Konklusion 

Dimittender, som har haft mange højniveaufag inden for STEM-fagene i gymnasiet (matematik, fysik, kemi og biologi) har adgang til videregående uddannelser, som er forbundet med høj løn og høj beskæftigelse. Dimittenderne har i gennemsnit en 8 pct. højere indkomst efter fem år, hvis de har en uddannelse med et adgangskrav på ét STEM-point mere end en anden uddannelse. Ét STEM-point svarer til, at det fx kræver matematik eller fysik på A-niveau fremfor C-niveau at blive optaget på uddannelsen.  

Motivation 

STEM-området dækker over en lang række uddannelser, hvoraf mange - som fx ingeniør- og it-uddannelser - er karakteriseret ved, at kandidater i høj grad er efterspurgt på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked (IRIS Group og HBS Economics 2021). Samtidig er der dog også STEM-uddannelser, hvor beskæftigelsen ligger på et lavere niveau, fx biologiuddannelsen og arkitektuddannelsen (DEA 2022). Desuden er der sundhedsuddannelser, der ikke indgår i de traditionelle STEM-klassifikationer af fagområder (Teknologipagten 2018), men som har et STEM-adgangskrav i form af matematik, fysik, kemi eller biologi på højniveau (fx tandlægeuddannelsen og medicin). 

På den ene side er der ingen tvivl om, at der er efterspørgsel efter personer uddannet inden for STEM-området som helhed (se fx IRIS Group og HBS Economics 2021 eller IDA 2022). På den anden side er der markante forskelle mellem uddannelserne inden for området. Denne rapport undersøger betydningen af, hvilke krav uddannelser stiller til de studerendes forudsætninger inden for fag som matematik, fysik, kemi og biologi. Det gør vi ved hjælp af en ny måde at arbejde analytisk med STEM-området på: et STEM-indeks på tværs af alle de videregående uddannelser.  

Metode 

På baggrund af data om adgangskrav til de videregående uddannelser fra UddannelsesGuiden danner vi et indeks, der beskriver, hvor høje STEM-adgangskravene er på hver af de 350 uddannelser, som eksisterer i 2021. Derudover ser vi på data fra Danmarks Statistik for mere end 50.000 førsteårsstuderende i 2021 samt deres gymnasieresultater i matematik, fysik, kemi, biologi, geovidenskab og bioteknologi. Endelig kigger vi på mere end 200.000 dimittender fra perioden 2004-2015 og ser på deres indkomst og beskæftigelsesstatus hhv. fem og ti år efter afsluttet erhvervsakademi-, professionsbachelor- eller bacheloruddannelse. 

Undersøgelsen er finansieret af Novo Nordisk Fonden som del af projektet På højde med de bedste. Denne analyse er den første i rækken, og vil være et perspektiv i efterfølgende analyser, der undersøger kvaliteten af de danske universitetsuddannelser med særligt fokus på STEM-området.