Uddannelser

10. dec, 2024

Studenteroplevet kvalitet på erhvervsakademier og professionshøjskoler

Uddannelser 

· 10. dec, 2024

Studenteroplevet kvalitet på erhvervsakademier og professionshøjskoler

Konklusion

Kvaliteten af danske erhvervsakademier og professionshøjskoler ligger i den nedre del af midterfeltet blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Sådan lyder det, når man spørger de studerende. Ud af 17 udsagn om oplevet kvalitet rangerer Danmark på en topplacering på tre af udsagnene og lavest på mere end halvdelen. Danmark ligger især lavt på spørgsmålet om brugbar feedback fra underviserne.

Motivation

Der er få internationalt sammenlignelige data om kvalitet på videregående uddannelser. De data, der eksisterer, er ikke særligt robuste, men tyder dog på, at Danmark ikke er førende i forhold til uddannelseskvalitet internationalt. Med denne analyse undersøger vi, hvordan studerende på danske erhvervsakademier, professionshøjskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser udenfor universitetssektoren, oplever kvaliteten af deres uddannelser sammenlignet med studerende fra lignende institutioner i andre europæiske lande.

Metode

Analysen bygger på data fra EUROSTUDENT VII – en europæisk spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående uddannelser gennemført i 2019. I analysen fokuserer vi på Danmarks placering i forhold til lande, der har uddannelsessystemer, der er relativt sammenlignelige med det danske: Norge, Østrig, Finland og Holland. Derudover angiver vi et gennemsnit for de øvrige europæiske lande.

Kontakt for mere information

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

+45 60 58 90 90

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57