Af: Signe Falkencrone, seniorøkonom, og Lena Lindbjerg Sperling, fagchef

Med overskrifter som ”Bliv hjemme med dit lille barn, så trives det bedre”, er det ikke underligt, hvis forældre får ondt i maven over at sende deres børn i vuggestue. Senest har professor Ole Henrik Hansen argumenteret for, at det er et ”eksperiment” at sende børn i vuggestue. Og ud fra dækningen i medierne, kan man få det indtryk, at rigtig mange forældre efterhånden tyer til hjemmepasning som eneste fornuftige alternativ til nogle vuggestuers haltende kvalitet. I hvert fald er hjemmepasning blevet kaldt en “bevægelse, der vokser”.

Lad os derfor starte med at slå fast, at hjemmepasning fortsat er en meget begrænset tendens. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2023 modtog godt 2.000 børnefamilier tilskud til at passe deres børn hjemme, svarende til 0,8 pct. af familierne med børn i alderen 0-5 år. At kalde hjemmepasning for en bevægelse er derfor en overdrivelse. Og som forælder går man ikke imod flertallet, hvis ens barn går i daginstitution.

Men hvad siger forskningen om, hvordan det påvirker børn at gå i de udskældte vuggestuer? Flere studier viser, at det har positive effekter for det gennemsnitlige barns udvikling at komme i vuggestue, når det er omkring et år. Et norsk studie fra 2019, et tysk studie fra 2018 og et finsk studie fra 2023 finder, at børn, der kommer i institution i etårs-alderen, klarer sig bedre både sprogligt og motorisk og har bedre sociale færdigheder, end børn, der starter senere. Også et dansk studie finder positive effekter på børns sproglige udvikling af, at de kommer i vuggestue fra etårs-alderen. Dér, hvor vuggestuen potentielt kan have negative effekter, er, hvis børn starter, allerede når de er væsentlig mindre end et år. Det er sjældent tilfældet i Danmark, hvor gennemsnitsalderen for børn, der starter i vuggestuer, er ti måneder.

Det sagt, har Ole Henrik Hansen en pointe, når han stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten i vuggestuerne. Sidste års store nationale kvalitetsundersøgelse satte to streger under, at kvaliteten i en del vuggestuer ikke er høj nok. Men indenfor de seneste år er der afsat midler til bedre normeringer, mere forskning, bedre tilsyn og højere løn, der kan tiltrække flere dygtige pædagoger. Så i stedet for at diskutere om, vi skal lukke vuggestuerne, bør vi fokusere på at udvikle kvaliteten.

Afsættet for det arbejde må ikke være frygt for, at børn tager skade af at gå i vuggestue. For det forholder sig typisk omvendt. Og netop dét faktum har alle forældre - både dem, der hjemmepasser, og dem, der sender deres børn i vuggestue - krav på at kende.

Indlægget blev bragt i Berlingske d. 1. maj 2024