I Norge vælger omkring halvdelen af de unge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Det er som bekendt langt flere end i Danmark, hvor kun omkring hver femte gør det samme. Derfor var det heller ikke underligt, at de norske ungdomsuddannelser kort før jul var i mediernes søgelys, i forbindelse med at Kommunernes Landsforening (KL) præsenterede deres bud på, hvordan fremtidens ungdomsuddannelser kan se ud, blandt andet med fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

For der er stort fokus på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Ligesom rigtig mange er optaget af, at færre unge skal opleve det som et stort pres at vælge ungdomsuddannelse. Når op mod halvdelen af de danske unge oplever sig usikre på, hvad de er gode til og interesserer sig for, er der grund til at se på, hvorvidt vores system er indrettet hensigtsmæssigt – og hvad vi kan lade os inspirere af fra Norge.

Ikke stor forskel på færdiggørelsesprocent

Spørgsmålet er så, hvad vi kan lade os inspirere af, når vi ser på den norske model. Her springer det i øjnene, at de norske unge kan starte på en erhvervsuddannelse og efter to års grundforløb vælge enten at gå i praktik eller skifte til en gymnasial påbygning. Den mulighed for valgudskydelse har de danske unge ikke. Men der er altså ikke tale om en fælles indgang, som indimellem dukker op i den danske debat.

Dykker man ned i tallene, så betyder denne forskel dog ikke, at flere unge faktisk færdiggør en erhvervsuddannelse i Norge. Mange skifter spor efter to år på en erhvervsuddannelse, men skiftet kan være svært, og kun tre ud af fem ender med at bestå.

I Danmark har vi til gengæld lidt større succes med at få dem til at gennemføre uddannelsen. Fem år efter en påbegyndt erhvervsuddannelse har 44 procent af de danske og 36 procent af de norske unge fuldført uddannelsen. Hvis vi ser på en hel årgang af unge fem år efter, at de starter på deres første ungdomsuddannelse, er der i Norge 17,4 procent af dem, der har opnået en erhvervsuddannelse, mens der blandt de danske unge er 14,6 procent.

Så på trods af, at omkring halvdelen af de unge i Norge starter på en erhvervsuddannelse, er der kun godt tre procentpoint flere af en ungdomsårgang, der er faglærte fem år senere. Hvis vi i Danmark nåede samme niveau, ville det svare til en stigning fra 10.000 til knap 12.000 faglærte på en ungdomsårgang.

Flere skal eksponeres for en anden læringskultur

Det er altid godt at se på uddannelsessystemer, valg og muligheder i andre lande. Men det er vigtigt at få alle informationer med for ikke at skabe urealistiske forventninger for eksempel i forhold til på kort sigt at øge antallet af unge, der vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Der kan dog være andre og mere langsigtede gevinster ved at lade sig inspirere af Norge. I Danmark peger flere på, at vi gennem de senere år har fået en stadig mere akademisk og teoretisk grundskole – og at dette formentlig er én grund til, at langt de fleste danske unge vælger en gymnasial uddannelse. At overføre den norske model til Danmark kan måske bidrage positivt til, at langt flere unge er blevet eksponeret for en anden måde at lære på og den kultur, som denne læringsform er udtryk for.

Men hvis målet alene er, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, så er den norske model ikke nødvendigvis et mirakelmiddel.

Også i Norge diskuteres ungdomsuddannelsessystemet. 19. december 2019 landede en større betænkning på regeringens bord, som i foråret skal drøftes i Riksdagen. Det bliver spændende at følge.

Bragt på altinget.dk den 8. januar 2020