ÅRSSKRIFT

2 minutters læsning

10. maj, 2016

Årsskrift 2015

ÅRSSKRIFT

2 minutters læsning

10. maj, 2016

Årsskrift 2015

Kontakt for mere information

Maria Lindorf

mal@dea.nu

2129 8892

I 2016 kan vi notere, at DEA regnes som en stærk stemme indenfor sit område. Hvor DEA før måtte starte med at introducere sig selv og vores formål for politikere og embedsværk, får vores undersøgelser mere opmærksomhed blandt interessenter, presse og politikere.

Den uddannelses-, forsknings og innovationspolitiske verden så meget anderledes ud for seks år siden, da DEA blev født som uafhængig tænketank. På den ene side var den fyldt med muligheder og knap så mange spillere på banen. Omvendt var interessen i den brede offentlighed begrænset, og DEA skulle kæmpe for at blive hørt ud over de godt 100 modtagere af vores nyhedsbrev, der dengang blev trykt og sendt ud som B-post.

Siden er der sket meget. Både for DEA som organisation og i den uddannelses-, forsknings- og innovationspolitiske arena. Vi er heldigvis ikke alene længere. Der er vokset mange nye aktører op, der spiller ind med både evidens og policy til såvel politikere som institutioner og embedsværk. På samme måde er uddannelse, forskning og innovation blevet til store offentlige dagsordener, og de emner, DEA engang stod ret alene med debatteres nu flittigt. De store dagblade og nyhedsudsendelser leverer forsider og lange indslag om områder, der engang blev betragtet som sekundære og måske endda nørdede. Træerne er på sin vis vokset ind i himlen, og DEA er vokset med –men fortsat med rødderne dybt forankret i værdisættet uddannelelse-forskning-innovation-erhverv.

I 2016 kan vi notere, at DEA regnes som en stærk stemme indenfor sit område. Hvor DEA før måtte starte med at introducere sig selv og vores formål for politikere og embedsværk, får vores undersøgelser mere opmærksomhed blandt interessenter, presse og politikere. DEA tæller i dag ca. 90 partnerskaber i en divers kreds af uddannelses- og forskningsinstitutioner, virksomheder, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer mv.

Men det er ikke uden udfordringer at vokse på den måde i indflydelse såvel som i pressehits og partnerskaber. For hvordan bevarer man den kant, der i første omgang var med til at placere os på verdenskortet? Der lurer en konstant fare for at hvile på laurbærrene, at bruge succes som en sovepude og sætte arbejdet på autopilot.

Men det ligger ikke i DEAs ånd. Det er igennem værdier som mod, troværdighed og uafhængighed – at forskellen skabes. Vi skal fortsat udfordre de eksisterende rammer og stille spørgsmålstegn for ellers er vi ligegyldige. Det er afgørende, at vi forbliver nysgerrige og ikke lader et emne ligge fordi det enten er tabubelagt eller svært at undersøge. Derfor fortsætter vi med at sætte fokus på emner, der er nødvendige selvom de nogen gange også er upopulære.
Ledestjernen i arbejdet er evidens og troværdighed - og en del af det at være modig handler også om at sætte fokus på kontroversielle, nogen gange kedelige, men altid vigtige emner. Og det afgørende er at beskæftige sig med de emner inden for uddannelse, forskning og innovation som understøtter vores vision om et dygtigere og mere værdiskabende Danmark.

Kontakt for mere information

Maria Lindorf

mal@dea.nu

2129 8892

Sort på hvidt