PRESSEMEDDELELSE

2 minutters læsning

9. feb, 2023

To nye medlemmer træder ind i DEAs board

PRESSEMEDDELELSE

2 minutters læsning

9. feb, 2023

To nye medlemmer træder ind i DEAs board

Kontakt for mere information

Anne Sofie Bergmann (på barsel)

asb@dea.nu

+45 30 61 29 16

Anita Lindquist, rektor på KVUC, og Henrik Jørgen Andersen, Executive R&D Advisor i Arla Foods, er nu en del af DEAs faglige board.

To nye medlemmer slutter sig til DEAs faglige board. Henrik Jørgen Andersen og Anita Lindquist skal fremover være med til at kvalitetssikre DEAs arbejde og give input til DEAs strategiske retning og de analyser, dagsordner og problemstillinger, som DEA skal beskæftige sig med.  

”Vi er svært begejstrede for, at to så stærke kapaciteter nu bliver en del af DEAs board. Henrik og Anitas indtræden betyder, at DEAs faglige fundament bliver styrket yderligere på afgørende områder. De to vil kunne bidrage med nye vinkler fra både innovations- og voksenuddannelsessektoren, og jeg glæder mig meget til at påbegynde arbejdet med dem ombord,” siger Jakob Hald, der er formand for DEAs board.  

Det ene af boardets to nye medlemmer, Anita Lindquist, er rektor på KVUC og besidder forskellige bestyrelses- og udvalgsposter inden for arbejdsmarkeds- og uddannelsessektoren. Hun har bred erfaring med både ungdoms-, voksen- og arbejdsmarkedsuddannelse, og har en baggrund fra de videregående uddannelser som chefkonsulent på Københavns Universitet.  

”DEA er en seriøs og central stemme i uddannelsesdebatten i Danmark, som bidrager med konkrete analyser, der kvalificerer både dialoger og politikudvikling. Det er vigtigt, at vi har en politisk uafhængig aktør som DEA, der har det tværgående fokus på uddannelse vertikalt og horisontalt, og på værdiskabelse i bred forstand. Jeg ser frem til at bidrage til drøftelserne om, hvordan vi som samfund skaber de bedste rammer for sammenhæng i hele uddannelseskæden, og mellem uddannelse og arbejdsmarked,” siger Anita Lindquist. 

Det andet af boardets nye medlemmer er Henrik Jørgen Andersen, som er Executive R&D Advisor i Arla Foods og bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden. Han har blandt andet en lang baggrund som professor på Aarhus Universitet og lektor på Københavns Universitet. 

”DEA viser sig bestandig at være den mest seriøse og konstruktive bidragsyder til både at tilvejebringe viden og skabe den nødvendige debat omkring de væsentligste uddannelses- og forskningspolitiske emner af betydning for værdiskabelsen i det danske samfund. Jeg glæder mig til at kunne bidrage til yderligere at konsolidere DEAs profil og rolle på nogle af de væsentligste politikområder, hvorpå Danmark skal bygge sin fremtid,” siger Henrik Jørgen Andersen, Executive R&D Advisor i Arla Foods. 

Om de to nye profilers indtræden i DEAs faglige board udtaler administrende direktør i DEA, Stina Vrang Elias: 

”Jeg er meget glad og taknemmelig for, at Anita og Henrik har sagt ja til at indtræde i DEAs board. Det er meget privilegeret at få dem med om bordet. Tilsammen repræsenterer de en enorm bred erfaring samtidig med, at de har blik for sammenhængene mellem forskning, innovation, uddannelse og arbejdsmarked. Det vil styrke DEAs arbejde yderligere,” siger Stina Vrang Elias. 

Anita Lindquist og Henrik Jørgen Andersen indtrådte officielt i DEAs board d. 7. februar 2023. 

Kontakt for mere information

Anne Sofie Bergmann (på barsel)

asb@dea.nu

+45 30 61 29 16