KRONIK

6 minutters læsning

14. feb, 2022

Drenge fra lavindkomstfamilier hægtes af

KRONIK

6 minutters læsning

14. feb, 2022

Drenge fra lavindkomstfamilier hægtes af

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92

Vi står med en udfordring i ­forhold til at få drenge fra ressourcesvage hjem løftet ind i uddannelsessystemet. Hvis vi ikke får løst det, er det ikke kun et problem for den faldende sociale mobilitet, men også for ­vores samfund som helhed.

Kronikken blev bragt i Gymnasieskolen d. 14. februar. Det er skrevet af Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom, Tænketanken DEA. 

I regeringens seneste udspil, Danmark kan mere I, er der endnu en gang fokus på, at der hvert år er en gruppe unge på 45.000-50.000 18-24-årige, der befinder sig uden for uddannelsessystemet såvel som arbejdsmarkedet. Kommissionen for 2. generationsreformer har også fremhævet den samme udfordring som en af de centrale udfordringer, der endnu ikke er blevet løst i Danmark.

Hvis vi kigger helt overordnet, er uddannelsesniveauet blandt unge i Danmark blevet løftet markant gennem de seneste 10-15 år. Det er særligt drevet af, at flere unge tager en videregående uddannelse end tidligere.

Samtidig er andelen, der står uden uddannelse i slutningen af 30’erne, faldet fra godt 25 til 20 procent. Disse tendenser peger på, at uddannelsesmobiliteten er blevet højere. Men den eneste gruppe, hvor der i dag ikke er flere, der tager en uddannelse, sammenlignet med for 15 år siden, er mænd fra de fattigste familier. Faktisk ender 50 procent flere mænd end kvinder fra lavindkomstfamilier som ufaglærte som 35-årige samlet set. Ligesom der er markant flere piger, der får en uddannelse på tværs af alle indkomstgrupper sammenlignet med drengene.

Forskellen er vokset
Det danske uddannelsessystem er i det hele taget udfordret, når det kommer til at løfte andelen af drenge, der tager en uddannelse. Og det er en udfordring, der viser sig, længe før de unge mænd og kvinder fylder 35 år. Både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser klarer pigerne sig bedre end drengene, og forskellen er blevet større over de senere år. Der er for eksempel en klar forskel på andelen af piger og drenge, der har fuldført en ungdomsuddannelse som 21-årig. I 2018 havde 76 procent af pigerne gennemført en ungdomsuddannelse, mens det kun gjaldt for 65 procent af drengene.

Kigger vi på grundskolen, er forskellen mellem drenge og piger vokset over de seneste 10-15 år. Piger har siden 2002 fået et 0,5-0,9 karakterpoint højere karaktersnit ved 9.-klasses­-afgangsprøverne i dansk og matematik sammenlignet med drengene. Kønsforskellen i karakterer er primært drevet af, at pigerne får markant højere karakterer i dansk sammenlignet med drengene.

Samme tendens er også at spore på det gymnasiale område, hvor der typisk også er en kønsmæssig forskel i karaktererne, selv når vi kigger på unge, der har det samme karaktersnit fra grundskolen og dermed burde have nogenlunde ens faglige forudsætninger.

Der er overordnet en klar tendens til, at unge, der har de laveste karaktersnit fra grundskolen, også er dem, der i lavest grad fuldfører en ungdomsuddannelse. Så når vi ser en samlet forskel på godt 5 procentpoint i andelen af henholdsvis drenge og piger, der får en ungdomsuddannelse senest seks år efter 9. klasse, er dette altså til dels drevet af, at drenge i udgangspunktet allerede halter efter ­pigerne i grundskolen.

Alt andet lige peger dette på, at hvis uddannelsesresultaterne i 9. klasse var kønsmæssigt mere lige, kunne det føre til, at for eksempel den kønsforskel, vi ser i forhold til andelen, der får en ungdomsuddannelse, ville udligne sig en smule.

Biologi forklarer ikke det hele
Årsagerne til de stigende kønsforskelle, når det kommer til for eksempel karakterer i grundskolen, er på nuværende tidspunkt desværre noget uvisse. At der er en forskel, bunder til dels i biologiske forhold, der betyder, at pigers hjerne udvikler sig hurtigere end drenges og er omkring et år længere fremme i udviklingen i løbet af teenageårene. Det kan være med til at forklare, hvorfor drengene halter efter pigerne overordnet set, men det forklarer ikke, hvorfor forskellene tilsyneladende er blevet større de seneste år.

De seneste PISA-undersøgelser har også vist, at danske piger klarer sig bedre end drengene i læsning, hvilket kan medvirke til at øge karakterforskellen i danskprøverne. Samtidig angiver danske piger i højere grad for eksempel at bruge tid på lystbetonet læsning sammenlignet med danske drenge. Så hvis denne forskel mellem drenge og piger har været stigende i de senere år, kan det være en del af forklaringen.

Opvækst påvirker drenge mere
Vi kan se, at den socioøkonomiske baggrund spiller en større ­rolle for drenges karaktersnit end for pigernes. Hvis vi ser på karaktersnittet for drenge, efter at de er blevet opdelt efter deres forældres indkomst­niveau, har karaktersnittet ikke udviklet sig ens. Karaktersnittet for drenge opvokset i lavindkomstfamilier er steget med 2,2 procent, mens karaktersnittet for drenge med forældre længere oppe i indkomstfordelingen er vokset med 4-5 procent, altså næsten dobbelt så meget. Samme tendens har ikke helt været gældende for pigerne, selvom piger opvokset i lavindkomstgruppen stadig har oplevet et mindre løft i karaktersnittet end flertallet af de øvrige piger.

Dette peger altså på, at den socioøkonomiske baggrund kan spille en større rolle for drengenes karaktersnit end for pigernes. Altså at forældrenes ressourcer kan betyde ­mere for drengenes eksamensresultater end for pigernes, særligt blandt unge, der samtidig også er fagligt udfordret i grundskolen.

I gruppen af unge fra relativt ressourcesvage familier er det værd at holde sig for øje, at unge med ikke-­vestlig baggrund udgør en væsentlig større andel i dag end tidligere. Og vi ved, at unge fra netop denne gruppe, særligt drengene, traditionelt set har haft det svært i det danske uddannelsessystem. Det er dog vigtigt at notere sig, at også denne gruppe har oplevet et markant løft i uddannelsesniveau. Dette har særligt været præget af, at mange flere unge fra denne gruppe har taget en gymnasial og derefter en videregående uddannelse, mens andelen, der søger mod erhvervsuddannelser, stadig er ret begrænset.

Samlet set står vi altså med en udfordring med at få drenge fra ressourcesvage hjem løftet ind i uddannelsessystemet, på samme vis som det er lykkedes for pigernes vedkommende. Tidligere har denne udfordring blandt andet bestået i at få drenge med ­ikke-vestlig baggrund ordentligt integreret i uddannelserne, men i dag gælder denne udfordring i lige så høj grad også drenge med dansk baggrund. For hvis vi tager højde for, at unge med ikke-vestlig baggrund i udgangspunktet er opvokset i familier med færre ressourcer end den gennemsnitlige unge med dansk baggrund, har unge med ikke-vestlig baggrund faktisk løftet sig mere uddannelsesmæssigt. Og det gælder for både drenge og piger.

Potentialet skal udfoldes
Hvis man skal pege på et område, hvor der er et åbenlyst potentiale for at få løftet flere drenge ind i uddannelsessystemet, særligt dem med ikke-vestlig baggrund, er det på erhvervsuddannelserne, der slet ikke har oplevet samme rykind, som der er sket på de gymnasiale uddannelser. Og samtidig skal vi se på, hvordan vi kan minimere det frafald for de unge, der allerede befinder sig på erhvervsuddannelserne.

Samtidig viser udviklingen på grundskoleområdet vigtigheden af at sætte tidligt ind. Der er i hvert fald en klar tendens til, at hvis man har haft det fagligt svært i grundskolen, stiger risikoen betragteligt for, at man ikke kommer videre uddannelsesmæssigt efterfølgende. Det er derfor vigtigt, at man i endnu højere grad bliver skarp på, hvad der virker over for denne målgruppe, og hvordan det så i praksis kan blive implementeret, så det kommer alle til gavn.

Og hvis vi ikke får løst udfordringen med at få alle med, udgør det ikke kun et potentielt problem for den faldende sociale mobilitet, men også for vores samfund som helhed.  Alle prognoser peger nemlig på, at vi i fremtiden får mere og mere brug for uddannet arbejdskraft, og at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt får udfoldet deres fulde potentiale uanset opvækstvilkår. 

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92

Sort på hvidt