Konklusion 

Når vi i Danmark står foran at skulle indføre 1 ¼-årige kandidatuddannelser, så peger erfaringerne fra Sverige samlet set på, at det kan blive vanskeligt at gøre de kortere kandidatuddannelser til ligeværdige alternativer til de længere. For analysen finder en markant stigning i antallet af dimittender fra 2-årige kandidatuddannelser siden deres indførelse i Sverige i 2007. I samme periode er antallet af dimittender fra 1-årige kandidatuddannelser faldet. På alle fagområder er antallet af dimittender fra toårige kandidatuddannelser steget mere end antallet af dimittender fra etårige, og det afspejler en præference for de længere kandidater. Der er også en klar sammenhæng mellem de studerendes forældres uddannelsesniveau og valget af hhv. 1- og 2-årige kandidatuddannelser. Studerende med forældre med længere uddannelser er mere tilbøjelige til at vælge en 2-årig kandidatuddannelse. 

Motivation

Med universitetsreformen fra 2023 blev det bl.a. besluttet at udvide det danske kandidatlandskab med 1 ¼-årige kandidatuddannelser fra 2028. I og med Sverige har haft 1- og 2-årige kandidatuddannelser siden 2007, så kan vi anvende Sveriges erfaringer som et spejl på potentielle udfordringer og gevinster ved introduktionen af kandidatuddannelser af forskellige længder. 

Metode

Analysen er baseret på opgørelser over de svenske videregående uddannelser på kandidatniveau fra årene 2007 til 2022. Disse data er blevet indsamlet i dialog med de svenske institutioner, "Universitetskänslerämbetet" og "Statistiska centralbyrån". Det er vigtigt at bemærke, at analysen afgrænser sig fra dimittender med en professionel grad for kun at fokusere på kandidatuddannelser med forskellige længder.