DEBAT

4 minutters læsning

20. feb, 2024

Fælles opråb: Vi har behov for et Nationalt Kompetenceråd

DEBAT

4 minutters læsning

20. feb, 2024

Fælles opråb: Vi har behov for et Nationalt Kompetenceråd

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Katrine Ejsing

ke@dea.nu

+45 53 25 27 09

Over 40 aktører fra faglige organisationer, arbejdsgivere, brancheforeninger og uddannelsessektoren anbefaler, at der nedsættes et råd, som kan udarbejde uafhængige prognoser for behovene på fremtidens arbejdsmarked.

Indlægget blev bragt i Finans.dk den 20. februar 2024.

Danmark står i en situation, hvor vi vil mangle kvalificeret arbejdskraft på en række områder. Vi har behov for analyser og samarbejde om, hvordan vi som samfund får mest ud af vores kompetente hoveder og hænder. Derfor skal vi have et Nationalt Kompetenceråd.

Store årgange går på pension, mens mindre ungdomsårgange træder ind på arbejdsmarkedet. Selvom arbejdsstyrken ikke alene afhænger af den demografiske udvikling, er det dog sandsynligt, at der i de kommende år ikke vil være hoveder og hænder nok til at dække alle behov på arbejdsmarkedet.

Det har allerede nu konsekvenser, men vil i endnu højere grad kunne koste på udviklingen i det private erhvervsliv såvel som mulighederne for at levere på den grønne omstilling og imødekomme danskernes krav til den offentlige velfærd.

Derfor er vi over 40 aktører fra både arbejdstagerorganisationer, arbejdsgiverorganisationer og brancheforeninger og alle dele af uddannelsessektoren, som anbefaler, at der bliver nedsat et råd, som kan udarbejde uafhængige, prognoser af, hvilke kompetencer der er behov for på fremtidens arbejdsmarked.

Det Nationale Kompetenceråd er et signal om, at toneangivende aktører på tværs af interesser er indstillede på at finde holdbare løsninger på kompetencebehovene på fremtidens arbejdsmarked. Men løsningerne skal hvile på et grundlag af solid viden, sådan at regeringen, arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier kan drøfte, hvor de samfundsmæssige konsekvenser af kompetencemanglen er størst.

Hvis vores samfund skal hænge sammen, er dygtige hoveder og hænder den helt afgørende lim.

Det Nationale Kompetenceråd skal, ved brug af anerkendte, evidensbaserede målemetoder, have fokus på hele arbejdsmarkedet. Rådet skal bestå af eksperter med alsidig viden og indsigt i uddannelse – fra erhvervsskoler til universiteter –, arbejdsmarked og beskæftigelse. Det kan nedsættes med inspiration fra Det Økonomiske Råd, hvor formandskabet er uafhængigt, og udgøres af eksperter fra en bred palet af fagligheder med særlig indsigt i uddannelse, arbejdsmarked og beskæftigelse. Deres rapporter skal fremlægges og diskuteres med et bredt udvalg af arbejdsmarkedets parter samt uddannelsessektoren.

Lige før sommerferien vedtog et bredt flertal i Folketinget en reform af landets universitetsuddannelser. Som en del af aftalen fremgår det, at der skal nedsættes et kompetencepanel. Forligspartierne anerkender på den måde, at der er behov for at analysere behovene for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. Det er overordentligt positivt. I den netop vedtagne finanslov er der dog ikke afsat midler til arbejdet, og det fremgår på ingen måde af forliget, at der er tale om et fast og uafhængigt råd, som dækker hele uddannelsesområdet fra smed til molekylærbiolog. Rådet skal ikke kun dække de videregående uddannelser, sådan som det er tilfældet med kompetencepanelet.

Hvis vores samfund skal hænge sammen, er dygtige hoveder og hænder den helt afgørende lim. Hvis vi ikke kan få passet vores børn, kan børnefamilier ikke gå på arbejde. Uden håndværkere kan vi ikke bygge og vedligeholde vores huse. Fortsæt selv listen. Vi ønsker som organisationer, at vi skaber det bedst mulige grundlag for fremtidens uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Vi har behov for at permanent og uafhængigt kompetenceråd, som kan danne grundlag for en af de største styrker ved det danske samfund – vores høje tillid og evne til at samarbejde på tværs af interesser og skabe langsigtede løsninger.

Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne

Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Lene Dammand Lund, rektor, Det Kongelige Akademi

Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler

Camilla Gregersen, forperson, DM Fagforening

Jesper Nielsen, direktør, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening

Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør, Dansk Erhverv

Mikkel Haarder, underdirektør, Dansk Industri

Steen Enemark Kildesgaard, formand, Danske Erhvervsakademier

Henrik Nevers, formand, Danske Gymnasier

Pernille Brøndum, formand, Danske HF & VUC

Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal

Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler

Anne Panknin Kristensen, uddannelseschef, Danske Rederier

Michael Esmann, sekretariatschef, Danske SOSU-skoler

Brian Bech Nielsen, formand, Danske Universiteter

Bjarne Lundager Jensen, direktør, Efterskolerne

Dorrit Brandt, formand, Finansforbundet

Morten Schønning Madsen, direktør for Finans Danmark/Arbejdsgiver

Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Lisbet Møller Nielsen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i IDA

Peter Panula Toft, Børn og Skolechef, KL

Lars Bo Henriksen, uddannelses- og ligestillingspolitisk chef, Lederne

Anders Hanberg Sørensen, formand, Maritime Uddannelser

Stine Hasling Mogensen, formand, Pharmadanmark

Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig, SMV Danmark

Jørgen Prosper Sørensen, chefkonsulent, TEKNIQ Arbejdsgiverne

Jannik Frank Petersen, forbundsformand, Teknisk Landsforbund

Jesper Støier, politisk chef, Danmarks Lærerforening

Susanne Irvang, uddannelses- og beskæftigelseschef, Danske Maritime

Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Katrine Ejsing

ke@dea.nu

+45 53 25 27 09