Hent og bliv klogere
Konklusion
Andelen af studenter, der er i gang (eller har afsluttet) med en videregående uddannelse godt to år efter deres gymnasiale uddannelse, har været faldende på tværs af de fire større gymnasiale uddannelser. Studenter fra htx er i noget højere grad end andre studenter i gang med en videregående uddannelse to år efter endt gymnasietid. Også når vi tager højde for baggrundskarakteristika som køn, alder, social baggrund og karaktersnit fra grundskolen.
Motivation
Der er klare forskelle mellem, i hvor høj grad studenter fra de nuværende gymnasiale uddannelser går i gang med en videregående uddannelse i årene umiddelbart efter deres gymnasiale uddannelse. Og dette er særligt vigtigt at holde sig for øje, når regeringens udspil til reform af ungdomsuddannelsessystemet med titlen ”Flere i gymnasiet” bl.a. skitserer, at man vil arbejde på en model, hvor htx bliver integreret helt eller delvist i stx.
Metode
Analysen fokuserer på studenter fra stx, htx, hhx og hf fra årene 2016-2020, der var højest 21 år, da de blev studenter. Foruden diverse baggrundskarakteristika er omdrejningspunktet for analysen, hvorvidt studenterne er i gang eller har afsluttet en videregående uddannelse 27 måneder efter endt gymnasial uddannelse. Der indgår i alt ca. 221.000 personer.
Kontakt for mere information