Debatindlægget er skrevet af Stina Vrang Elias, adm. direktør, Tænketanken DEA, og Katja Helena Jensen, Seniorøkonom, ph.d., Tænketanken DEA, og blev bragt i A4 Uddannelse den 11. oktober 2024.

HVER DAG HØRER VI om nye, bekymrende meldinger om klimaforandringer. Og selvom det kan virke fristende at nyde de varme aftener i september, er virkeligheden bag det lune vejr, at klimaet er under pres. Regeringens seneste initiativer, herunder den grønne trepartsaftale fra juni og senest dertilhørende ministerium, er vigtige skridt i retning af at imødegå klimaforandringerne. Men hvis vi virkelig vil være ambitiøse på klimaets vegne, skal vi gentænke vores tilgang til uddannelser og kompetencer.

Frem til nu har vi i overvejende grad fokuseret på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i samtalen om den grønne omstilling. Den tankegang illustreres af de tre klimaerhvervsskoler, som regeringen har udpeget i denne uge. De skal arbejde med byggeri, energi og transport.

Men en bæredygtig fremtid handler ikke alene om teknologi – den handler også om adfærd, ledelse og forbrug. Her kan de merkantile uddannelser gøre en forskel.

I Tænketanken DEA gennemførte vi i foråret en analyse af hvilke uddannelser, der indirekte understøtter den grønne omstilling. Analysen viste, at ledere og medarbejdere i hele den merkantile sektor - fra banker til supermarkeder - har et overset potentiale for at drive en bæredygtig udvikling frem.

De merkantile uddannelser, som spænder fra merkantile erhvervsuddannelser til erhvervsøkonomiuddannelser på universiteterne, uddanner blandt andre de mennesker, der står i spidsen for at forme vores forbrugsmønstre.

Tag for eksempel chefen for et marketingsbureau, som skifter fokus fra at markedsføre hurtige trends og engangsprodukter til fremme af holdbare varer og reparationstjenester. Eller en medarbejder i et supermarked, der sørger for, at de mest bæredygtige produkter er lettest tilgængelige for forbrugerne. Deres adfærd har indflydelse på vores forbrug og dermed produktionen af varer og tjenester, som i sidste ende belaster klimaet i større eller mindre grad.

DESVÆRRE FYLDER DE GRØNNE temaer bekymrende lidt i studieordningerne på de merkantile uddannelser. På tværs af alle brancher er det kun 19 procent af de ansatte med merkantil baggrund, hvor bæredygtighed har været skrevet ind i studieordningen. Til sammenligning har bæredygtighed været en del af studieordningen for 68 procent af de ansatte med en teknisk baggrund.

Der er således et stort uudnyttet potentiale på de merkantile uddannelser. Og de studerende er klar: En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at studerende på merkantile uddannelser har en stor interesse for bæredygtighed. Det understreger behovet for, at vi integrerer grønne temaer i deres uddannelse.

Uddannelsessektoren står med en afgørende brik i deres hænder i kampen for et mere levedygtigt klima for den næste generation; de skal danne og uddanne en ny generation af ledere og medarbejdere, der kan balancere bæredygtige løsninger med forretningsstrategier og økonomisk rentabilitet. Vi skal give de studerende værktøjer til at forstå og implementere cirkulær økonomi og bæredygtige forretningspraksisser. Den grønne omstilling kommer ikke med et teknologisk fix – der skal adfærdsændringer til – og i den udvikling står de merkantile uddannelser med én af nøglerne. Disse uddannelser kan blive en drivkraft i den grønne omstilling.