Konklusion  

Elever, der går på en skole, der er blandt de 10 pct. bedste til at løfte deres elever, får i gennemsnit et testresultat ved den nationale test i 2. klasse, der er 5 point højere end elever, der går på en skole, der er blandt de 10 pct. dårligste. Skoler med en høj løfteevne har oftere flere læreruddannede undervisere, undervisere med mere erfaring samt undervisere med færre fraværsdage. Interviewundersøgelsen peger bl.a. på at et godt fagligt og socialt fællesskab og gode skole-forældre samarbejder er bud på, hvorfor nogle skoler lykkes med at løfte deres elevers skriftsproglige færdigheder i indskolingen.  

Motivation  

Danske folkeskolelever er dårligere til at læse end nogensinde før og elevernes læseglæde er faldet de seneste år. I den seneste aftale på folkeskoleområdet er der fokus på, at der skal ske en styrket indsats for de elever, der bl.a. er mest udfordret i at læse og skrive. I denne analyse ser vi derfor nærmere på, hvor stor forskel, der er på skolers evne til at løfte folkeskoleelevers skriftsprolige færdigheder i indskolingen og beskriver nogle af de karakteristika skoler, der løfter børnene meget, har til fælles. 

Metode  

Analysen består af en registeranalyse, som følger to folkeskoleårgange, der er blevet testet med Rambølls sprogvurderingsværktøj. Vi beregner et såkaldt skolebidrag for hver skole, der er et mål for, hvordan elevgruppen på en skole klarer sig ved den nationale test i 2. klasse ift. hvad, vi ville forvente givet elevernes før-skriftlige niveau i børnehaveklassen og socioøkonomiske baggrund. Der indgår i alt ca. 35.000 elever.   

Derudover har vi interviewet 16 personer fra fire skoler og fire kommuner, der var blandt de kommuner og skoler med højest skolebidrag i den undersøgte periode. Formålet med interviewene er at belyse kommunernes og skolernes egne perspektiver på, hvorfor de lykkes med at have en høj løfteevne blandt deres elever.