Uddannelser

31. jan, 2024

Vejen til uddannelse - Karakteristika og muligheder for unge i risiko for ikke at få en uddannelse

Uddannelser 

· 31. jan, 2024

Vejen til uddannelse - Karakteristika og muligheder for unge i risiko for ikke at få en uddannelse

Hent og bliv klogere

Konklusion

Knap hver fjerde 25-årige står uden en uddannelse, hvilket hænger sammen med karakteristika som køn, kontakt med psykiatrien, forældres uddannelsesbaggrund, herkomst og grundskolekarakterer. Af de 16-årige, som tilhører risikogruppen, ender omkring halvdelen med at gennemføre en uddannelse, oftest umiddelbart efter grundskolen. Tiltag, der lader til at kunne hjælpe unge fra risikogruppen, omfatter håndholdt uddannelsesvejledning, praksisfaglighed og målrettet støtte på uddannelsesstederne.

Motivation

Når unge ikke gennemfører en uddannelse har det negative konsekvenser for både samfundet og den enkelte. Derfor søger denne analyse at beskrive risikogruppen nærmere, og identificere hvilke veje ud af gruppen, der lader til at fungere særligt godt. Denne viden kan være relevant for aktører, der arbejder for at hjælpe unge fra risikogruppen til at gennemføre en uddannelse.

Metode

Omdrejningspunktet i registeranalysen er personer, der var 25 år i 2018-2021, og deres opvækst, indtil de fyldte 16. Personer er kun inkluderet, hvis de var i befolkningsregisteret både som 10-årige og som 25-årige, begge forældre var kendte, og de havde taget mindst én afsluttende grundskoleprøve. Desuden har vi gennemført 14 kvalitative interviews på KUI’er og uddannelsessteder for at afdække deres oplevelser med unge fra risikogruppen, og hvordan de støtter dem.

Kontakt for mere information

Jon Østergaard Eilenberg

je@dea.nu

+45 25 65 94 30

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92