Uddannelser

5. jul, 2024

Udviklingen i antallet af videregående uddannelsesudbud 2015-2023

Uddannelser 

· 5. jul, 2024

Udviklingen i antallet af videregående uddannelsesudbud 2015-2023

Konklusion  

Analysen viser, at antallet af videregående uddannelsesudbud er steget fra godt 720 til ca. 780 mellem 2015 og 2023. Stigningen sker især fra 2020 og frem. Det er erhvervsakademi- og professionsbachelorudbud, der er kommet flere af over tid. Samtidig er de nye udbud især oprettet udenfor de fire store uddannelsesbyer. Flere udbud og færre studerende har medført, at der er kommet flere små uddannelsesudbud med maksimalt 20 studerende i denne periode, hvilket kan have betydning for kvaliteten på uddannelserne.  

Motivation  

Tilbage i 2010’erne advarede adskillige uddannelses- og forskningsministre og Kvalitetsudvalget om, at det daværende antal videregående uddannelsesudbud kunne medføre kvalitetsudfordringer pga. et højt antal udbud med få studerende og derfor dårligere økonomi til brug på uddannelsesindhold. 

Formålet med denne analyse er at følge op på, hvordan antallet af videregående uddannelsesudbud har udviklet sig siden 2015 frem til i dag. Analysen undersøger udviklingen i antallet af videregående uddannelsesudbud og unikke videregående uddannelser, samt om udviklingen har medført færre eller flere udbud med få studerende. 

Metode  

Analysen bygger på tal fra den koordinerede tilmelding fra årene 2015, 2020 og 2023. Det er derfor det uddannelseslandskab, som møder de studiesøgende ved deadline for kvote 1- og kvote 2-ansøgningen, der indgår i analysen. 

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57