Det er værd at bemærke, at feedback er det område, hvor færrest studerende vurderer deres undervisere positivt, blandt de fem spørgsmål, der omhandler underviserne, i undersøgelsen.
Danske studerende er mere positive, når det kommer til blandt andet deres vurdering af, om underviserne viser interesse for, hvad de har at sige.
Et spørgsmål om ressourcer
Resultaterne skal tolkes med varsomhed, da internationale sammenligninger aldrig er nemme, og sammenhængen mellem de studerendes oplevelser og deres læring kan være svag.
Omvendt vil det være letsindigt at ignorere, at et så centralt element af kvaliteten af uddannelserne som feedback tilsyneladende ikke er velfungerende for mange studerende.
Det springende punkt er selvfølgelig, hvorfor de danske studerende svarer, som de gør. Det siger undersøgelsen ikke noget om, og der kan være mange grunde.
En mulighed er, at det er et ressourcespørgsmål. Danmark bruger færre ressourcer per studerende end gennemsnittet for OECD- og EU-landene. Markant mindre end for eksempel Norge, Sverige og Holland. Imidlertid rapporterer norske, svenske og hollandske studerende samtidigt, at de ikke modtager mere undervisning end i Danmark, hvad man ellers kunne forledes til at tro med et højere investeringsniveau.
Faktisk modtager de studerende i Sverige og Norge lidt mindre undervisning end i Danmark. Undersøgelsen siger desværre ikke noget om, hvilken type undervisning de studerende modtager, men det kan ikke udelukkes, at andre lande har mere omkostningstunge undervisningsformer, der giver bedre muligheder for feedback.
Forskellige typer læring og feedback
En anden mulighed er, at danske undervisere i mindre grad end deres udenlandske kollegaer har kompetencerne til at give de studerende den feedback, de studerende vurderer, er gavnlig.
Hvis det er tilfældet, må det næste spørgsmål være, hvilke typer af kompetenceudvikling, der bedst styrker kompetencer på dette område: Kollegial supervision, kurser eller noget helt andet? Og kan den kompetenceudvikling baseres på en tilstrækkeligt stærk vidensbase om, hvilke type feedback, der skaber læring for hvilke typer af studerende?
Endelig kan den lave vurdering hos danske studerende skyldes noget helt tredje, for eksempel at valg af undervisningsformer, kultur eller faglig ledelse kommer til at betyde, at de studerende modtager mere eller mindre vellykket feedback.
Feedback er for vigtig en faktor i vellykket uddannelse til at vente på en endelig afklaring af, hvorfor danske studerende vurderer deres feedback, som de gør. I stedet bør alle tre muligheder adresseres: Er der mulighed for at styrke kompetencer og vidensbase for feedback? Er der institutionelle forhold, der begrænser feedback? Og er der behov for investeringer i nye midler for at styrke feedback?