Uddannelser

25. nov, 2024

Veje gennem erhvervsuddannnelserne

Uddannelser 

· 25. nov, 2024

Veje gennem erhvervsuddannnelserne

Hent og bliv klogere

Konklusion 

Når man ser på dem, der færdiggjorde deres eud i 2012, var det omkring 16 pct. som tog mere uddannelse 10 år senere i 2022. Flest inden for ”Kontor og handel” vælger at tage mere uddannelse efter erhvervsuddannelsen - her læser 21 pct. en uddannelse efterfølgende. Den mest populære videre uddannelsesvej er pædagog, som udgør 13,5 pct. af dem, der læser videre. Derudover viser analysen, at der i gennemsnit er knap ni pct. af dem, der startede på en erhvervsuddannelses første grundforløb i 2017, der, senest i 2022, endte med at fuldføre inden for et andet hovedområde, end hvor de startede.

Motivation 

Med eud-reformen fra 2014 indførte man Grundforløb 1 for at lette valget af en erhvervsuddannelse og gøre det mere overskueligt især for de helt unge. Det betød, at elever nu kun skulle vælge ét af de fire hovedområder inden start og nemmere kunne skifte undervejs. I denne analyse undersøger vi, om det er en mulighed, som eud-eleverne rent faktisk benytter sig af. Herudover undersøger vi også, hvor mange, der bruger erhvervsuddannelsen som et springbræt til videre uddannelse i årene efter, de har færdiggjort deres eud. 

Metode 

I første del af analysen ser vi på alle dem, der starter på hhv. grundforløb 1 og 2 i 2017 og undersøger, hvilket hovedområde de har færdiggjort en erhvervsuddannelse indenfor 5 år senere i 2022. I anden del ser vi på dem, der færdiggjorde en eud i 2012 og undersøger, om de har taget mere uddannelse frem til 2022. 

Kontakt for mere information