Motivation

Konkurrenceudsatte forskningsmidler er bevillinger, som forskere søger i konkurrence med andre forskere, typisk til specificerede projekter eller aktiviteter, hos eksterne forskningsfinansierende organer som fx offentlige og private fonde og foreninger i Danmark, men også udenlandske fonde og internationale organisationer som EU.

De konkurrenceudsatte midler spiller en stigende rolle i finansieringen af forskningen, hvor evnen til at tiltrække eksterne midler er blevet et vigtigt performanceparameter for forskningsinstitutioner og forskere – og i nogle tilfælde en forudsætning for overhovedet at være ansat i en forskningsstilling.

Men konkurrenceudsatte forskningsmidler er en knap ressource, og et tilbagevendende forskningspolitisk spørgsmål er derfor, hvordan vi sikrer den bedst mulige anvendelse af disse midler. Er det bedst fra et samfundsmæssigt perspektiv at koncentrere midlerne hos en mindre gruppe eliteforskere eller at fordele pengene i mindre portioner til mange forskere? 

DEA beskrev i 2017 en række revner i fundamentet under det danske forskningssystem, herunder en udbredt oplevelse af, at de konkurrenceudsatte midler koncentreres på færre forskeres hænder. Rapporten beskrev også en voksende bekymring for, at en øget koncentration af forskningsmidler på relativt få hænder skaber dårligere vilkår for udviklingen af nye forskertalenter og forskningsdagsordener og dermed også for den vigtige nybrudsforskning, som udfordrer eksisterende paradigmer og baner nye veje for videnskaben.

Men er oplevelsen af, at forskningsmidlerne har samlet sig på få hænder, korrekt? Det har længe været svært at sige, hvor koncentrerede forskningsmidlerne egentligt er. Graden af koncentration af de konkurrenceudsatte forskningsmidler er resultatet af delvist uafhængige bevillingsbeslutninger truffet af mange forskellige offentlige og private aktører. Det betyder, at det bliver meget vanskeligt at danne sig et samlet overblik over, hvor koncentrerede forskningsmidler egentligt er.

Formålet med denne rapport er at svare på to spørgsmål: Hvor koncentrerede er danske forskningsmidler faktisk? Og hvornår kan koncentrationen af forskningsmidler blive uhensigtsmæssig?

Hovedbudskaber

Denne rapport tegner for første gang et billede af graden af koncentration af danske forskningsmidler på baggrund af data og analyser udført på vegne af DEA af forskere ved Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA), Aarhus Universitet.

Rapporten bekræfter, at der er en betydelig koncentration af de konkurrenceudsatte forskningsmidler hos en lille gruppe eliteforskere.

For det første tegner de mest succesfulde 20 pct. af forskere, som har modtaget en eller flere konkurrenceudsatte bevillinger i perioden 2004-2016, sig for ca. 75 pct. af den samlede bevillingssum.

For det andet, hvis vi medregner de mange forskere, som ikke har modtaget en bevilling i undersøgelsesperioden, så modtog de mest succesfulde 20 pct. af den samlede forskerbestand i Danmark for knap 90 pct. af de konkurrenceudsatte midler uddelt i perioden 2004-2016.

For det tredje har de top 100 forskere (målt på samlet bevillingssum registreret i databasen) en gennemsnitlig samlet bevillingssum per person på lige over 90 mio. kroner i undersøgelsesperioden.

En syntese af forskningslitteraturen, som er gennemført ifm. analysen, viser en klar overvægt i retning af argumenter for spredning fremfor koncentration af forskningsmidler. Givet de formodede fordele knyttet til en væsentlig grad af spredning af forskningsmidler, er der behov for langt grundigere og mere systematiske undersøgelser af egentlige fordelinger og deres konsekvenser for forskningen og nye tiltag for at modvirke uhensigtsmæssig koncentration af forskningsmidler.

Undersøgelsen afslørede også en betydelig koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler på de natur- og sundhedsvidenskabelige samt tekniske områder, og blandt mandlige forskere. Noget af den koncentration, som undersøgelsen belyser, kan forklares af forhold som fx hvilke områder, forskningsfinansierende fonde yder støtte til, forskelle i udgifter til forskningen indenfor forskellige forskningsområder, og andelen af kvinder i lektor- og professorstillinger. Dog bør den markante koncentration, som påvises i undersøgelsen, give anledning til nærmere undersøgelse og monitorering af fordelingen af forskningsmidler på tværs af fx forskningsområder og køn.

Implikationer

Formålet med denne rapport er ikke at konkludere, om danske forskningsmidler er for koncentrerede eller ej, men at fremme en mere kvalificeret debat om konsekvenserne af det nuværende forskningsfinansierende system og et mere eksplicit fokus på risici ved høje grader af koncentration af de konkurrenceudsatte forskningsmidler – særligt for vilkårene for vækstlaget og nybrudsforskningen. Ikke mindst i lyset af at eksterne bevillinger typisk er forbundet med krav om intern medfinansiering og andre afledte omkostninger for forskningsinstitutionerne, hvorfor øget koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler også kan være forbundet med en koncentration af interne midler på institutionerne.

Flere aktører kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af de samlede forskningsmidler. Forskningsfinansierende fonde kan modvirke uhensigtsmæssig koncentration ved fx at tage højde for ansøgeres eksisterende portefølje af bevillinger, ved at målrette midler til vækstlaget af forskertalenter og idéer, og ved at samarbejde med andre fonde om at sikre større transparens omkring fordelingen af konkurrenceudsatte forskningsmidler, fx via analyser af porteføljeanalyser på tværs af det samlede forskningsfinansierende system. Andre mulige veje til at reducere koncentration er at indføre et loft for, hvor mange midler en enkelt forskningsleder kan modtage inden for en given periode, eller at indføre et lodtrækningselement, hvorved der trækkes lod om tilgængelige bevillinger blandt en gruppe af kvalificerede ansøgere med henblik på at reducere bias, fremme diversitet, og understøtte øget risikovillighed.

Universitetsledere kan også modvirke uhensigtsmæssig koncentration af forskningsmidler, fx ved at anvende universiteternes interne midler til at understøtte forskningsområder og -miljøer, som af forskellige årsager står svagere i konkurrencen om de eftertragtede forskningsbevillinger.

Det er også vigtigt at sikre forskningsfinansierende instrumenter, der understøtter diversitet i forskningen, fx ved at operere med andre og bredere kriterier end de snævre excellence-orienterede, der ofte belønner forskeres tidligere præstationer snarere end originaliteten i deres nye idéer.

Metode

Forskere på Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus Universitet har etableret en database over bevillinger fra en række forskningsfinansierede aktører i perioden 2004 til 2016, som giver helt nye muligheder for at undersøge graden af koncentration af konkurrenceudsatte midler i Danmark. DEA bad derfor CFA om, dels at gennemføre en systematisk gennemgang af den internationale forskningslitteratur med fokus på koncentration og spredning af forskningsmidler, dels at undersøge forskellige aspekter af fordelingen af konkurrenceudsatte forskningsmidler i en dansk kontekst over en længere tidsperiode med inddragelse af bevillingsdata fra både offentlige og private fonde. DEAs analyse bygger på litteraturstudiet og analysen af konkurrenceudsatte forskningsmidlers koncentration fra CFA.

Det er vigtigt at understrege, at opgørelserne, som præsenteres i denne rapport, er baseret på bevillingsmodtagerne, som indgår i databasen, det vil typisk sige på projekternes forskningsleder eller ‘Principal Investigator’ (PI). Især større bevillinger går naturligvis ikke kun til bevillingsmodtageren selv, men bidrager i praksis til at finansiere en gruppe af forskere på forskellige karriereniveauer. Når det alligevel er interessant at se på denne type fordelinger på individniveau, skyldes det, at koncentrationen af bevillinger på en forholdsvis lille del af den samlede forskerpopulation også siger noget om koncentration af midler omkring bestemte netværk og forskergrupper med fokus på særlige emner, særlige metoder, særlige tilgange, osv.