Konklusion    

Det globale forskningslandskab er under forandring. Forskningsaktører hjemhørende i ”ikke frie lande” har indhentet og i nogle tilfælde også overhalet de ”frie lande”, som hidtil har domineret. Som noget nyt regulerer og begrænser regler og procedurer mulighederne for forskningssamarbejde på tværs af landegrænser. Det sker for at undgå misbrug af dansk forskning men stiller danske forskningsmiljøer, der ønsker global rekruttering af talenter og samarbejde med verdens førende miljøer, i en vanskelig situation.  

Motivation    

På få år er der sket markante forandringer i rammevilkårene for danske forskere og forskningsinstitutioners internationale samarbejder. Der er kommet stort fokus på, at universiteter og øvrige forskningsinstitutioner implementere nye regler og procedurer, der øger sikkerheden. Den nye ”sikkerhedsliggørelse” af den global vidensproduktion udgør et grundlæggende brud med årtiers indsats for øget internationalisering af dansk forskning, og det er uklart, hvordan forskningen og forskerne vil blive påvirket.   

Metode    

Datadelen af analysen belyser den globale forskningsindsats vha. syv eksisterende statistikker over forskere, forskningspublikationer, forskningsbevillinger, forskningsintensive virksomheder samt udenlandske universitetsfilialer. Data herfra opgøres for hhv. frie, delvist frie og ikke frie lande jf. den årlige opgørelse fra tænketanken Freedom House. Parallelt hermed er der lavet en litteraturgennemgang af danske forskningsrelationer til Rusland, Iran og i særlig grad Kina.