogle tilfælde også uspecificerede udgifter forbundet med de projekter, de støtter.

Implikationer

Hvis vi skal sikre de bedst mulige vilkår for dansk forskning, er det vigtigt at se på, hvordan vi sikrer et hensigtsmæssigt økonomisk råderum på universiteterne – både på kort og på lang sigt.

For det første skal universitetsledere fortsætte og udvide tiltag for at sikre en bæredygtig økonomi på universiteterne, som kan understøtte både hjemtaget af eksterne bevillinger og universitetets samlede portefølje af aktiviteter.

For det andet bør fondene fortsætte dialogen med universiteterne om, hvordan deres bevillinger kan dække en stadig større del af de faktiske udgifter forbundet med eksternt finansierede aktiviteter. For at understøtte denne dialog, må universiteterne sikre transparens i de faktiske omkostninger forbundet med eksternt finansierede aktiviteter.

Endelig for det tredje kan politiske beslutningstagere sikre øgede basismidler, eller som minimum sikre stabilitet i de offentlige bevillinger og begrænse mængden af tiltag, som kræver løbende ressourcer på universiteterne. Det kan også være nødvendigt at justere de incitamenter til vækst i ekstern finansiering, der ligger i allokeringsmodellen for basismidler og i de strategiske rammekontrakter.

Uden tilstrækkelig handling risikerer vi, som flere universitetsledere udtrykker bekymring for, at de danske universiteter får karakter af ”forskerhoteller”, hvor basismidler anvendes hovedsageligt til at understøtte eksternt finansierede aktiviteter, som ikke efterlader et tilstrækkeligt råderum til at understøtte forskningsområder, som fx kan være vigtige for uddannelserne, erhvervslivet og samfundet, men som af forskellige årsager ikke formår at tiltrække eksterne bevillinger.

De betydelige bevillinger til forskning fra offentlige og private fonde har haft stor betydning for den høje kvalitet i dansk forskning, vi ser i dag. I de kommende år er det dog vigtigt at se på, hvordan vi sikrer et hensigtsmæssigt økonomisk råderum for universiteterne, og på hvordan dette råderum bedst anvendes af universitetsledelserne for at sikre rammevilkårene for forskningen og forskningsbaseret uddannelse og innovation, der er væsentlige drivkræfter for fornyelse, vækst og velstand i det danske samfund.

Metode


Denne rapport præsenterer og perspektiverer hovedresultater fra en undersøgelse af universiteternes økonomiske vilkår og råderum, som disse opleves af universitetsledere. Undersøgelsen er gennemført som led i et større projekt om finansieringen af offentlig forskning, som er udført i et samarbejde mellem Institut for Regnskab ved Copenhagen Business School og Tænketanken DEA og støttet af Novo Nordisk Fonden. Undersøgelsen, som beskrives i denne rapport, er dog udarbejdet af DEA, og DEA alene bærer ansvaret for resultater og konklusioner, der præsenteres i rapporten og dennes bilag.

Undersøgelsen hviler på en eksplorativ, interviewbaseret undersøgelse af universitetslederes oplevelse af universiteternes økonomiske vilkår og råderum.

Der er gennemført interviews med 24 universitetsledere, herunder repræsentanter fra universiteternes øverste ledelse på alle otte danske universiteter samt udvalgte ledere på fakultetsniveau (herunder samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fakulteter) og institutniveau (herunder institutter inden for økonomi og fysik) på de fire flerfakultære universiteter.

Interviewene blev gennemført i efteråret 2018 og transskriberet, kodet og analyseret i foråret 2019. Undersøgelsen trækker desuden på en gennemgang af litteraturen om finansiering af universiteter og forskning samt tal om universiteternes indtægter fra Universiteternes Statistiske Beredskab.

DEA gennemførte også en rundspørge blandt udvalgte danske fonde med fokus på deres oplevelser af universiteternes økonomiske vilkår. Denne rundspørge, som blev gennemført, transskriberet, kodet og analyseret i efteråret 2019, blev foretaget blandt ledere i de otte offentlige og private fonde, som er repræsenteret i Forum for Forskningsfinansiering. Formålet med rundspørgen var at nuancere resultaterne fra interviewundersøgelsen blandt universitetsledere og dermed bidrage til et kvalificeret videngrundlag for den videre debat om, hvordan vi sikrer de bedst mulige vilkår for offentlig dansk forskning.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Maria Theresa Norn

mtn@dea.nu

2112 6864

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Sort på hvidt