Konklusion  

Dårlig trivsel i gymnasiet hænger ofte sammen med dårlig trivsel i 9. klasse, men nogle unge er mere sårbare end andre. Risikoen for dårlig trivsel i 1.g er højere for piger, unge med lavere karakterer og personer med anden oprindelse end dansk. Samtidig spiller sociale relationer en vigtig rolle. Unge, der trivedes i 9. klasse, har større risiko for at tilkendegive dårlig trivsel i gymnasiet, hvis de starter et sted, hvor de næsten ikke kender nogen. Omvendt ser vi, at drenge, unge med dansk oprindelse og unge med høje karakterer, oftere trives i gymnasiet – selv hvis de havde dårlig trivsel i 9. klasse.  

Motivation  

Er mistrivsel blandt unge en ”almindelig” del af ungdomslivet? Eller er det et reelt et samfundsproblem? Trivselskommissionen argumenterer for, at meget mistrivsel er forbigående og ikke bør sygeliggøres. Samtidig har vi i en tidligere analyse i Tænketanken DEA vist, at unge med dårlig trivsel i grundskolen i langt højere grad falder fra deres ungdomsuddannelse. Det indikerer, at unges mistrivsel i grundskolen trækker lange spor i deres videre uddannelsesvej. I denne undersøgelse ser vi nærmere på, om dårlig trivsel i grundskolen ”sætter sig fast” ved at se på, hvordan trivsel udvikler sig i overgangen fra grundskolen til gymnasiet. 

Metode 

Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Styrelsen for It og Læring. Den omfatter unge, der er startet i 1.g på en gymnasial uddannelse i perioden 2018-2023. Til at måle trivsel anvender vi Børne- og Undervisningsministeriets indikator for lav elevtrivsel i grundskolen og i gymnasiet.