Den største uddannelsesreform i over et årti landede tirsdag aften. Når Mattias Tesfaye (S) har som erklæret mål, at flere unge skal på gymnasiet, så de kan være unge længere, modnes og træffe mere afklarede uddannelsesvalg, adresserer han en reel udfordring. Den største uddannelsesreform i over et årti landede tirsdag aften. Når Mattias Tesfaye (S) har som erklæret mål, at flere unge skal på gymnasiet, så de kan være unge længere, modnes og træffe mere afklarede uddannelsesvalg, adresserer han en reel udfordring. 

Mange unge har nemlig svært ved at træffe valg om deres videre uddannelsesvej allerede som 15-årige. 

De senere års faldende søgning til erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen taler sit eget tydelige sprog. 

Men introduktionen af epx risikerer, stik imod intentionen med reformen, at medføre et tidligere valg af den overordnede retning for unges fremtid, selvom det måske udsætter det mere specifikke valg af uddannelse. 

Reformen kan medføre et mere opdelt uddannelsessystem

På papiret er der ingen lukkede døre i fremtidens ungdomsuddannelsessystem. Man skal kunne komme på universitetet med en grøn studenterhue (og et suppleringskursus) og på et erhvervsakademi med en rød studenterhue. 

Uddannelsesmonitor har udarbejdet en liste over de helt formelle videreuddannelsesmuligheder efter epx. 

Men hvad med i praksis? 

For det første tilsiger navnet noget andet. Epx står for erhvervs- og professionsrettet studentereksamen. Regeringen har ikke lagt skjul på, at epx’en skal være hovedvej til de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Og dermed går vejen igennem stx- og hhx-gymnasiernes sandsynligvis især mod de akademiske uddannelser. 

I sit udspil skriver regeringen også selv, at man ønsker at gennemføre »en ekstra fokusering på det boglige på hhx og stx«, mens de i aftalen fastslår, at »det faglige niveau skal styrkes«. 

For det andet følger der med reformen også et skærpet karakterkrav til at komme ind på hhx og stx. Fra fem til seks. Mens man kan komme ind på epx med et snit på to. Det vil i sig selv medføre en opdeling af elever pba. karakterer, men resultatet risikerer også at blive forstærket yderligere. 

For vi ved fra studievalg til de videregående uddannelser, at studerende med de højeste karakterer fravælger studiemiljøer med mange studerende med lave karakterer. Det er ikke svært at forestille sig, at vi vil se det samme på ungdomsuddannelserne. 

Når vi for det tredje kan se, at elever med højere karakterer oftere vælger universiteterne, er det forventeligt, at ungdomsuddannelsessystemet bliver mere opdelt – ikke kun efter karakterer, men også efter faglige interesser. Epx og de traditionelle gymnasieretninger vil i højere grad samle elever med ens faglige profiler og præferencer. 

Det er der selvfølgelig et potentiale i, fordi kommende studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler, igennem epx, bliver fagligt klædt på med en mere praksisfaglig undervisning, som spejler det, de bl.a. møder på datamatiker-, bygningskonstruktør- og pædagoguddannelserne. Men det vil alt andet lige gøre det sværere at træffe et videre uddannelsesvalg, der går imod strømmen - at gå efter en universitetsuddannelse på epx eller omvendt. 

Behov for at fastholde brede gymnasieuddannelser

For de unge, der i udskolingen overvejer en erhvervsuddannelse, vil flere fremover kunne udskyde valget ved at fortsætte på epx, modnes og træffe et mere afklaret uddannelsesvalg. Men for resten vil valget mellem bl.a. universitetet, professionshøjskolen eller erhvervsakademiet risikere at blive fremskyndet, fordi de skal vælge en mere definerende retning med valget mellem epx samt tilhørende faglinje og et potentielt mere tonet stx/hhx allerede efter grundskolen. 

For at afbøde det bør den faglige ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til struktur og indhold på hhv. epx og stx/hhx, have fokus på, at ungdomsuddannelserne fortsat skal have en vis bredde, hvis man politisk ønsker at fastholde den reelle udskydelse af uddannelsesvalget for de unge. 

Stx og hhx må ikke lukke sig om universiteterne. 

Det kan handle om, at de valgfag, man udbyder – som kan hjælpe gymnasieelever med at spore sig ind på valget af videre uddannelse – også rimer på erhvervs- og professionsrettede uddannelser. I dag udbyder man blandt andet psykologi, latin og statistik. Hvorfor ikke også udbyde pædagogik, byggeteknik eller design? 

Epx skal samtidig tilbyde spor for dem, som også ønsker at blive udfordret teoretisk, så de foruden den formelle ret også har en reel mulighed for at blive ansporet til at vælge en universitetsuddannelse. 

Politisk bør man ikke kun have blik for åbne og lukkede døre, men også de gange, der fører hen til dem.

Debatindlægget blev bragt i Uddannelsesmonitor d. 20. februar 2025.