Uddannelse

20. nov, 2025

Underviseres vurdering af danske og udenlandske universiteter

Uddannelse 

20. nov, 2025

Underviseres vurdering af danske og udenlandske universiteter

Konklusion


En tredjedel af underviserne vurderer, at kvaliteten samlet set er højest på deres danske kursus, mens knap tre ud af ti peger på udlandet, og fire ud af ti ser ingen forskel. Danske universiteter vurderes især positivt i forhold til forventningsafstemning med de studerende og brug af input fra de studerende i forhold til kvalitetsarbejdet. Udenlandske universiteter vurderes bedre på enkelte områder, særligt inden for undervisningsinteraktion og i forhold til at give de studerende et højt udbytte af undervisningen. Analysen viser dermed, at danske universiteter står stærkt på de fleste områder, men at der er inspiration at hente i udlandet, særligt i forhold til engagerende undervisning. 

Motivation 


Der findes begrænset systematisk viden om kvaliteten af danske universiteter i international sammenligning. Samtidig bruger Danmark færre midler på videregående uddannelser end EU- og OECD-gennemsnittet (ekskl. SU og forskning). Undervisere, der både har erfaringer fra udlandet og herhjemme, kan give et vigtigt billede af styrker og svagheder på danske universiteter sammenlignet med udlandet, og kan informere om, hvordan kvaliteten af undervisningen står i internationalt perspektiv. 

Metode 

Analysen bygger på spørgeskemadata fra undervisere med erfaring fra både Danmark og udlandet. Spørgeskemaet fokuserer på en række kvalitetsparametre relateret til læringsmiljø, undervisningsinteraktion og kvalitetsudvikling. Dataindsamlingen er foretaget af DST Survey.  

Rapporten er en del af projektet ”På højde med de bedste”, gennemført af Tænketanken DEA med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Kontakt for mere information