DEBAT

3 minutters læsning

11. nov, 2022

Energiøer er en unik mulighed for dansk forskning

DEBAT

3 minutters læsning

11. nov, 2022

Energiøer er en unik mulighed for dansk forskning

Kontakt for mere information

Danmark kan med sine energiøer blive en del af den internationale superliga, når det gælder udviklingen af grønne brændstoffer. Men det kræver, at forsknings- og innovationsmiljøerne bliver en større del af udviklingen af energiøerne.

Med investeringer på over 200 milliarder kroner og en forventet opførelse i 2033 er de kommende danske energiøer betydelige satsninger på udvikling af grønne kraftværker i det danske energinet.

Men de bliver faktisk også eksempler på fremtidens energisystem, som ikke udleder drivhusgasser. På den måde er øerne unikke muligheder for at demonstrere i kommerciel skala, hvordan grønne brændstoffer integreres i fremtidens energisystem.

Demonstrationsmuligheder er afgørende

Netop demonstrationsmuligheden er et helt afgørende element i innovationsrejsen fra idé til implementering i praksis – og muligheden for at eksportere teknologien til andre lande.

Ifølge en ny rapport fra Tænketanken DEA er en af de væsentlige årsager til, at Danmark blev førende indenfor vindmøller, de demonstrationsmuligheder, som staten gav vindmølleproducenterne.

Med oprettelsen af Risø, Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild støttede staten kvalitetssikring af nye møller, før de kom på markedet. Og med den statslige prisstøtte kunne vindmøllerne opføres og testes i fuld skala, endnu inden de kunne konkurrere på pris med strøm fra olie og kul.

Herigennem kunne vindmølleproducenter gøre sig værdifulde erfaringer med opførsel, drift og vedligeholdelse af møller, som i dag kan modstå vind og vejr og næsten er på højde med Eiffeltårnet.

Et nyt grønt erhvervseventyr

Med den grønne forsknings- og innovationsstrategi fra 2020 besluttede den seneste regering, at grønne brændstofteknologier skal bidrage til både reduktion af drivhusgasudledninger og dansk erhvervslivs grønne førerposition.

Skal vi have en chance for at nå klimamålet i 2030 og blive eksportør af grønne brændstofteknologier, kan det kun gå for langsomt.

Her er de danske energiøer imidlertid ikke "bare" grønne kraftværker, der forventeligt vil kunne levere grøn energi til millioner af mennesker i hele Nordeuropa.

De er også en unik mulighed for danske forsknings- og innovationsmiljøer for at opbygge kapacitet og viden om, hvordan man designer, planlægger, etablerer og driver grønne energisystemer mod et klimaneutralt Danmark.

Udviklingen af grønne energiteknologier vil i de kommende år ikke alene være drevet af behovet for billigere teknologier, der kan konkurrere med fossile brændstoffer. De nye teknologier vil også være drevet af behovet for at understøtte et emissionsfrit energisystem.

Det stiller høje krav til teknologiernes evne til at understøtte et sikkert og stabilt energisystem, som i stigende grad skal kunne håndtere fluktuerende energikilder fra eksempelvis vind og sol, og ikke mindst grønne brændstoffer, der i dag er afhængige af store mængder grøn strøm.

Første positive takter 

At skabe et stabilt energisystem er ikke for sjov. Alene strømafbrydelser på energiøen i Nordsøen med en planlagt kapacitet på 10 GW vil i værste fald kunne føre til strømsvigt i hele det europæiske elektricitetssystem, som danske forskere har pointeret. For eksempel, hvis øens møller og energinet overbelastes af voldsomme storme.

Derfor er det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet, Ørsted, Siemens Gamesa, Energinet og en række lokale aktører for nylig indgik i partnerskabet Baltic Energy Island, der har fokus på at bruge Energiø Bornholm som globalt knudepunkt for innovation, test og erhvervsudvikling.

I de kommende år har vi brug for at udnytte denne slags partnerskaber og den helt unikke mulighed, øerne giver for at udvikle stærke danske forsknings- og innovationsmiljøer inden for grønne brændstofteknologier.

Der er mange lande, som lige nu er i fuld gang med at udvikle nye grønne brændstofteknologier, men der er meget få andre lande, som har de samme demonstrationsmuligheder som os.

Indlægget blev bragt i Altinget d. 9. november 2022 

Hent og bliv klogere

Kontakt for mere information

Sort på hvidt