Hent og bliv klogere
Konklusion
Siden 2000 er andelen af helt unge, der starter på en erhvervsuddannelse, faldet, uanset forældrenes uddannelsesbaggrund. Dog er andelen faldet klart mest for unge med ufaglærte eller faglærte forældre. Andelen af unge med faglærte er faldet fra godt 40 pct. i år 2000 til ca. 28 pct. i dag, altså et fald på ca. 30 pct. For unge med ufaglærte forældre er andelen faldet med knap 50 pct.
Motivation
Unges fravalg af erhvervsuddannelserne har i en årrække haft stor politisk bevågenhed, da dansk erhvervsliv har brug for faglært arbejdskraft. Derfor var øget søgning og mindsket frafald en central del af aftalen ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” fra 2014, og der blev opsat kvantitative mål for, hvor mange unge, som i 2020 skal både vælge og fuldføre en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. DEA ønsker med dette notat at gøre status for de opsatte mål og debattere, om der er behov for nye mål og tiltag på området.
Metode
Analysen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra det komprimerede elevregister (KOTRE) ved Danmarks Statistik, der indeholder information om alle påbegyndte og afsluttede uddannelser. Populationen udgør godt 1,1 mio. personer. Den indeholder unge, der har afsluttet 9. kl. i grundskolen i perioden 2000-2016.
Kontakt for mere information