Hent og bliv klogere
Konklusion
Den højeste andel af kandidater, der ikke har deltaget i formel efter- og videreuddannelse inden for de første 13 år efter dimission, findes blandt kandidater fra sundhedsvidenskab (86 procent). Det gælder også, at et flertal af kandidater inden for teknisk videnskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab (66-67 procent) ikke har deltaget inden for de første 13 år. Men ikke blot er der mange dimittender fra teknisk videnskab og naturvidenskab, der ikke deltager i VVEU: Mere end halvdelen af de kurser, de deltager i, ligger uden for eget fagområde.
Motivation
Argumenterne for livslang læring er stærke. Vi ser frem mod en fortsat teknologisk udvikling, der skaber behov for opkvalificering og omskoling. Vi har allerede mangel på arbejdskraft i flere sektorer og den stigende pensionsalder medfører, at vi skal sikre os, at hele arbejdsstyrkens kompetencer er opdaterede. Dette til trods, har det ikke ført til markante ændringer i vores uddannelsesmodel. Dette notat sætter lys på brugen af formel VVEU for at bidrage til en kontinuerlig diskussion af, om brugen og udbuddet af formel efteruddannelse er optimal.
Metode
Notatet opgør deltagelsen i ECTS-givende uddannelser og kurser på akademi-, diplom- og masterniveau udbudt på videregående uddannelsesinstitutioner samt kurser taget i regi af åben uddannelse. Brugen af formel efteruddannelse belyses på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Kontakt for mere information